Pædagogisk assistent til Børnehaven Svalen

Næstved Kommune



Børnehaven Svalen søger en uddannet pædagogisk assistent, der har lyst til at være en del af vores arbejdsfællesskab.

Svalen er en hyggelig lille børnehave, beliggende i Åderupkvarteret, tæt på både vand og natur. Vi er godt forankret i lokalmiljøet og benytter os af de muligheder området tilbyder.

Børnehaven er kendetegnet ved vores mange fælles traditioner og stemningen i huset, når vi har et fælles tema og alle arbejder ud fra samme tankegang.

Vi tilbyder i Svalen:

  • At blive en del af et spændende hus i udvikling.
  • En hverdag med både forudsigelighed og traditioner og hvor der samtidig også er plads til at være nytænkende og nyskabende.
  • Tid og rum til fordybelse.
  • En arbejdsplads hvor vi hjælper hinanden og har det godt med hinanden.
  • En engageret forældregruppe.
  • Op til 64 glade børn.
  • En ældre, men velindrettet børnehave.
  • En dejlig grøn legeplads hvor der både er plads til cykler, insektjagt eller mudderkageleg og med masser af gemmesteder og små hyggelige kroge.

Hvem kommer du til at arbejde sammen med i Svalen:

  • En velfungerende og engageret personalegruppe med et højt fagligt niveau, der brænder for det pædagogiske arbejde med vores børn.
  • En god blanding af både yngre og erfarne, hvor nogle har været her i mange år, mens andre er nyere på holdet.
  • 6 pædagoger, 1 medhjælper, 1 pædagogisk assistent (dig), 1 studerende og 1 daglig leder.
  • Vi er en del af Dagtilbudsområde syd, der består af 13 både større og mindre institutioner med områdeleder Mette McCombie i spidsen.

Vi forventer, at du

  • Er faglig bevidst inden for det pædagogiske område.
  • Er medskaber af et trygt, spændende og udviklende læringsmiljø.
  • Er initiativrig og handlekraftig.
  • Har en tro på, at alle gerne vil lykkedes og gør det bedste de kan i den givne situation.
  • Tør byde ind og tage aktivt del i den pædagogiske debat i huset.
  • Har lyst til at være med til at udvikle og gøre en forskel for vores børn.
  • Har et positivt menneskesyn og er åben, smilende og imødekommende.
  • Har en anerkendende tilgang til arbejdet med børn og forældre.
  • Er fleksibel og samarbejdsvillig

Du kan se job- og personprofilen her.

Relevant uddannelsesbevis skal vedhæftes.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og FOA.

Tiltrædelse d. 1. november 2024.

Arbejdstid pr. uge
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge. Skulle der være ønske om andet timetal, kan der indgås dialog om dette ved tiltrædelsen.

Vil du vide mere
Hvis du er blevet nysgerrig på at høre mere om Svalen eller gerne vil aftale et besøg, er du velkommen til at kontakte daglig leder Johanne Nielsen eller pædagog i Svalen Monica Mikkelsen på telefon 5588 7170.

Ansøgningsfrist onsdag d. 18.september 2024

Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag d. 24. september 2024

Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Afdeling: Børnehaven Svalen

Ansøgningsfrist: 18 September 2024

Placering: Aderupvej 135-137, 4700, Næstved


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøg inden 2 dage (18.09.2024)

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøg inden 2 dage (18.09.2024)
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!