Ufaglært plejemedhjælper ved plejehjemmet Egely

Aarhus Kommune



Om jobbet:
Ny mulighed dig, hvis du er udenlandsk sygeplejerske, og er kommet til Danmark på baggrund af et autorisationsophold.
Vi ønsker at styrke din mulighed for at komme godt i gang på det danske arbejdsmarked.

Vi har på baggrund af erfaringer med iranske sygeplejersker lavet et 3 måneders introduktionsforløb, der klæder dig godt på til at søge job på andre plejehjem som ufaglært plejemedhjælper – indtil du føler dig klar til at søge en evalueringsansættelse med henblik på godkendelse af din autorisation som sygeplejerske i Danmark.

I de 3 måneders ansættelse hos os er du tilknyttet en mentor, du vil modtage undervisning og deltage i det daglige arbejde med og omkring vores beboere.

Vi har lavet en plan for de 3 måneder. Forløbet er opdelt i moduler af 2 ugers varighed, hvor du har en opfølgningssamtale, om hvordan det går hver 2. fredag inden et nyt modul starter.

Vi har fokus på at styrke dine sproglige kompetencer ved at indgå i daglig kommunikation med beboere og kolleger.

Vi tilrettelægger din ansættelse, så du stadig kan følge din sprogundervisning 1 dag om ugen.

Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i dagvagt/aftenvagt.

Din profil:
Du er udenlandsk sygeplejerske. Du er kommet til Danmark på baggrund af et autorisationsophold.

Du kan fremvise dokumentation for dette ved kopi af dit Opholdskort eller kopi af brev fra SIRI, hvor det bekræftes, at du er her på et autorisationsophold

Du er allerede kommet godt i gang med dansk undervisning og kan tale, læse og skrive dansk på et forståeligt niveau

Du er fagligt dygtig og ønsker at blive god til at yde pleje og omsorg for beboere på plejehjem i Danmark ud fra danske standarder og regler.

Du er nysgerrig, interesseret i at lære,

Du skal have mulighed for at arbejde i dagvagt fra klokken 7, aftenvagt og weekendvagt

Derfor skal du vælge os:
Vi har allerede erfaringer med iranske sygeplejersker i ansættelse som ufaglært plejemedhjælper. Vi har gjort os erfaring med hvad der skal til for at opbygge en god introduktion til arbejdet på et dansk plejehjem.

Vi brænder for at hjælpe udenlandske sygeplejersker godt i gang på det danske arbejdsmarked

Om afdelingen:
På Egely plejehjem bor 48 unikke og skønne beboere i deres egen lejlighed.

Vi har stort fokus på at møde dem med respekt for deres individualitet.

Hos os har de stor mulighed for at leve et liv med aktivitet, træning og fællesskab

Vi rummer forskellighed, og der er også plads til de beboere, der ønsker at være mere privat

Hver uge er der mange planlagte aktiviteter – fx sang, musik, dan, fortælling, bankospil

Vi har hyggelige dagligstuer, som beboerne benytter i hverdagen.

Vi har to gårdhaver hvor vi sammen med beboerne kan have hyggestunder når vejret er til det.

Vi prioriterer et nært og imødekommende samarbejde med de pårørende og frivillige, der kommer hos os.

På Egely vil du møde dygtige, positive og engagerede kolleger, der sammen – og med forskellige vinkler bringer kvalitet, omsorg, tålmodighed og nærvær ind i beboernes hverdagsliv.

Vores faglighed spænder bredt, og vi har bl.a 3 sygeplejersker, 2 ergoterapeuter, 1 fysioterapeut, 3 aktivitetsmedarbejdere og mange SSH og SSA kompetencer.

Sammen supplerer vi hinanden godt i den fælles faglige indsats

Vi lægger meget vægt på, at alle bidrager til et godt og sundt arbejdsmiljø, hvor ansatte og elever trives og udvikles.

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt den 1. oktober 2024 - 31. december 2024.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.

Ugentligt timetal: 30 timer

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til forstander Mariann Gaardbo Smith på mailadresse

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 17. september 2024.

Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 19. september 2024.

I forbindelse med ansættelsessamtalen vil du få udleveret en lille case, som du får tid til at reflektere over, inden du fremlægger dine sygeplejefaglige overvejelser for ansættelsesudvalget

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.

Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.

Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Afdeling: Plejehjem Egely

Ansøgningsfrist: 17 September 2024

Placering: Holmegårdsvej 45, 8270, Højbjerg, Danmark


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Ansøg inden 1 dag (17.09.2024)

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøg inden 1 dag (17.09.2024)
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!