Social-og sundhedsasststenterelever søges til i Herlev Kommune

Herlev Kommune



Herlev Kommune uddanner social- og sundhedsassistentelever, og vi søger derfor 8 elever til opstart af uddannelsen til oktober 2024 og januar 2025.
Opstart oktober 2024:

  • Uddannelsen påbegyndes den 21. oktober 2024, hvis du har grundforløb 2.
  • Uddannelsen påbegyndes den 7. maj 2025, hvis du er uddannet social- og sundhedshjælper.

Opstart januar 2025:

  • Uddannelsen påbegyndes den 20. januar 2025, hvis du har grundforløb 2.
  • Uddannelsen påbegyndes den 12. august 2025, hvis du er uddannet social- og sundhedshjælper.

Om uddannelsen
Som social- og sundhedsassistentelev veksler du mellem skole og praktik. Du er garanteret en praktikplads i alle tre praktikperioder, henholdsvis i en kommune, i psykiatrien og på et hospital. Under hele uddannelsen har du kontakt med din uddannelseskonsulent.

Uddannelseskrav
Som udgangspunkt skal du have et grundforløb 2 eller være i gang med et grundforløb 2, der er tonet mod social- og sundhedsuddannelsen. For at begynde på denne uddannelse skal du indgå en uddannelsesaftale med Herlev Kommune. Vi samarbejder med social- og sundhedsskolen SOSU H i Herlev, Gladsaxe og Brøndby. Du kan læse mere om adgangskravene på www.sosuh.dk.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst. Der udbetales elevløn under hele uddannelsen. Ønsker du voksenløn, skal du kunne dokumentere følgende:

  • Du skal være fyldt 25 år ved elevkontraktens indgåelse
  • Du skal have mindst 1 års relevant erhvervserfaring inden for de sidste 4 år ved elevkontraktens indgåelse, hvilket vil svare til 1.245 timer.

Der indhentes børne- og straffeattest for medarbejdere, der ansættes i Herlev Kommune.

Ansøgningsfrist og ansættelsessamtale
Ansøgningsfristen er den 26. september 2024 kl. 12:00. Vi forventer at afholde samtaler i uge 40.

Få mere at vide
Du kan læse mere om kommunen på www.herlev.dk. Du er meget velkommen til at kontakte uddannelseskonsulenten på 2048 5379, hvis du har yderligere spørgsmål til stillingen. Du kan også se denne film om at være SOSU assistentelev.

Søg stillingen
Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte dokumentation for 9. kl. eller 10. kl. samt din uddannelsesplan fra SOSU H eller dokumentation for din social- og sundhedshjælperuddannelse. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.

Stillingsbetegnelse: Social- og sundhedsassistentelev søges.

Mød vores medarbejdere
herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.

Om Herlev
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.

I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.

Afdeling: Ældre og Sundhed

Ansøgningsfrist: 26 September 2024

Placering: Kommenhaven, 17, 2730, Herlev, Danmark


Placering

Geografiske områder

Praktikplads
Ansøgningsfrist d. 26.09.2024

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 26.09.2024
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!