Social- og sundhedsassistenter til Præparationen, Intensiv Øst, Aarhus Universitetshospital

Region Midtjylland



Har du lyst til at være ny kollega i en afdeling, hvor vi stiler mod at være de bedste i Danmark, Europa og i Verden?
Vi søger to engagerede social- og sundhedsassistenter til vores specialeafsnit. Stillingerne er som udgangspunkt fuldtidsstillinger på 37 timer om ugen med ansættelse oktober-november 2024 eller efter aftale.

Vi tilbyder dig
Mulighed for personlig og faglig udvikling i en stilling, hvor din uddannelse bruges på en helt anden måde. Ikke to dage er ens. Det er spændende og afvekslende, og der er mange selvstændige opgaver. Du får ingen direkte patientkontakt. Du får dygtige og positive kolleger og en leder, der lytter, inddrager og hjælper.

Hvem er vi?
Vi er en gruppe, der har lyst til at udvikle det arbejdsområde, vi arbejder i. Vi er kreative, innovative og meget engagerede med fælles værdier som høj faglighed, ærlighed, humor, omsorg, hjælpsomhed og respekt.
Vi arbejder i vagter fra kl. 7-15 og kl. 11-19. Fra kl. 15-19 samt i weekender og helligdage arbejder vi alene efter en meget grundig oplæring.
Weekendvagter er ca. hver 3. weekend. Du har medindflydelse på egen vagtplan.

Vil du være med i vores gruppe? Så kom og følg os i en vagt, så du kan se nærmere på vores hverdag. Eller send en ansøgning hurtigst muligt.

Vi forventer, at du

  • kan bevare overblikket, er struktureret og kan prioritere opgaver – også når der er afbrydelser
  • kan have mange bolde i luften og er omstillingsparat
  • er imødekommende og serviceminded i din kontakt til andre
  • er ansvarlig, ansvarsbevidst og har styr på hygiejniske principper
  • er stolt af dit fag
  • har en positiv tilgang til dine medmennesker og let til smil.

Du kommer til at arbejde med

  • klargøring, rengøring, afprøvning og fejlsøgning af apparatur, så teknisk snilde, kreative tanker og gode ideer vil være rigtig godt
  • bestilling af utensilier, ernæring og rekvirering af hjælp fra samarbejdspartnere uden for afdelingen
  • hjælp med klargøring af udstyr på patientstuerne (test og afprøvning).

Vi håber, du kan se dig selv i vores afsnit, og glæder os til at høre fra dig!

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Vi afholder ansættelsessamtaler løbende.

Du er velkommen til at kontakte oversygeplejerske Pia Sand på 3091 0712, hvis du ønsker yderligere information.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: Intensiv

Ansøgningsfrist: 23 September 2024

Placering: Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200, Aarhus N, Danmark


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 23.09.2024

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 23.09.2024
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!