Pædagogisk vejleder til Recovery College, Center for Social Rehabilitering

Vejle Kommune



Vil du være en del af vores team, der støtter mennesker på deres vej mod personlig recovery?

Vi søger en ny kollega til en tidsbegrænset stilling, som ud fra den recovery-orienterede tilgang brænder for at være med til at videreudvikle vores tilbud.

Om jobbet
Hos os er to dage sjældent ens – vi har forskelligartede opgaver og mange bolde i luften. Derfor fordrer det, at man trives med omskiftelighed og er fleksibel, så opgaverne løses bedst muligt.

Du vil primært have opgaver i ’Min vej’, som er et kontraktbaseret tilbud i et samarbejde mellem Jobcenter Vejle og os. Tilbuddet er en recovery-orienteret arbejdsmarkedsrettet indsats for mennesker med særlige psykiske og sociale udfordringer og behov. Tilbuddet henvender sig til mennesker, der er henvist af jobcentret og som har brug for udvikling og afklaring. Omdrejningspunktet er et ligeværdigt læringsfællesskab. Formålet med forløbet er at opnå en tryghed ved fællesskabet og en ro til at arbejde med sin egen personlige og sociale recovery, for herigennem at kunne afklare tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Nogle af de opgaver, der varetages i ’Min vej’:

  • Facilitering af vores café og aktiviteter
  • Samarbejde med rådgivere fra Jobcenteret
  • Afholde indskrivnings- og opfølgningssamtaler
  • Udarbejde funktionsbeskrivelser
  • Facilitere recovery-orienteret og gruppebaseret læringsforløb.
  • Udvikle og videreudvikle undervisningsmateriale

Læs mere her: Funktionsbeskrivelse for pædagogiske vejledere i ’Min vej’

Derudover vil der være en opgave i at facilitere kurser og oplæg i samarbejde med deltagere, der er på tværs af vores tilbud, Min vej og Peer-indsatserne.

I vores arbejde står vi ofte alene med opgaverne, og derfor skal vi kunne arbejde selvstændigt. Vi er et team, der samarbejder om vores tilbud, men samtidig skal vi kunne træffe selvstændige beslutninger, når det er nødvendigt.

Om os
Recovery College i Vejle Kommune er sammensat af forskellige elementer:

  • Peer-støtte – læs mere her på vores hjemmeside Peer-tilbud i Vejle Kommune
  • Min Vej – læs mere her i vores metodekatalog
  • Vi tilbyder i samarbejde med deltagerne kurser og oplæg på tværs af vores tilbud

Vi er forankret i Center for Social Rehabilitering, der er en del af Social & Psykiatri i Vejle Kommune. Vi arbejder ud fra strategiplanen ”Sammen om livsmestring”, der kan tilgås under afsnittet ”Har du lyst til at vide mere”. Strategien viser vejen til at skabe social værdi for de mennesker, vi arbejder sammen med, og som vi understøtter i deres livsmestring, samt ønsker, håb og drømme for livet.

Vi tilbyder dig
At blive en del af et team på 6 medarbejdere, der enten er ansat som pædagogisk vejleder eller peer-medarbejder.

Vi mødes om teammøder, kollegial sparring og opgaver på tværs. I løbet af året er der supervision fra ekstern supervisor.

Hos os får du faglige udfordringer og mulighed for indflydelse på udvikling af området. Vi vægter tydelighed og gennemsigtighed og er en arbejdsplads, hvor faglighed, dialog, humor og begejstring er en stor del af hverdagen.

Der er mulighed for indflydelse på arbejdstid – under hensyntagen til opgaverne, borgerens behov og i samråd med din leder.

Hvem søger vi
Vi søger en pædagogisk vejleder med en relevant uddannelse inden for pædagogik, social- eller sundhedsområdet. Du skal have erfaring fra socialt arbejde med udsatte borgere og kendskab til psykiatri- og gerne misbrugsområdet. Supplerende NADA-kursus er en fordel.

Vi forventer, at du

  • Arbejder ud fra en recovery- og empowerment-orienteret tilgang
  • Kan møde borgerne med forståelse for deres livsomstændigheder og skabe udvikling med udgangspunkt i deres ønsker, drømme og håb
  • Har gode kommunikative - og samarbejdsevner, der understøtter din evne til at indgå i ligeværdigt samarbejde med alle kollegaer og deltagere i vores tilbud
  • Er opmærksom på at kunne sætte grænser i arbejdet
  • Bidrager til kollegial sparring og kan se værdien i, at dele erfaringer, ideer og feedback med hinanden
  • Er selvstændig, ansvarsbevidst og kan tage ansvar for egne og fælles beslutninger
  • At du er en god formidler og gerne med undervisningserfaring, hvor du evner at sætter dig selv i spil

Ansættelsesvilkår
Stillingen er tidsbegrænset og på 37 timer om ugen med ophør ultimo august 2025. Der er mulighed for forlængelse efter den nuværende periode, da ”Min vej” er et kontraktbaseret tilbud.

Vi har base på Vestre Engvej 10,1 i Vejle midtby, men som også har opgaver forskellige steder i byen.

Tiltrædelse pr 1. oktober 2024 eller efter aftale.

Du bliver lønplaceret efter gældende overenskomst.

Du skal have erfaring fra socialt arbejde med udsatte borgere og kendskab til psykiatri- og gerne misbrugsområdet.

Ansøgningsfrist
6. august 2024, og vi forventer at afholde samtalerne d.14. august 2024
Vi glæder os til at høre fra dig.

Har du lyst til at vide mere?
Og noget du mangler svar på, så kan du i:

  • Uge 28 og 29 kontakte pædagogisk vejleder Siw Lausen - mandag, tirsdag og torsdag fra 13-15 på tlf. 9243 4540
  • Uge 31 kan du kontakte pædagogisk vejleder Simon Olesen - mandag og torsdag fra 13-16 og fredag fra 8-13 på tlf. 2336 2096

Her kan du læse vores strategiplan

Eller se mere på vores LinkedIn-side: https://www.linkedin.com/company/center-for-social-rehabilitering

Vejle Kommunes personalepolitiske værdier: https://www.vejle.dk/job/job-hos-os/om-at-vaere-ansat/personalepolitik/

Profilanalyse
Vi benytter eventuelt cases i forbindelse med ansættelsen.

Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 06.08.2024

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 06.08.2024
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!