Social- og sundhedspersonale - faglært

Ringkøbing Plejehjem



Hvad siger du til selvtilrettelagt arbejdstid og flot sundhedsforsikring?
På Ringkøbing Plejehjem ønsker vi at udvide vores hold med flere medarbejdere.

Vi søger derfor følgende:

Én fast aftenvagt, samt tre dagvagter, alle med social- og sundhedsmæssig uddannelse.

Social- og sundhedshjælpere eller social- og sundhedsassistenter.

Ringkøbing Plejehjem er en del af Danske Diakonhjem. Vi har i alt 66 lejligheder, fordelt på 3 etager.

I huset har vi 3 teamledere, - én på hver etage. De er alle tre sygeplejersker og de står for den daglige drift.

Vi har eget køkken. Husassistenter, som sørger for rengøring af beboernes lejligheder, samt en aktivitetsdel, som sørger for hverdagsaktiviteter i løbet af ugen.

Du vil opleve, at der er en høj grad af frihed til at iværksætte meningsfulde tiltag, og du får mulighed for at sætte dit personlige præg på et godt arbejdsmiljø med fokus på ordentlighed, rummelighed og imødekommenhed.
Vi søger kommende medarbejdere, som kan tage afsæt i Danske Diakonhjems værdier, som bl.a. betyder:

  • Vi betragter ethvert menneske som unikt og værdifuldt.
  • Vi styrker det enkelte menneskets identitet og betragter hinanden ligeværdigt.
  • Vi respekterer andres holdning, mening, værdier og levevis.
  • Vi giver plads til livsglæde, medindflydelse og engagement for beboere, pårørende, frivillige og medarbejdere.

Vi har beboerne i centrum, og vi er et HJEM.

For at beboerne kan opnå livskvalitet, skal medarbejderne, som yder hjælpen og omsorgen ligeledes trives. Vi arbejder vedholdende på et sundt og godt arbejdsmiljø, hvor Social Kapital (Retfærdighed, tillid og Samarbejde) er i højsædet.

Vi søger 3 medarbejdere som:

  • Har lyst til, og er motiveret for at arbejde med ældre mennesker og være en aktiv del af at skabe et individuelt defineret godt liv for denne gruppe af befolkningen med fokus på det gode hverdagsliv med afsæt i vores værdier.
  • Er medansvarlige for at implementere god dokumentationspraksis
  • Er gode til at planlægge og koordinere opgaver for sig selv samt øvrigt plejepersonale.
  • Er positive, autentiske, engagerede, kvalitetsbevidste og har evig lyst til at være i bevægelse
  • Med fordel kender omsorgssystemet Nexus
  • Har gode relationelle og kommunikative kompetencer, og er topmotiveret for at samarbejde med de øvrige ansatte, uanset faggruppe og derved sikre gode dage for beboerne samt et sundt og godt arbejdsmiljø

Vi kan tilbyde:

  • En arbejdsplads med en uformel omgangstone og synlig ledelse i øjenhøjde
  • Stor medbestemmelse på egen arbejdsdag, og dermed et stort ansvar for at relevante opgaver bliver løst på Ringkøbing Plejehjem.
  • Værdier, som vægtes højt og til stadighed holdes op imod praksis
  • Dejligt samarbejde med de ældre, unikke mennesker, som er beboere hos os
  • Man tilrettelægger selv sin arbejdstid sammen med kolleger og ledelse - selvtilrettelagt arbejdstid.
  • Fantastisk sundhedsforsikring og sundhedsambassadør på stedet.

Du skal søge jobbet, hvis du vil arbejde et sted, hvor du:

  • Kan være med til at skabe kulturen, aktivt arbejde med vores værdier og sætte præg på den gode stemning med en humoristisk tilgang
  • Har ledere og kolleger, som sætter mennesket forrest frem for regler og systemer
  • Møder mennesker med tillid og imødekommenhed, så alle føler sig velkomne på Ringkøbing Plejehjem
  • Vil få mulighed for at lære og udvikle dig som menneske og fagperson, og hvor der er højt til loftet
  • Vil opleve, at alle ansatte er lige meget værd

Ansættelsesstart d. 1.10 eller hurtigst muligt

Samtaler planlægges løbende. Man vil løbende få svar. Sidste frist for at søge er d. 20/9

Timetal og arbejdsweekender kan drøftes

Løn og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst og kvalifikationer (FOA). Ønsker du at vide mere om stillingen, kan forstander Rikke Strunge Mizrahi kontaktes eller på 96741200

Se ligeledes på vores hjemmeside www.ringobing-plejehjem.dk


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 20.09.2024

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 20.09.2024
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!