Sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent i barselsvikariat til intensivt sengeafsnit SL2, Psykiatrisygehuset i Slagelse

Region Sjælland



Kan du rumme fortællingerne om nogle af samfundets sygeste mennesker?
Kan du kende forskel på et botilbud og et sygehus?
Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej.

Sådan skrev K. E. Løgstrup i 1956, og det gælder stadig den dag i dag.

At arbejde i psykiatrien er i høj grad at holde et andet menneskes liv i sine hænder - på både godt og på ondt.

Vi skal rumme nogle af de dårligste og mest triste skæbner, imens vi holder en privat distance samtidig med at vi professionelt holder patienterne tæt på.

Det er en kompliceret balancegang at være professionel i et felt med, til tider, så nære relationer, hvor det professionelle mantra lyder: ”vi skal ikke overtage patientens sygdom og historie. Vi skal støtte og guide dem i deres krise”.

Sengeafsnit SL2
Vi søger en barselsvikar pr. 1. november 2024, og frem til udgangen af 2025, eller efter aftale.

Vi søger en barselsvikar med gode værdier, der sammen med kollegerne tør udfordre fagligheden og som har lyst til at bidrage til udviklingen af psykiatrien.

Hos os vil du få forskellige faggrupper som dine nærmeste kolleger, herunder sygeplejersker, pædagoger, ergoterapeuter, lægesekretær, socialrådgiver og læger.

Vi har i afsnittet stort fokus på den kliniske kompentenceudvikling samt på den personlige udvikling hos den enkelte. Vi tilbyder derfor en række kurser og uddannelser med henblik på konstant at udvikle fagligheden hos den enkelte, men også hos afdelingen generelt, da vi har en forventning om, at viden er noget man deler og ikke holder for sig selv.

Vi tilbyder

  • Grundig introduktion til afdelingen, afsnittet samt kvalitets- og forbedrings arbejdet i afsnittet
  • Onboardingprogram og mentorordning
  • Godt arbejdsmiljø hvor sikkerhed er i højsædet
  • Daglig kollegial sparring/refleksion med udgangspunkt i kerneopgaven
  • Trygtræning, trygtemadage
  • Supervision
  • Tæt samarbejde med afsnitsledelsen omkring udvikling og kvalitetssikring
  • Introduktion og oplæring der passer dit erfaringsniveau
  • Supervision både på cases og i TBT-projektet
  • Oplæring og undervisning I TBT
  • Glade og positive kollegaer der elsker udfordringer og som vægter faglighed højt
  • Et personale der er gode til at få bragt smil og humor ind i dagligdagen, og giver plads til hinandens forskelligheder
  • Mulighed for relevant kompetenceudvikling

Psykiatrien Vest
Psykiatrien er et speciale hvor 1+1 sjældent er 2. Vi arbejder med komplekse problemstillinger og lige så komplekse mennesker, hvor den samme sygdom kan komme til udtryk på lige så mange måder, som der er patienter.

Der er derfor stor frihed i opgaveløsningen, for at sikre den optimale og korrekte pleje af patienternes sygdom og livssituation.

Når man arbejder i et felt med mange og triste skæbner og livsfortællinger, er sammenhold og tillid til ens kolleger af enorm betydning. Man skal kunne sige fra, når ens personlige grænser bliver overskredet, og der skal være forståelse og respekt over for dette fra ens kolleger. På SL2 lytter vi til hinanden og hjælper hinanden.

I psykiatrien ligger vi derfor stor vægt på, at sikkerheden er på plads og alle medarbejdere modtager den træning de har behov for, for at føle sig trygge i deres arbejde.

Vi arbejder aldrig alene, men er altid inden for visuel eller auditiv afstand af hinanden - ikke fordi vi frygter patienterne, men fordi vi på den måde, sammen, kan observere hinanden og patienterne, og hjælpe patienten med et kontekstskifte eller andet, hvis vi ser behov herfor.

For at have sikkerheden på plads tilbyder vi i psykiatrien ugentlige træninger samt hele temadage dedikeret til netop deeskalering og hvilke metoder vi anvender, hvis vi fejler med dette.

Rammer for stillingen
Vi søger sygeplejersker eller social- og sundhedsassistenter, 32 - 37 timer om ugen eller efter aftale, i skiftende vagter og med mulighed for weekendarbejde svarende til hver tredje weekend.

Vikariatet er fra 1. november 2024 og frem til udgangen af 2025, eller efter aftale.

Der kan være mulighed for at forlænge vikariatet.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Søren Aksglæde Ellegaard på mail:

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende straffeattest til offentligt brug samt tilfredsstillende referencer.

Ansøgningsfrist 18. september 2024

Samtaler afholdes i uge 39

Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Psykiatrien i Region Sjælland indhenter referencer og offentlig straffeattest (§22) ved alle ny ansættelser.

Du kan her læse om Voksenpsykiatrisk afsnit SL2 og her om Psykiatrien i Region Sjælland.

Du bliver en del af Psykiatrien Vest:
Et hospital i udvikling med ca. 430 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi har etableret en Fusionsklinik/Steno-diabetes-psykiatrienhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehuse. Vi har egen forskningsenhed med en professor i psykoterapi og flere ph.d. studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø.

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende straffeattest til offentligt brug

Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn
Søren Aksglæde Ellegaard

Email

Stilling
Oversygeplejerske

ARBEJDSSTED
Psykiatrien Slagelse

QUICKNR.
037009

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
5. september 2024

ANSØGNINGSFRIST
18. september 2024

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. november 2024


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ph.d. & forskning
Vikariat
Ansøg inden 2 dage (18.09.2024)

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøg inden 2 dage (18.09.2024)
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!