Administrativ medarbejder til hjemmeplejegrupperne Fruens Bøgegruppen og Lindvedgruppen i Forløb Fysisk Funktionsnedsættelse

Odense Kommune



Har du lyst til og mod på en central og vigtig funktion med mange forskelligartede opgaver? Er du kontoruddannet, serviceminded, imødekommende og administrativ dygtig? Så tilbyder vi et alsidigt og spændende job på to matrikler i Dalum og Hjallese.

Vi søger en administrativ medarbejder på 24 timer ugentlig uden weekendarbejde, henholdsvis 12 timer i Fruens Bøgegruppen og 12 timer i Lindvedgruppen. Stillingen er på to matrikler. Lindvedgruppen flytter fra Dalumvej til Industrivej i oktober 2024.

Om os og jobbet
I henholdsvis Fruens Bøgegruppen og Lindvedgruppen er vi knap 90 skønne ansatte. Vi er både social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, sygeplejersker, ergoterapeut, fysioterapeuter, kontorpersonale og selvfølgelig studerende og elever.

Vi prioriterer et respektfuldt, varmt og værdigt arbejdsmiljø og søger derfor en medarbejder, der trives med og har flair for tæt kontakt til borgerne i Fysisk Funktionsnedsættelse, kolleger og ledelse, og som er god til at møde den enkelte med respekt og anerkendelse. Din opgave bliver i samarbejde med ledelsen at være ansvarlig for en række administrative og praktiske opgaver i begge grupper. De daglige opgaver vil være indenfor administration, telefonpasning, IT, personale og forefaldende opgaver, såsom tøjlager, biler, cykler, nøgler, koder, opdatering af diverse lister, bestillinger og afhentning af diverse m.m. Det er ligeledes en fordel, hvis du har kendskab til Odense Kommunes intranet og Ældre- og Handicapforvaltningens organisering og procedurer. Ligeledes skal du have kendskab og viden indenfor datalovgivning herunder GPDR.

Om dig
Vi ønsker os en ny kollega, der er bevidst om sin egen faglighed og tør sætte den i spil.

Vi forventer at du:

  • er kontoruddannet
  • har erfaring fra det offentlige og gerne fra en hjemmeplejegruppe
  • har flair for IT og tekniske løsninger, herunder GDPR- forvaltning
  • har kendskab til og kan anvende Nexus, Office 365, Excel, Acces, m.m.
  • er god til at kommunikere i skrift og tale
  • har en åben og positiv tilgang til opgaven
  • er stabil, systematisk og struktureret
  • kan arbejde både selvstændigt og i samarbejde med borgere, kolleger og ledelse

Vi tilbyder
Hvis du kan se dig selv i overstående, kan vi tilbyde dig en arbejdsplads med:

  • en god introduktion og gode kolleger
  • spændende og udfordrende administrative opgaver
  • gode muligheder for at præge og udvikle den administrative opgave
  • fysiske rammer på to matrikler i Dalum og Hjallese, henholdsvis 2 dage i Dalum i Fruens Bøgegruppen og 2 dage i Hjallese i Lindvedgruppen
  • en arbejdstid, der ligger i tidsrummet kl. 7-13 mandag, tirsdag, torsdag, fredag

Vi tror på det gode samarbejde, både mellem ledelse og medarbejder og i vores medarbejdergrupper. Vi hjælper hinanden, har alle hjertet på rette sted og gør alt for at give vores borgere livskvalitet og skabe et godt samarbejde med de pårørende.

Løn- og ansættelsesvilkår
Tiltrædelse hurtigst muligt.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger kan indhentes hos rehabiliteringsleder Louise Hvedstrup Brøchner på 21 39 61 26 eller assisterende leder Sabrina Kerch Lynge på 21 65 57 81.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 25. september 2024. Samtaler forventes afholdt den 30. september 2024.

SØG STILLING

Ansøgningsfrist:
25. september 2024

Jobområde:
Administration, HR, Økonomi og Jura

Arbejdstid:
Deltid

Varighed:
Fast

Tiltrædelse:
Hurtigst muligt

Kontaktperson:
Louise Hvedstrup Brøchner

Tlf. nr.:
21 39 61 26

Kontaktperson:
Sabrina Kerch Lynge

Tlf. nr.:
21 65 57 81


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Ansøgningsfrist d. 25.09.2024

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 25.09.2024
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!