Aften/Natsygeplejerske til Ortopædkirurgisk afdeling afsnit 210

Region Hovedstaden



Vi har travlt, men vi har det sjovt og godt sammen”

”Man lærer rigtig meget – rigtig hurtigt”.

Sådan siger medarbejderne på Ortopædkirurgisk afdeling på Amager og Hvidovre Hospital.

Ortopædkirurgisk Afdeling - Er du vores nye kollega?

Vi søger en engageret og nysgerrig sygeplejerske, som har lyst til at arbejde med akutte patienter.

Vi har en ledig aften/nattevagtstilling på 56 timer hver 2. uge. Stillingen er til besættelse pr. 1. oktober 2024 eller efter aftale.

Du vil arbejde tæt sammen med faste, erfarne sygeplejersker/social- og sundhedsassistenter.

En afdeling i udvikling
Vi modtager akutte patienter hele døgnet direkte fra skadestuen. Vi er specialiserede i sår, amputationer og akut traumatologi.

Ortopædkirurgisk afdeling har en udviklings- og forskningsenhed. Det betyder, at vi i afsnittet arbejder med udviklingsprojekter for at optimere vores forløb for amputations- og hoftefraktur patienter, her er bl.a. mobilitet, ernæring, smerter og søvn i højsædet. Du vil blive en vigtig del af dette udviklingsarbejde.

Vi arbejder i tværfaglige teams i et tæt dagligt samarbejde med afdelingens speciallæger, diabetesteam, fysio- og ergoterapeuter, farmakonomer, diætist, sårsygeplejerske og social sygeplejerske.

Vi ønsker af dig:

  • At du kan bidrage til et godt arbejdsmiljø.
  • At du kan medvirke til at udvikle sygeplejen.
  • At du er ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt.
  • At du er positiv og har et godt humør.
  • At du har lyst til at arbejde på en afdeling i konstant udvikling.
  • At du evt. har ortopædkirurgisk- eller kirurgisk erfaring.

Vi tilbyder:

  • Grundig oplæring som "føl" 4-6 uger efter behov.
  • Målrettet individuel kompetenceudvikling.
  • En personalegruppe med højt fagligt niveau og stort engagement.
  • Et godt og udviklende tværfagligt samarbejde.
  • En personalegruppe, som har fokus på hinanden og det gode arbejdsmiljø

Har du lyst til at høre mere om stillingen er du velkommen til at kigge forbi eller ringe til oversygeplejerske Helle Susanne Hansen telefon 38 62 36 02.
Ansøgningsfrist: 23 september 2024

Ansættelsessamtaler: Løbende samtaler

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Afdeling:
Kettegård Alle 30, Hvidovre

Kettegård Allé 30, Hvidovre

Lokation: Hvidovre Hospital

Ansøgningsfrist: 23 Sep 2024


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 23.09.2024

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 23.09.2024
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!