Medarbejder til daghjemmet på Søglimt i Sunds

Herning Kommune



Stillingen er på 30 timer om ugen
Timerne er placeret på hverdage i tidsrummet mellem kl. 8 og 16 - fredag til kl. 12
Ansættelsesstart: 1. november 2024

I daghjemmet er hverdagen tilrettet vores aktuelle brugere og deres dagsform. Vi vil være en oase i brugernes liv med hjerterum, støtte, ro, aktivitet og humor.
Daghjemmet er et visiteret gruppetilbud for primært ældre borgere, som på grund af demens eller anden sygdom, har behov for støtte socialt, pædagogisk samt pleje- og omsorgsfagligt. Tilbuddet kan også gives som aflastning af ægtefælle.
Daghjemmet har 10 daglige pladser fordelt på ca. 25-30 brugere i løbet af ugen.

Vi søger den rette kollega til et stærkt og fagligt dygtigt team på 3 personer. Teamet skaber rammen om et daghjem, hvor vores brugere trives og er trygge. Vi tilbyder et spændende og varieret job, med gode kolleger og samarbejdspartnere, hvor man forventes at engagere sig og sætte sit præg på hverdagen.
Vi forestiller os, at du har en sundhedsfaglig eller pædagogisk baggrund f.eks. som SOSU hjælper eller assistent.

Daghjemsmedarbejderne er i tæt samarbejde med bl.a. pårørende, hjemmeplejen, kørselskontoret, buschaufførerne, terapeuterne, aktivitetscenteret, visitationen og demensteamet.For fortsat at lykkes i daghjemmet søger vi en dygtig kollega:

  • Som hviler godt i sig selv, i sin egen faglighed, og som formår at bruge sig selv i sit arbejde.
  • Som er nærværende med situationsfornemmelse for brugernes behov, mens egne personlige behov træder i baggrunden i mødet med borgerne
  • Som har sin nysgerrighed forrest og er bevidst om at slippe sine tolkninger og fordomme
  • Som kan være professionel også på lidt usikker grund
  • Som er modig og ambitiøs – og som søger faglig og personlig udfordring i sit job
  • Som har stor livserfaring men gerne selv må være yngre, for at supplere de andre i teamet, som har mange år på bagen
  • Som vil gribe hverdagens aktiviteter og skabe gode stunder for brugerne i daghjemmet
  • Som kan bidrage med aktiviteter som f.eks. sang, musik, dans, kreativitet, udeliv, bevægelse eller andet.

Vi forventer:

  • At du generelt går positivt til verden og ser muligheder
  • At du trives i en uforudsigelig hverdag, hvor vi er omstillingsparate og støtter hinanden
  • At du vil bidrage til at fastholde et godt samarbejde i teamet bl.a. gennem åben og ærlig dialog
  • At du igangsætter og vedligeholder samtaler med og mellem brugerne
  • At du er iderig og kreativ i forhold til at sætte meningsfulde aktiviteter i gang
  • At du kommunikerer godt mundtligt og skriftligt og anvender digitale løsninger
  • At du har interesse i demensfaglighed

Daghjemmet har tæt samarbejde med Sunds Aktivcenter, som også er på Søglimt. Her varetager daghjemsmedarbejderne sammen med aktivitetskoordinatoren og frivillige forskellige holdtilbud som bl.a. træning, hjernesjov og caféhygge. Målgruppen er medlemmer i aktivitetscenteret, der har behov for støtte til fortsat at kunne mestre betydningsfulde sociale aktiviteter.

Daghjemmet er en del Træning og Aktivitet Nord, sammen med daghjemmet på Ågården i Vildbjerg, de 4 aktivitetscentre/-huse samt ergo- og fysioterapeuterne i Nord. Som daghjemsmedarbejder er man derfor udover sit team også en del af en større dynamisk personalegruppe i Træning og Aktivitet Nord.

Er stillingen måske noget for dig, og vil du gøre din ansøgning bedst mulig, så opfordrer vi dig til at kontakte Trine Rold, som er leder i Træning og Aktivitet Nord på telefon 22 35 57 06 eller mail for at stille uddybende spørgsmål til stillingen.

Ansøgningsfrist er kl. 8.00 tirsdag den 17. september 2024.
Vi forventer at afvikle samtaler mandag den 23. september 2024.
Er du forhindret i at deltage i en eventuel samtale den 23. september, er det vigtigt, at du skriver det i ansøgningen.
Løn og ansættelsesforhold iht. gældende overenskomst

I din ansøgning fortæller du, hvorfor du søger stillingen, vis os gerne gennem konkrete eksempler fra dit liv, hvem du er som person og kollega, hvad der er vigtigt for dig for at trives, og beskriv hvad du mener, vi får ud af at ansætte dig.

Vedlæg et CV der bl.a. oplister din uddannelsesmæssige baggrund og din relevante erfaring med tidsangivelse (måned og år) for tidligere ansættelser. Andet du har oplevet eller deltaget i, kan også være relevant at beskrive ligesom, dine fritidsinteresser og dine hjemlige forhold er med til at give os et billede af dig.


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Ansøgningsfrist: snarest muligt

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!