Støtteperson

DUOS



Oprettet: 09-08-2024

Job start: Torsdag d. 01-08-2024

Annoncenr: 151902
JobId: 165708

Arbejdssted: 6700 Esbjerg

Køn:
MK

Krav:
Kørekort

Kort beskrivelse
Kan du matche tempoet med en dreng, der elsker at spille padel?

Jobbeskrivelse
Og har du gode menneskelige evner til at fornemme, hvornår du skal være nærværende, og hvornår du skal give ham plads?

Om opgaven
Bliv en del af en hverdag som pædagogisk støtte for en sej 14-årig dreng med autisme og epilepsi! Her får du mulighed for at være en central figur i hans liv og deltage i sjove aktiviteter som padel, fodbold, gaming og bagning sammen med ham. Du vil lære at håndtere hans anfald, støtte ham med lektier, og sammen dyrke hans interesser. Det er vigtigt at kunne fornemme, hvornår du skal være tæt på og hvornår du skal give ham plads til at være sig selv.

Om dig
Du er pædagog, pædagogisk assistent, studerende eller har anden relevant erfaring og med masser af energi og forståelse for, hvornår det er passende at træde til, og hvornår det er bedst at trække sig tilbage. Har du erfaring med epilepsi og et kørekort? Det er en ekstra fordel i denne rolle, men ikke et krav. Du vil blive undervist i epilepsi- og medicinhåndtering. Din evne til aktivt at opbygge en tryg og positiv relation til drengen er afgørende, og du er klar på at skabe en hverdag, der både er sjov og tryg for ham.

Vi tilbyder også kursus i førstehjælp.

Arbejdstid
Stillingen er på 15 timer om ugen. Du skal primært arbejde to hverdage efter skole fra kl. 12.00 eller 14.00 til 18.00 samt en aften om ugen. Præcise dage og tidspunkter aftales i samarbejde med familien.

Vi tilbyder
Du bliver en del af en ambitiøs virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.

Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt.

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Anika Christiansen på tlf. 36 34 49 90.

Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ - DUOS

Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Ansøgningsfrist: snarest muligt

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!