Skab tryghed og stabilitet for kvinde med en spiseforstyrrelse

DUOS



Skab tryghed og stabilitet for kvinde med en spiseforstyrrelse

Type
Handicapområdet
Overview
Har du erfaring med spiseforstyrrelser og kan du skabe trygge rammer omkring måltider? Vil du være en stabil støtte i en kvindes hverdag? Så læs videre!

Om opgaven
Vi søger en pædagog, sygeplejerske, specialpædagog, SSA eller lignende med kendskab og/eller erfaring med spiseforstyrrelser.

Kvinden, du vil støtte, er 29 år og har haft en spiseforstyrrelse i flere år. Hun er i dag et bedre sted og arbejder på ikke at gå ned i vægt. Kvinden bor i egen lejlighed med sine to katte og fisk. Kvinden har også borderline, hvilket kræver, at du kan håndtere depressive tanker når de kommer.

Opgaven indebærer:

  • At forberede måltider sammen med kvinden – aftensmad og lette frokostretter til nedfrysning. I spiser ikke sammen, men laver maden sammen.
  • At tale med kvinden om de svære tanker og følelser.
  • At skabe struktur og forudsigelighed i kvindens hverdag.
  • At kunne aflæse kvindens behov og give plads til, at hun kan trække sig tilbage, når hun har brug for ro.

Om dig
Vi leder efter dig, der har erfaring med spiseforstyrrelser og kan skabe trygge, forudsigelige rammer. Du skal være støttende, imødekommende og kunne give kvinden plads til at være sig selv. Din evne til at aflæse hendes trivsel, også når hun ikke siger så meget, er afgørende.

Arbejdstid:
4 timer om ugen. Vagterne er af 2 timer pr. gang, og skal placeres i følgende tidsrum:

Mandag i tidsrummet 16:30 – 19:30
Torsdag i tidsrummet 16:30 – 19:30

Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.

Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt.

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Andersen på 36347900 -tryk 5 og 1. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi. Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Ansøgningsfrist: snarest muligt

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!