Svane Pleje Fåborg/Midtfyn søger omsorgshjælpere til afløsning ved sygdom

Svane Pleje Syd ApS



Vil du være med til at skabe nærvær og gøre en forskel for mennesker
som omsorgsmedarbejder/sosu hjælper til hjemmeplejen i Fåborg/Midtfyn?
Så har vi et spændende job til dig.

Svane Pleje søger lige nu afløsere ved sygdom i vores afdeling i Fåborg/Midtfyn, det vil sige at du kan blive ringet op tidlig morgen for at træde til med ganske kort varsel. Det vil både være hverdage og weekender, dag og aften og måske du har lyst til at snuppe et enkelt natbesøg i ny og næ. Du skal bo tæt på – meget gerne i Fåborg.

Vi søger afløsere, der har kendskab til branchen – måske er du gået på efterløn eller pension og alligevel ikke er helt færdig med dit fag. Vi tilbyder en timelønnet stilling med mulighed for at blive fast afløser hos os og måske byde ind på flere timer ved ferier med mere.

Arbejdet består primært af at hjælpe vores borgere i deres bolig med personlig pleje og bistand, samt praktisk hjælp.

Vil du med på holdet?
Vi søger dig, der er interesseret i at arbejde med pleje af borgere i eget hjem, og som gennem en helhjertet indsats vil gøre en stor forskel for borgernes hverdag og trivsel. Du skal minimum være 18 år og have kørekort B.

Vi forestiller os, at:

  • Du måske er studerende indenfor det sundhedsfaglige område eller at du måske er gået på efterløn eller pension og alligevel ikke er helt færdig med arbejdsmarkedet
  • Du har erfaring med personlig pleje og praktisk hjælp eller er villig til at lære
  • Du er fleksibel, mødestabil og omstillingsparat
  • Du er et empatisk og ordentligt menneske, der kan skabe tryghed gennem nærvær og dialog
  • Du er i stand til at arbejde selvstændigt og samtidig være en del af et team

Vi kan tilbyde:

  • En stilling som tilkaldevikar
  • Et grundigt introduktionsforløb, hvor du kører sammen med en kollega den første tid
  • En arbejdsplads hvor der er stor frihed under ansvar
  • Store muligheder for personlig og faglig udvikling

Sammen skaber vi gode rammer for din ansættelse

Dit primære arbejdssted er i Fåborg/Midtfyn, hvor der på adressen er mulighed for at låne en af vores firmabiler, som står til rådighed.

Du bliver en del af et team af assistenter, hjælpere og afløsere i alle vagtlag. Vi arbejder værdibaseret og er motiverede af medinddragelse og medindflydelse. Med borgeren i centrum har vi fokus på at give den enkelte borger mulighed for at leve et værdigt liv med trivsel og livsglæde.

Ansøgning og ansættelsesforhold
Vi opfordrer dig til at sende din ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtaler. Vi glæder os meget til at modtage dit opkald og ansøgning. Skriv venligst Fåborg i emnefeltet i mailen.

Hvis du har spørgsmål eller ønsker stillingsopslaget uddybet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Trine Harboe på telefon 8770 6000 eller på e-mailadressen; [email protected]

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem FOA og Dansk Erhverv.

Ansøgningsfrist
24.10.2024


Placering

Geografiske områder

Vikariat
Ansøgningsfrist d. 24.10.2024

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 24.10.2024
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!