Digital og didaktisk projektleder/underviser til DigiTech på SOSU - Syd

Social og Sundhedsskolen Syd (SOSU Syd)



Vi søger en projektleder/underviser til DigiTech 2.0 under skolens strategimål ’digitalisering og teknologi’.

Stillingen er en delt stilling med ½ tid som projektkoordinator og ½ tid som underviser.

På SOSU - Syd har vi en vision om at uddanne elitepraktikere – de bedste inden for deres felt – i et attraktivt og nytænkende læringsmiljø. Der efterspørges flere og flere digitale kompetencer hos vores elever, og derfor uddanner vi DigiTech elever, social- og sundhedsassistentelever med en digital toning.

Projektkoordinator på SOSU - Syd
Din rolle som projektleder bliver at videreudvikle DigiTech 2.0 i samarbejde med de andre projektledere, undervisere, de fire sønderjyske kommuner samt andre SOSU-skoler i Danmark.

Vi forventer at du:

  • Har stærke kompetencer i forhold til at implementere og skabe forandringer både internt i organisationen samt med eksterne interessenter og kommunerne
  • Har gode digitale kompetencer og interesse i at lære nye teknologier af kende
  • Gode samarbejdsevner og er opsøgende ift. nye samarbejdsmuligheder
  • Har dokumenteret erfaring med projekt-, strategi- og analysearbejde
  • Har kendskab til uddannelsesverdenen og har mod på at varetage undervisningsopgaver
  • Har kendskab til politisk styrede organisationer og kan indgå i samarbejde med skolens samarbejdskommuner
  • Er en stærk formidler både mundtligt og skriftligt
  • Er målrettet, analytisk og kreativ i opgaveløsningen
  • Har uddannelse gerne på kandidatniveau.

Det er vigtigt for os, at du har mod og lyst til at udfolde dine projektledererfaringer og drive projekter i et tværgående set-up. Til gengæld tilbyder vi gode udviklingsmuligheder.

Underviser til DigiTech på SOSU - Syd
Som underviser på DigiTech bliver du en del af et team, der klæder eleverne på til fremtidens arbejdsliv, hvor der er brug for elevernes stærke faglighed, innovative mindset og digitale kompetencer.

Du må gerne have stort mod på digitale udfordringer, nysgerrighed og lyst til at indgå i et frisk og dynamisk læringsfællesskab som har et højt ambitionsniveau for SOSU-uddannelsen, for vores elever og for teamet.

DigiTech er udviklet på SOSU Syd sammen med de fire sønderjyske kommuner. Uddannelsen er relativ ny og er en toning af Social- og sundhedsassistentuddannelsen læs mere her. Eller hør en podcast https://podcasts.apple.com/dk/podcast/sosu-syd-som-lyd/id1590306687

Vi har brug for at du:

  • Har bred erfaring gerne inden for det somatiske enten fra sygehus eller primær sektor
  • Har interesse for velfærdsteknologi og digitale løsninger i undervisningen
  • Brænder for velfærdsteknologi, og at du sammen med eleverne vil være frontløber
  • Tør gå forrest, afprøve nye ting og udvikle elevernes mindset – så du er en rollemodel for DigiTech-eleverne
  • Ser værdien i at undervisningsplanlægning bedst foregår i et professionelt læringsfællesskab
  • Ser gerne at du har undervisningserfaring.

Vi tilbyder dig:

  • et vigtigt job i en dynamisk organisation, der har et aktivt og tværfagligt uddannelsesmiljø med fokus på samarbejde og pædagogisk udvikling
  • en flok dedikerede kolleger, der brænder for at gøre en forskel
  • en spændende hverdag med en uformel omgangstone, god stemning og højt til loftet
  • en ambitiøs arbejdsplads, der arbejder med professionalisme som bærende værdi og stræber efter at sætte høje standarder for alt, hvad vi laver.

Vi øver os i at blive en hybrid organisation, så vi arbejder både på skolen, hjemmefra og hvor det ellers giver mening. Men vi vægter fællesskabet højt, så det er vigtigt, at vi også mødes fysisk, deltager i hinandens arbejdsliv og er nogenlunde synkront på arbejde, uanset hvor vi arbejder.

Hvis du vil vide mere om SOSU Syd, kan du finde os på www.sosu-syd.dk

Du er også velkommen til at kontakte uddannelsesleder Jeanette Svan Sørensen på , 2136 1044 eller Line Kirk Øgendahl på , 6131 8135

Du sender din ansøgning med relevante bilag elektronisk via skolens hjemmeside senest torsdag den 3. oktober 2024 kl. 12.00. Samtaler finder sted tirsdag den 22. oktober 2024.

Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Vær opmærksom på, at vi indhenter referencer og børneattest ved ansættelse.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion, etnisk baggrund til at søge jobbet.


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 03.10.2024

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 03.10.2024
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!