Ansøgningsfrist: 31. oktober 2024 Vi søger medarbejder med socialpædagogisk eller sundhedsfaglig baggrund til Bostedet Blomsterhusene

Gentofte Kommune



Nu er der en god mulighed for at søge en stilling i botilbuddet Blomsterhusene. Vi er et højt specialiseret tilbud til 39 beboere fordelt i 5 levegrupper. Her bor der mennesker med varig fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, og hvor de socialfaglige og sundhedsfaglige indsatser skaber muligheder for ”det gode liv”. Størstedelen af vores beboere sidder i kørestol, og Blomsterhusene er i ét plan og har niveaufri adgang, hvilket gør det nemt for vores beboere at færdes. Botilbuddet er oprettet efter § 105 i ABL, med støtte jf. § 85 og 83.

Om Blomsterhusene og levegrupperne: Blomsterhusene blev opbygget i 2020. Vores beboere er i alderen 18 år. Vi tilbyder en individuel tilgang, hvor vi støtter beboernes daglige liv med respekt for deres ønsker, håb og drømme.

Der er høj kompleksitet i arbejdet, idet beboernes udfordringer og støttebehov er meget forskellige. Derfor kommer du til at jonglere med beboernes kognitive vanskeligheder, syns- og hørehæmning, spasticitet, bevægelseshæmning og sondeernæring. Derudover er flere af beboerne også ramt af almindelige aldersbetingede lidelser såsom gigt, hjerte/kar-lidelser, diabetes, epilepsi m.m.

Vores beboere har brug for hjælp til alt og har brug for støtte i at strukturere dagligdagen. De har behov for hjælp til at varetage omfattende personlig hygiejne, af- og påklædning og spisning. Praktiske opgaver som støtte til oprydning i egen lejlighed, hjælp til selvbestemmelse og støtte/hjælp til personlig hygiejne udgør en stor del af hverdagen.

Beboerne har hjemmedage, og de har alle mål for deres liv, som vi gennem det faglige arbejde støtter dem i at opnå. Blomsterhusene er et åbent hus, og vi arbejder meget på tværs, hvilket også betyder, at vi har faglig sparring på tværs, som f.eks. med beboernes aktivitetstilbud.

Boligerne har eget badeværelse og tekøkken samt en lille terrasse. Vi har fællesarealerne, hvor beboerne kan benytte vandsenge, kuglebassiner, lys-nedhæng, sansestol og andre forskellige sansestimuli. Hele områder er centreret omkring et grønt område med stier og har adgang til hyggelig hestefold, bålplads og den fredede Gammelmose. Vi har el cykler, så alle uanset handicap, har mulighed for at komme ud og få lidt vind i håret og opleve det lokalsamfund, vi er en del af.
Beboerne deltager i festivaler, udflugter, koncerter, små ture i nærområdet, besøger familier eller har familie på besøg alt efter beboerens ønsker og muligheder.

Som nyansat bliver du klædt godt på til opgaven. Det er vigtigt for os, at du har det godt og er tryg ved dit arbejde, fordi det kan beboeren mærke!

Derfor får du:

  • En grundig onboarding introduktion, hvor du er på følvagter med kollegaer, der klæder dig på til praksis og giver dig viden om mennesker med udviklingshæmning.
  • En arbejdsplads med plads til humor
  • Mulighed for efteruddannelse
  • Løbende opfølgningssamtaler med ledelsen
  • Vi tilbyder dig et spændende job med god mulighed for faglig- og personligudvikling
  • Vi arbejder løbende med supervision for at sikre både relevant sparring, refleksion, udvikling og dialog
  • Kompetente og engagerede kollegaer og en organisation i udvikling

Arbejdstiden ligger alle ugens dage i dag- og aftenvagter, som falder mellem kl. 6.30-23.00. Vi er et døgndækket tilbud, og derfor vil der være arbejde hver anden weekend. Jul, nytår, helligdage samt sommerferie planlægges særskilt.

Dine faglige profil

  • Er uddannet socialpædagog, pædagog, pædagogisk assistent, social og sundhedsassist, sundhedsmedhjælper, fysioterapeut, ergoterapeut eller har en anden lignende interessant baggrund, og som er motiveret for at arbejde med specialpædagogisk inden for voksenområdet
  • At du forstår at sætte beboernes trivsel i første række, er nysgerrig i din faglige tilgang, som tør byde ind med nye idéer, og som ser muligheder for at øge beboernes trivsel
  • Du kan formulere dig skriftligt og mundtligt
  • Du kan arbejde struktureret
  • Du er loyal over for beslutninger truffet i fællesskabet
  • Du bidrager til det gode arbejdsmiljø med en fagprofessionel tilgang
  • Du har lyst til og gerne erfaring med pårørendesamarbejde
  • Du kommunikerer med ordentlighed til dine kollegaer
  • Du kan bidrage med god energi og humor samtidig med, at du er seriøs
  • Du tager initiativ og har kreativ tankegang til f.eks. at kunne skabe alternative tilgange, tænke innovativt på opgaveløsningen samt sætte gode aktiviteter op for borgerne

På Botilbud Blomsterhusene kan vi tilbyde

  • en dejlig og alsidig beboergruppe
  • en spændende arbejdsplads i udvikling med fokus på det tværfaglige samarbejde med borgeren i centrum
  • gode fysiske rammer
  • et godt pårørendesamarbejde
  • stor selvstændighed i opgaveløsning og indflydelse på opgaverne
  • et tilbud, som vægter faglig udvikling og professionalisme
  • et fagligt dygtigt og engageret personale med et stærkt kollegialt fællesskab
  • højt til loftet, hvor dine ideer og løsninger er kærkomne i et foranderligt miljø.

Arbejdsopgaver: Du vil blive en del af et tværfagligt team bestående af pædagoger, SOSU-assistenter m.m., hvor din indsats vil omfatte strukturering af hverdagen, personlig hygiejne, støtte til aktiviteter og praktiske gøremål. Vores tilgang er baseret på teorier som KRAP og Low Arousal m.m, med fokus på sansestimulering og neuropædagogik.

Vi er en arbejdsplads med fokus på din og dine kollegers trivsel. Vi prioriterer derfor, at du får en god oplæring gennem vores onboardingsprogram, som vil give dig et godt kendskab til din kommende arbejdsplads og dine arbejdsopgaver. Dertil afholder vi interne kurser i vores pædagogiske metoder – herunder tilbyder vi gode muligheder for at komme på efteruddannelse inden for neuropædagogik og andre relevante fagområder.

Ansættelsesvilkår: Stillingen er på 35-37 timer om ugen eller efter ønsket timeantal.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.
Det er en forudsætning for ansættelsen, at man ikke er straffet for forhold, som gør en uegnet til at bestride stillingen. Der indhentes i denne forbindelse offentlig straffeattest samt referencer før endelig ansættelse

Tiltrædelse: ønskes den 01.09.2024 eller snarest derefter.

Der er 3 ledige stillinger.

I Gentofte Kommune går vi langt for at skabe det arbejdsliv, der passer til os hver især, til vores forskellige livsfaser og de forskellige liv, vi lever. Vi i Blomsterhusene vil gerne støtte op omkring dette - hvis du ønsker at læse mere omkring Gentofte Jobløfte besøg vores hjemmeside Blomsterhusene.gentofte.dkeller klik på linket for at læse mere.

Ansøgning: Er du vores nye kollega? Send din ansøgning til os. Vi holder samtaler løbende. Vi ser frem til at høre fra dig!

Kontakt:
Hvis du gerne vil høre mere og/eller drikke en kop kaffe og få en rundvisning, så ring til Teamleder Lotte Jørgensen på telefon 20517697 mellem kl.8-15 alle hverdage.
Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst

Lotte Jørgensen
Teamleder


Telefon: 39987860

Mobil: 20517697

Ansøgningsfrist: 31. oktober 2024 klokken: 23:59


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 31.10.2024

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 31.10.2024
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!