Kan du lide en alsidig hverdag med de bedste kollegaer og de skønneste beboere? SOSU-assistent søges til Bøgegruppen på Møllehøj Plejecenter i Karlslu

Greve Kommune



Kan du lide en alsidig hverdag med de bedste kollegaer og de skønneste beboere? SOSU-assistent søges til Bøgegruppen på Møllehøj Plejecenter i Karlslunde

Kære SOSU-assistent. Da vi gerne vil have endnu en dygtig SSA i vores team, søger vi lige netop dig, som faglig velfunderet og som bidrager til et rart arbejdsmiljø. Stillingen er i dagvagt og som udgangspunkt med weekend hver 3. weekend, men vi vil gerne være fleksible og sammen planlægge din arbejdstid.

Bøgegruppen er en afdeling på Møllehøj Plejecenter i Karlslunde Landsby. Bøgegruppen består af tre leve-bo miljøer, hvor vores fællesrum er hjertet i husene.
Vi arbejder ud fra Tom Kittwoods principper om personcentreret omsorg og arbejder for, at vores beboere har en hverdag med indhold og meningsfuld beskæftigelse. Vi kan derfor med stolthed også sige, at beboerne på Møllehøj er glade for at bo her, og vi er glade som medarbejdere for at være her for at hjælpe dem og for, at de vil invitere os ind i deres hjem.

Du vil primært arbejde i Bøge- og Cederhuset, hvor du sammen med to andre assistenter og vores sygeplejerske vil have det sygeplejefaglige ansvar for vores 18 beboere. Vi forventer, at du er bekendt med sygeplejeprocessen og de sygeplejefaglige optegnelser til at understøtte dit faglige arbejde. Vi oplever i stigende grad, at vores beboere har et komplekst sygdomsbillede med mange konkurrerende lidelser, så der er rig mulighed for at få brugt dine faglige kompetencer og dygtiggøre dig. Vi arbejder med kontaktpersonordning, så du vil være kontaktperson for 3-4 beboere.

Vi arbejder struktureret med kvalitet og patientsikkerhed. Derfor holder vi assistentmøder, hvor alle assistenter på Møllehøj mødes til undervisning og faglig sparring. Vi triagerer også borgerne dagligt, således vi tidligt kan opspore begyndende sygdom. Som assistent er du også med i vores forbedringsteam, hvor vi mødes hver 14. dag.

Vi er glade for at gå på arbejde og arbejder løbende på at forbedre vores arbejdsmiljø, til gavn for os og beboerne.
I forlængelse, af en ellers meget tilfredsstillende APV-undersøgelse, har vi lige nu fokus på anerkendelse og feedback, da undersøgelsen viste, at det kan vi godt blive bedre til. Vi er ved at skabe nye traditioner i personalegruppen, f.eks. med en årlig sommerfest og nytårskur, da vi gerne vil have et tættere samarbejde på tværs af husene, og det bliver nemmere, når vi kender hinanden godt.

Ansættelse er med tiltrædelse 1. november eller efter aftale.
Ansøgningsfrist d. 20. september, samtaler afholdes løbende.
Ansættelsen er som udgangspunkt på 37 timer, men har du andre ønsker, kan de imødekommes.
Løn efter gældende overenskomst og kvalifikationer. I Greve Kommune får du et Greve-tillæg og et tillæg, hvis du er vejleder for studerende.
Ved ansættelse i Greve Kommune er det et krav at ringe efter referencer, det gør vi kun efter aftale med dig. Du vil også blive bedt om at fremvise din straffeattest.

Du er meget velkommen til at ringe til afdelingsleder Katrine på telefon 21826460, hvis du har spørgsmål eller bare er nysgerrig på stillingen.
Vi giver altid en kop kaffe, en rundvisning og en uforpligtende snak, så du kan se vores skønne plejehjem.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Venlig hilsen
Dine mulige fremtidige kollegaer i Bøgegruppen & Katrine Schramm, afdelingsleder

Afdeling:
Møllehaven 2, Karlslunde

Lokation: Møllehaven 2b, 2690 Karlslunde

Ansøgningsfrist: 22 Sep 2024


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøg inden 1 dag (22.09.2024)

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøg inden 1 dag (22.09.2024)
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!