SSA i dagvagt søges til Trekroner Plejecenter

Roskilde Kommune



Elsker du at gå glad på arbejde og kan du lide at vejlede elever og kolleger?
Kan du trives med dygtige kolleger og en leder i glimmerstøvler?
Så kom og bliv vores nye kollega i dagvagt på Trekroner Plejecenter
På vores afdeling mangler vi lige netop dig, som allerede er eller kunne være interesseret i at blive praktikvejleder.

Vi arbejder personcentreret, hvilket betyder, at det er borgerens ønsker, behov og livshistorie, der er i fokus i vores pleje og omsorg. Både borgere og pårørende skal opleve Trekroner Plejecenter som et trygt og godt sted at leve og bo. Som assistent i dagvagt bliver du en del af en fagligt stærk assistentgruppe. I vores afdeling ligger plejecentrets studieunit, hvor elever står for den daglige pleje, mens fast personale står for at vejlede og kvalitetssikre elevernes arbejde. Det kommer der nogle fagligt stærke elever ud af. Vi har et stort ambition om at brede vejledningen ud på hele afdelingen og derfor er det klart en fordel, hvis du er vejlederuddannet eller har et ønske om at blive det.

Da vores beboere flytter ind med mere og mere komplekse problemstillinger, har vi stort fokus på konstant at udvikle vores faglighed samt løbende reflektere over vores daglige praksis og vi prøver gerne gode ideer af.

Vi gør meget ud af, at vi sammen laver løbende kompetenceafklaring, så du er godt rustet til at kunne løse de komplekse sygeplejefaglige opgaver, du skal varetage i samarbejde med dine kolleger. Dag-holdet er en herlig blanding af en sygeplejerske, SSA’er, SSH’er og ufaglærte talenter.

Vi har fokus på det tværfaglige samarbejde og du skal kunne se dig selv bidrage positivt til vores fælles faglige udvikling, vidensdeling og kommunikation/sparring med hinanden. Vi har bla. et tæt samarbejde med husets to ergoterapeuter og en diætist, som har faste ugentlige dage hos os.

Vi igangsætter et langsigtet forløb med Demensrejseholdet allerede i september og du sal kunne se dig selv indgå i denne vigtige udvikling, da vi tror på at et øget fokus og viden på ”kontakt før opgave”, giver vores beboere et endnu bedre liv her på Trekroner.

Hvis du tænker ”Fedt, det er lige mig!”, så vil vi glæde os til at modtage din ansøgning.

Stillingen er på 32-35 timer ugentlig og med weekendvagt hver 3. weekend, gerne i et 2-4 rul.

Det er vigtigt for os, at du er

  • Uddannet social- og sundhedsassistent med autorisation
  • Gerne vejlederuddannet
  • God til at handle på dine observationer og reflektere
  • Ansvarlig, faglig og fleksibel

Og desuden

  • Kan møde beboerne der, hvor de er, med nærvær og empati
  • Sikrer dokumentationspligten og fællessprog 3 (vi arbejder i Nexus)
  • Bidrager til det gode arbejdsmiljø på tværs af vagtlagene
  • Humor er klart også en tempo-fordel

Trekroner Plejecenter er et stort moderne plejecenter med 107 beboere fordelt på fire etager og vi ser os som ét hus. Her vil du møde en engageret medarbejdergruppe der er tværfagligt sammensat med sosu-hjælpere, sosu-assistenter, terapeuter, ufaglærte talenter, pædagoger og sygeplejersker – der alle bidrager til en betydningsfuld hverdag for vores beboere. Plejecentret er også et stort uddannelsessted for både elever og studerene og dette arbejde vægtes højt i organisationen. Vi vægter humor højt og derfor er det også naturligt for os, at grine og hygge os sammen med vores beboere.

Vi kan tilbyde

  • Oplæring, bla. med SSA kollega og sygeplejerske
  • Sygeplejefaglige udviklingsmøder med SSA, sygeplejerske og leder
  • En afdeling, hvor der bor 31 beboere med forskellige behov
  • En stor flok kolleger, som kan og vil kerneopgaven
  • Kompetenceudvikling for at styrke fagligheden, særligt udviklingsforløb med Demensrejseholdet 2024-2025
  • Beboerkonferencer, faglige sparringer og refleksioner

Ansøgning
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 20. september 2024 og vi kalder løbende ind til samtaler. Løn og ansættelsesvilkår tager afsæt i gældende overenskomst.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Maja Nielsen på mail eller ringe på tlf 2490 6534, hvis du vil høre mere om stillingen. Jeg holder dog ferie i uge 36.
Hvis du vil vide mere om plejecenteret, så kan du både se os på Facebook og tjekke vores hjemmeside http://www.plejecentertrekroner.roskilde.dk

Løn efter gældende overenskomst. Der indhentes straffeattest ved ansættelse.

Transport
KUN 5 minutter på gåben fra Trekroner station og hvis du er i bil, er der fri parkering.

Afdeling:
Rådhusbuen 3, Roskilde

Rådhusbuen 3, Roskilde

Trekroner Centervej 41, Roskilde

Lokation: Trekroner Centervej 41, 4000 Roskilde

Ansøgningsfrist: 20 Sep 2024


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 20.09.2024

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 20.09.2024
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!