A-huset søger Social- og sundhedshjælper i aftenvagt.

Greve Kommune



A-huset søger Social- og sundhedshjælper i aftenvagt.

Har du lyst til at indgå i et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fokus på kvalitet og sætter borgeren i centrum? Det forventes at du har lyst til at arbejde med mennesker med demens.

A-huset på Nældebjerg Plejecenter søger Social-og sundhedshjælper i aftenvagt pr. 1. januar 2025 eller snarest muligt.
Har du lyst til at indgå i et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fokus på kvalitet og sætter borgeren i centrum?
Det forventes at du har lyst til at arbejde med mennesker med demens.
Vi søger en kollega, der vil være med til at arbejde målrettet med vores kerneopgave og løfte den helt ud i yderste led: ”Sammen skaber vi en hverdag, hvor borgerne tager ansvar og deltager aktivt for at opnå det bedste liv. Sundhed & Pleje bidrager effektivt med faglighed af høj kvalitet for at understøtte udvikling og sammenhæng. ”

Jobbet
Din arbejdsdag kommer til bestå af alt lige fra grundlæggende sundheds- og sygeplejeropgaver til de mere komplekse opgaver. Du indgår i et tværfagligt samarbejde med bl.a. Social-og sundhedsassistenter, sygeplejersker, ernæringsassistenter og praktiserende læger. Vi forventer at du indgår i tæt dialog med borger og pårørende om sygdoms- og behandlingsforløb, ligesom der bl.a. vil være stort fokus på dokumentation.

Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fokus på sparring og på det gode samarbejde på tværs af faggrupper. Vi vil gerne udvikle os, og der er derfor god mulighed for at afprøve nye måder at løse opgaverne på.

Vi arbejder udefra personcentreret omsorg/Tom Kitwood, hvor relationer til borgerne er vigtige.

Vi har et godt arbejdsmiljø, hvor vi har fokus på dialog, respekt og anerkender hinandens kompetencer og styrker. Der er tillid mellem medarbejder og ledelse. Frihed under ansvar og god mulighed for indflydelse.

Nældebjerg Plejecenter ligger midt i centrum og er omgivet af et sprudlende byliv. Der er kort afstand til Greve S-station, indkøbscenter og rådhuset. Vi har en hyggelig have og inspirerende aktiviteter. Når du træder ind ad døren på Nældebjerg Plejecenter, fornemmer du straks, at stedet summer af liv og energi. Vi vægter at give vores borgere en oplevelsesrig hverdag, hvor vi tænker i muligheder frem for begrænsninger. Du kan læse mere om Nældebjerg Plejecenter her.

Om dig
Vi forventer, du er uddannet Social- og sundhedshjælper, gerne med erfaring inden for ældreområdet, har lyst til at arbejde digitalt og er god til skriftligt og mundtligt dansk.

Som person er du empatisk, har en naturlig en interesse for mennesker, og du kan lide at arbejde med ældre og funktionsnedsatte borgere. Derudover forventer vi, at du:

  • Tager ansvar og færdiggøre dine opgaver til tiden.
  • Er en god formidler.
  • Bevarer overblikket i en til tider hektisk hverdag med flere uforudsete situationer.
  • Tager initiativ, bidrager til udviklingen af opgaveløsningen, komme med forslag til forbedringer og udvikler nye måder at gøre ting på.
  • Vil det gode samarbejde.

Øvrige oplysninger
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til relevant overenskomst.

Stillingen er i aftenvagt på 28 timer onsdag, torsdag og weekend vagt i lige uger.

Det er en del af Greve Kommunes ansættelsespolitik, at der fremvises straffeattest

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Jonna Danielsen tlf. 23318328. Du kan finde mere information om Greve Kommune på www.greve.dk.

Ansøgningsfristen er d. 13.12.2024. Ansættelsessamtalerne afholdes løbende.

Afdeling:
Rådhusholmen 8, Greve

Lokation: Kompetence center for Demens


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Ansøgningsfrist d. 13.12.2024

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 13.12.2024
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!