Aktivitetsmedarbejder til Aktivitetscenter Lundgården i Vrå

Hjørring Kommune



Aktivitetsmedarbejder til Aktivitetscenter Lundgården i Vrå

Vi har pr. 1. november 2024 en ledig stilling – 30 timer/uge, som aktivitetsmedarbejder på Aktivitetscenter Lundgården – måske er du vores nye kollega?

Vi søger dig, som har hjertet på rette sted i forhold til at arbejde med mennesker med demens i moderat til svær grad.

Du har viden om og erfaring med at arbejde ud fra Tom Kitwoods personcentrede omsorgsteori samt den neuropædagogiske tilgang.

Du er energisk, samtidig med du kan skabe ro omkring dig samt være nærværende og lyttende.

Du kan tage ansvar ikke mindst i pressede situationer.

Du forventes at være klar til at tage andel i vores Backstage opgaver, som f.eks. dokumentation, madbestilling, varebestilling, lave månedsprogram, egenkontrol m.m.

Du forventes at kunne køre en ni personers minibus, og i den forbindelse skal du fysisk kunne holde til at bespænde en kørestol.

På Aktivitetscenter Lundgården kan vi tilbyde dig:

  • Et mindre tværfagligt sammensat team af en SSA, en pædagog, en ergoterapeut samt en SSH og en ufaglært i fleksjob, som ser vores forskellige fagligheder, som en styrke.
  • Erfarne og engagerede kollegaer, der brænder for at arbejde med mennesker med demens.
  • Et løsningsorienteret team, der tænker ud af boksen i forhold til opgaveløsning også i forhold til at få enderne til at hænge sammen i pressede situationer, når der er brug for det.
  • Et team, som trives i et fagligt fællesskab.
  • Fleksible kollegaer, der også hjælper på de andre aktivitetscentre, når der er brug for det.

Vi har et tæt og uvurderligt samarbejde med pårørende, da vi selv henter borgerne i eget hjem og kører dem hjem igen.

Vi har et særligt fokus på fysisk aktivitet – gymnastik, siddegymnastik, siddedans, dans, gåture, boldspil, træning i maskiner og ture ud i naturen m.m.

Styrkelse og vedligeholdelse af de kognitive funktioner er ligeledes en vigtig del af vores hverdag. Det kan være aktiviteter som sang, læsegrupper, snak om dagligdags emner, besøg af præst, gudstjenester, socialt samvær etc.

Fælles for os alle er, at vi brænder for vores kerneopgave, som er at:

”Skabe livskvalitet for borgeren ved at tilbyde en aktiv og meningsfuld hverdag for den enkelte, i fællesskab med andre”.

Vi forventer, at vores nye kollega er uddannet indenfor det sociale-, sundhedsfaglige- eller pædagogiske område og med sine faglige- og personlige kompetencer, kan l være med til at udvide og styrke det tværfaglige samarbejde.

Hvis du kan svare YES til ovenstående, vil vi rigtig gerne høre fra dig – for kan det meget vel være dig, vi mangler!

Er du interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Dorthe Rueskov Andersen på tlf.: 41225196.

Ansøgningsfristen er den 19. september 2024. Ansættelsessamtaler holdes 26. september 2024.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Send ansøgning online
Du sender din ansøgning og CV samt eventuelt relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Hjørring Kommune har røgfri arbejdstid
Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden - hverken inde eller ude.

Stillingsbetegnelse:
Aktivitetsmedarbejder til Aktivitetscenter Lundgården i Vrå

Ansøgningsfrist:
19. september 2024

Ansættelsessted:
Aktivitetscenter Lundgården
Stadionvej 6a
Vrå

Jobtype:
Social og sundhed

Ansættelsessamtaler:
26-08-2024

Tiltrædelse:
1. november 2024

Ugentlig arbejdstid:
30 timer pr. uge

Hjørring Kommune
Springvandspladsen 5
9800 Hjørring

Hjemmeside | |

Du har allerede ansøgt

Du har allerede sendt din ansøgning med denne e-mail. Hvis du vil ændre din ansøgning, så henvend dig til den rette kontaktperson.

Luk


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Ansøg senest i dag (19.09.2024)

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøg senest i dag (19.09.2024)
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!