Bedøvelsesafsnittet på Regionshospitalet Gødstrup søger 2 Social- og Sundhedsassistenter til nyoprettede stillinger

Region Midtjylland



Vi søger social- og sundhedsassistenter til at hjælpe os med klargøring, rengøring og vedligehold af vores udstyr til anæstesi. Opgaverne skal løses i tæt samarbejde med anæstesisygeplejerskerne. Vi er en positiv og engageret afdeling og vi glæder os til at få dig med på holdet.

Vi søger dig som er struktureret og har et godt øje for orden, da det er vigtigt for arbejdet på en operationsstue. På en anæstesiafdeling er der meget teknisk udstyr, og du skal derfor have flair for og lyst til at arbejde med dette. Vi er gode til at hjælpe hinanden og ønsker også din hjælp til at få hverdagen til at køre, du skal derfor have gode samarbejdsevner og kunne prioritere de opgaver du bliver stillet. Vi er en stor afdeling, der varetager mange og forskellige opgaver, så vi mangler dig der trives med omskiftelighed i dit arbejde.

De praktiske opgaver består i hjælp med klargøring til dagens anæstesier i samråd med stuens personale; udskiftning og rengøring af anæstesiapparatur imellem operationerne, assistance til operationsstuerne såsom a-punktur, afhentning af luftvejsudstyr mm. Derudover har vi brug for hjælp til at fylde skabe og kommoder op samt sørge for rengøring af specialudstyr efter gældende retningslinjer og faste tidsintervaller. Stillingen er nyoprettet og vi håber du vil være med til at forme den.

Vi er et stort afsnit, som gerne vil, at alle medarbejdere bidrager til udvikling og høj faglig kvalitet. Vi vægter gode arbejdsdage og et godt arbejdsmiljø højt i en uformel og ordentlig tone. Vi forventer at du bidrager positivt og konstruktivt til et godt arbejdsmiljø og gode kollegiale relationer.

Arbejdstiden er 37 timer ugentlig i dagvagt fordelt mandag til fredag.

Løn og ansættelsesvilkår:

Ansættelse 1. oktober 2024 eller efter aftale.

Løn og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst på området.

Praktiske oplysninger:

Har ovenstående vakt din interesse, eller ønsker du at vide mere om afsnittet, er du meget velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Marlene Iversen 61189135 eller Oversygeplejerske Lone Kobberø 30478892.
Stillings- og funktionsbeskrivelse

Ansøgningsfrist:

Fredag d. 16. august 2024

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 34.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: Operation og Intensiv

Ansøgningsfrist: 16 August 2024

Placering: Hospitalsparken 15, 7400, Herning


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 16.08.2024

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 16.08.2024
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!