Social- og sundhedsassistent, med ønske om at blive en del af hjemmeplejeklinikken - Hjemmeplejen Nr. Tranders
Aalborg Kommune
Social- og sundhedsassistent, med ønske om at blive en del af hjemmeplejeklinikken - Hjemmeplejen Nr. Tranders
Del jobopslag ved at kopiere linket
Vil du være med til at skabe en endnu bedre hverdag for borgere med behov for pleje og omsorg? Som ny medarbejder i vores innovative hjemmeplejeklinik og område får du mulighed for at udvikle dine faglige kompetencer og være en del af en spændende udvikling i Hjemmeplejen Nr. Tranders.
Hjemmeplejen i Nr. Tranders er en levende afdeling, hvor udvikling er en naturlig del af hverdagen. Vi sætter en ære i at yde den bedst mulige pleje og støtte til vores borgere i tæt samarbejde med deres pårørende.
Som kolleger lægger vi vægt på et åbent og respektfuldt arbejdsmiljø, hvor vi sammen skaber de bedste rammer for både borgere og medarbejdere.
Hos os er du en del af et team, hvor trivsel og faglighed går hånd i hånd.
Lidt om stillingen:
- En ledig stilling som social- og sundhedsassistent
- Stillingen omhandler fortrinsvis dagvagter
- Der er selvfølgelig mulighed for fleksibilitet og medbestemmelse omkring arbejdstider
- Ansættelse hurtigst muligt
På hjemmeplejeklinikken skal du udover at være en del af området, blandet arbejde med følgende arbejdsområder:
- Udlevering og administration af medicin
- Sårpleje efter ordination fra læge eller sygehus
- Injektion af medicin
- Udlevering af antabus
- Suturfjernelse
- Måling af værdier
- Etc.
Særlige hovedopgaver:
- En del af normeringen i Hjemmeplejeklinikken
- En del af normeringen i området omkring Nr. Tranders
- Ansvar for din køreliste, og de opgaver der skal udføres i henhold til denne
Faglige kompetencer:
- Uddannet som social og sundhedsassistent
- Varetage rollen som fagperson
- At du vægter høj kvalitet i dit arbejde
- Stærke sundhedsfaglige kompetencer til at varetage opgaver i henhold til Sundhedsloven
Personlige kompetencer:
- Selvstændighed i opgavevaretagelse
- Teamsamarbejde
- Tværfagligt samarbejde
- Stærke relationelle kompetencer – god til at danne relationer
- Tæt samarbejde med pårørende, hvor de inddrages som en ressource
Arbejdsstedets adresse:
Hjemmeplejen Nr. Tranders, Smedegårdsvej 58, 9220 Aalborg Øst.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte Leder Brian Mølgaard på tlf. 3199 4839 for at høre mere om stillingen
Du har mulighed for at komme på besøg hos os – så du kan møde eventuelle kommende kollegaer, stille spørgsmål og opleve huset.
Ansøgningsfrist er den 15. oktober 2024 - Der afholdes løbende samtaler.
Løn- og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Kom og arbejd sammen med os
Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.
Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere
Bemærk
Ansøgningsfrist
15.10.2024
Kontaktperson
Brian Mølgaard +4599824839 +45 31994839
Stillingskategori
Social og sundhed
Arbejdstid
Fuldtid
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!