Regionsklinik Skelund mangler klinikpersonale - Region Nordjylland

Region Nordjylland



Regionsklinik Skelund mangler sygeplejersker eller andet klinikpersonale med sundhedsfaglig baggrund til faste stillinger pr. 1. november 2024 eller efter nærmere aftale.

Stillingerne slås op som fuldtid, men har du andre ønsker, er vi også åbne for dette.

Vi kan tilbyde et inspirerende, tværfagligt arbejdsmiljø med vekslende arbejdsopgaver, hvor du vil blive en del af en travl og spændende hverdag. Samtidig forventer vi, at du tager ansvar for at få dagligdagen til at fungere, og du er med til at sætte dit præg på udvikling af klinikken.

Opgaverne i klinikken er mangeartede. Ingen opgaver er for små, og vi er fælles om at løse dem. Vores hverdag er ofte travl og uforudsigelig, og du skal derfor kunne arbejde selvstændigt samt kunne håndtere at have mange bolde i luften.

Du vil som ansat i klinikken bl.a. varetage opgaver som telefonvisitation, blodprøvetagning, EKG, lungefunktionsundersøgelser, sår behandling, svarafgivelser, injektioner samt selvstændige patientkonsultationer med varetagelse af f.eks. kronikerkontroller, børneundersøgelser inkl. vaccination samt assistere lægen, hvis der er behov herfor.

Derudover forekommer der også administrative opgaver såsom håndtering af elektronisk post, receptfornyelser, diverse kontoropgaver samt andre administrative opgaver i forhold til klinikkens daglige drift.

Om dig
Du har erfaring fra almen praksis eller bred faglig erfaring fra medicinsk, kirurgisk eller akut/skade/modtagelse. Derudover er du fleksibel og åben over for nye opgaver, ligesom du arbejder selvstændigt, systematisk og ansvarsbevidst. Herudover forestiller vi os at:

  • Du besidder høj faglighed, er videbegærlig, udviklingsorienteret og gerne vil holde dig fagligt opdateret.
  • Du har flair for IT.
  • Du har gode samarbejdsevner og vil bidrage til den positive og uhøjtidelige stemning i klinikken.
  • Kan holde mange bolde i luften uden at miste overblikket.

Om os
Regionsklinik Skelund har eksisteret siden maj 2024, og fungerer som et alment medicinsk tilbud, der drives af Region Nordjylland. Klinikken har godt 3300 patienter. Klinikken har til huse i Skelund i Businesspark Øst, som indtil 2019 husede den kommunale folkeskole.
Klinikken er nyindrettet til formålet og fremstår derfor lys og lækker.

Klinikken er fortsat under opbygning, og der er mulighed og forventning om, at man går aktivt ind i dette arbejde med højt humør, gejst og evner at se muligheder frem for begrænsninger.

Personalegruppen består af sygeplejersker, sekretær, SSA og læger.

Klinikken i Skelund er en del af en større organisation med 6 regionsklinikker fordelt i hele regionen.

Du kan læse mere om vores klinikker her: www.regionsklinikker.rn.dk

Vil du vide mere
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til leder af regionsklinikkerne i Region Nordjylland Anja Kokholm på mail: eller tlf. 20 58 34 70 eller udviklingssygeplejerske Trine Duedal Nielsen på mail: eller tlf. 24 91 86 48.

Det praktiske
Klinikkens åbningstid er alle hverdage mellem 8 – 16, hvilket betyder at du skal forvente at dette også bliver din mødetid. Hvordan vi fordeler dine timer, kigger vi på sammen med dig, så det hænger sammen i forhold til klinikkens samlede ressourcer og vores kerneopgaver.

Der er ansøgningsfrist torsdag den 19. september 2024 og ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 23. september 2024.
Løn efter relevant overenskomst.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøg inden 3 dage (19.09.2024)

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøg inden 3 dage (19.09.2024)
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!