Hjælper

DUOS



Oprettet: 30-08-2024

Job start: Snarest muligt

Annoncenr: 152282
JobId: 167330

Arbejdssted: 2500 Valby

Køn:
MK

Krav:
Kørekort
Egen bil

Kort beskrivelse
Ekstra fordele som vikar? Hjælper med plejeerfaring søges!

Jobbeskrivelse
Kunne du tænke dig at arbejde som vikar med ekstra fordele? Kan du arbejde i både dag- og vågne nattevagter? Er du erfaren i at yde pleje - og omsorg? Så er vores flyverteam måske noget for dig!

Flyverteamet
Har du erfaring med pleje- og omsorg og har du lyst til at komme ud til forskellige borgere og hjælpe dem med personlig pleje, praktisk hjælp og ledsagelse? Så kan vi tilbyde dig ansættelse på vores flyverteam.

Du aflønnes som erfaren hjælper. Løn og pension hos os er i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du vil få et fast tillæg på 3500 kr. hver måned. Desuden vil din transporttid udover 2 timer pr. vagt blive honoreret som arbejdstid.

Du bliver fastansat på fuldtid og er garanteret 10 vagter om måneden. Vagterne vil som udgangspunkt, være på 12 timer, men der kan forekomme vagter af kortere varighed.

Ønsker du at arbejde deltid, hører vi også meget gerne fra dig. Vagtplanlægningen foregår i samarbejde med din leder. Du kender din vagtplan 4 uger før, og får løbende besked om hvilke borgere du skal ud til.

Vi tilbyder
Som en del af vikarteamet i DUOS får du:

  • 12 vagter om måneden (planlægges) og sikkerhed for en fast månedlig indkomst og garanti for aflønning af minimum 10 vagter om måneden.
  • Aflønning som erfaren hjælper inkl. et fast tillæg på 3500kr hver måned.
  • Både dag- og vågne nattevagter i et fast rul.
  • Fleksibilitet i din arbejdsplan, som du kender mindst 4 uger ud i fremtiden.
  • Variation i dine arbejdsdage, idet du sendes ud til forskellige borgere som vikar.
  • Et fast tilhørsforhold som en del af et team
  • Tæt dialog med din leder i DUOS og mulighed for løbende sparring
  • Faste personalemøder med dine kollegaer i teamet, inkl. mulighed for at sparre med hinanden.

Om dig
Du har erfaring med pleje og omsorgsarbejde f.eks. som handicaphjælper, fra plejehjem, hjemmeplejen eller bosted. Herudover har du en lyst til at fungere som vikar med en afvekslende hverdag, hvor du er god til at omstille dig og møde forskellige mennesker i alle aldre.

Det er nødvendigt, at du har kørekort og bil, da du skal køre til borgere på hele Sjælland. Dine udgifter til transport afregnes med kørselsgodtgørelse efter statens takst.

Det er væsentligt, at du kan tåle, hvis der ryges i borgerens hjem og helt selv kan undvære at ryge, når du er på vagt.

Som vikar kommer du i kontakt med mange forskellige mennesker, og det er derfor vigtigt, at du som person er rummelig, empatisk og har det godt med at være ansvarlig for den gode relation. Herudover er det væsentligt, at du har en god situationsfornemmelse og ved, hvornår du skal være på eller være fluen på væggen.

Som hjælper er du en vigtig person i andre menneskers liv, og gør en stor forskel for deres oplevelse af tryghed i hverdagen. Det er et stort, og livsbekræftende job du påtager dig, hvor både borgeren og familien skal have tillid til, at der bliver passet godt på borgeren.

Lyder det som noget for dig? Så tøv ikke med at søge jobbet. Vi rekrutterer løbende.

Du er også meget velkommen til at kontakte os, Hvis du har spørgsmål til jobbet kan du kontakte rekrutteringskonsulent Aase Petersen tlf.: 36 34 49 90. Svar på generelle spørgsmål kan du finde her: FAQ

Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.

Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme.

Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk

Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


Placering

Geografiske områder

Vikariat
Ansøgningsfrist: snarest muligt

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!