Socialfaglig medarbejder til Botilbuddet Frydenslund

Silkeborg Kommune



Socialfaglig medarbejder søges til 37 timers stilling på Botilbuddet Frydenslund.

Timetallet vil kunne tilpasses din livssituation.

Botilbuddet Frydenslund i voksenhandicapsektionen søger en dygtig medarbejder til det specialiserede område.

Vi er et §§107 og 108 botilbud beliggende i centrum af Silkeborg i et spændende hus der også huser et Dag og aktivitetstilbud, et bostøtteteam og Socialafdelingens konsulent team.

I §108 tilbuddet bor der 24 borgere i egne selvstændige 2-værelses lejligheder og i §107 tilbuddet bor der 8 borgere i et værelses lejligheder i forbindelse med et fællesområde.

Målgruppen er voksne borgere med varig funktionsnedsættelse, kognitiv funktionsnedsættelse, psykisk sårbarhed og forskellige fysiske udfordringer.

Vi søger en socialfaglig medarbejder til en 37 timers fast stilling med skiftende aften-, dag- samt weekendvagter (hver 3. weekend).

Tiltrædelse 1. november 2024 eller snarest derefter.

Din uddannelsesbaggrund kan være socialpædagog, social- og sundhedsassistent eller ergoterapeut. Det afgørende er, at du byder ind med netop din faglighed i samspillet med både borgere og kollegaer.

Vi arbejder med den enkelte borgere i centrum og vægter faglighed, værdighed og engagement, så Frydenslund er et godt sted at bo og være.

Vi anvender KRAP som socialfaglig tilgang, og har fokus på, at borgerne har mest mulig indflydelse på eget liv. Vores borgere profiterer af en struktureret tilgang og vi vægter, at du har forståelse for og kendskab til dette. Vi støtter og guider borgerne i forhold til ADL, kommunikation, egenomsorg, praktiske opgaver, pleje, behandling og sociale relationer.

Vores ønsker til dig:

  • Du har hjertet på rette sted og brænder for vores målgruppe
  • Du har erfaring med mennesker med udviklingshæmning
  • Kan formidle og dokumentere din indsats
  • Kan planlægge og igangsætte aktiviteter sammen med hver enkelte borger
  • Kan støtte borgere i at indgå i relationer og opbygge netværk
  • Kan være med til at sikre borgerens fysiske og mentale sundhed – både gennem sundhedsfaglige- og socialfaglige indsatser
  • Har en anerkendende og ressourcefokuseret tilgang
  • Vægter og fungerer godt i samarbejdet med mange aktører
  • Er bevidst i din kommunikationsform om egne signaler
  • Er nysgerrig og har lyst til at lære nyt
  • Har lyst til at være med til at udvikle den faglig indsats med udgangspunkt i din faglighed
  • Har kørekort, da vi kører med borgere

Vi tilbyder:

  • En spændende og udfordrende hverdag med fokus på et godt bo- og arbejdsmiljø
  • Grundig introduktion til borgergruppen ved intern kollega
  • En sundhedsordning under Silkeborg Kommune
  • Et godt kollegialt sammenhold med en uformel omgangstone
  • Kollegaer med et stort engagement og højt fagligt niveau

”Læs mere om fordelene ved at være ansat i Socialafdelingen og se to film om hverdagen som medarbejder i Socialafdelingen via dette link.”

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Jannie Rosendal på tlf. 6015 1994 mellem kl. 8.00 og 16.00 på hverdage.

Ansøgningsfrist mandag 23. september 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt fredag 27. september 2024 i tidsrummet kl. 8.00 - 13.00.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.

Afdeling: Frydenslund

Ansøgningsfrist: 23 September 2024

Placering: Grønnegade 10, 8600, Silkeborg, Danmark


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 23.09.2024

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 23.09.2024
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!