Pædagog til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA) – Sengeafsnit 5 for Skolebørn-Viborg

Region Midtjylland



Vi søger en pædagog til et barselsvikariat fra den 1.11.2024 (eller snarest efter) -31.10.2025
Stillingen er på 37 timer ugentligt, i blandede vagter, primært i dag og aftenvagter.

Hvem er vi?
Det nuværende Sengeafsnit 5 for Skolebørn-Viborg er et 5-døgnsafsnit med 7 sengepladser, som varetager udredning og behandling af børn i alderen 7-13 år med behov for døgnindlæggelse. Afsnittet varetager undersøgelse og behandling af børn med blandede børnepsykiatriske lidelser, herunder børn med autismespektrumforstyrrelser, affektive lidelser, angstlidelser samt opmærksomhedsforstyrrelser, hvor der samtidig er mental retardering eller svære psykosociale belastninger. Der er oftest tale om børn med komplekse vanskeligheder og en høj grad af komorbiditet.

Det nuværende Sengeafsnit 5 skal omlægges til et nyt børne- og ungdomspsykiatrisk dagafsnit for aldersgruppen 7-17 år. Dagafsnittet i Viborg bliver et helt nyt udrednings- og behandlingstilbud i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling med åbningstid fra kl. 8.00-20.00. Processen med omlægningen er i gang og vil foregå hele efteråret. Dagafsnittet forventes at åbne den 1.1. 2025. Baggrunden for at etablere et dagafsnit er behovet for at kunne tilbyde patientgruppen et mere differentieret udredning- og behandlingstilbud og en større smidighed i overgangen mellem indlæggelse og ambulant forløb. Dagafsnittet er lokaliseret i Viborg, men dækker hele Region Midtjylland.

I børne- og ungdomspsykiatrien arbejdes der tværfagligt, og den nuværende personalegruppe består af pædagoger, sygeplejersker, social-og sundhedsassistent, socialrådgiver, læge og psykologer. Udredning foregår ved samtaler, interviews, observation og lægelige og psykologiske undersøgelser. Behandling foregår ved miljøterapi, vejledning, psykoedukation, psykoterapi og medikamentel behandling. Der er et tæt samarbejde med patienternes private og offentlige netværk

Personalet i sengeafsnittet er tværfagligt sammensat af sygeplejersker, pædagoger samt SSA og indgår i tæt samarbejde med afsnittets læger og psykologer samt den interne skole.

Afsnittet er uddannelsessted for sygepleje- og pædagogstuderende.

Afsnittet arbejder miljøterapeutisk og med kontaktpersonsrelationer. Som pædagog i Sengeafsnit 5 vil du blive kontaktperson for ca. 2 patienter og indgå i tæt samarbejde med et tværfagligt team omkring hvert kontaktbarn. Du vil skulle arbejde med miljøterapeutiske aktiviteter og observationer, som er en vigtig del af den børnepsykiatriske udredning og behandling.

Vi søger en pædagog:

  • Med stort fagligt engagement.
  • Gerne med relevant erfaring og med lyst til at arbejde med børnepsykiatri.
  • Som kan tage initiativ og være igangsætter bl.a. omkring fysiske og kreative aktiviteter.
  • Som kan arbejde målrettet og relationelt med børn og deres forældre.
  • Som kan håndtere balancen mellem nærhed og distance i det professionelle arbejde.
  • Som kan indgå i og tage ansvar for den fastlagte daglige struktur og samtidig udvise fleksibilitet og omstillingsparathed, når det påkræves i en travl hverdag.
  • Som har et positivt og åbent sind samt tydelige grænser.
  • Som har gode samarbejdsevner og lyst og evne til tværfagligt samarbejde.
  • Som kan arbejde selvstændigt og handlekraftigt og samtidig forholde sig reflekterende og lyttende.
  • Som kan tage ansvar for egen arbejdssituation, trivsel og udvikling.
  • Som er ærlig, åben og har en anerkendende tilgang og bidrager til et godt arbejdsmiljø.
  • Hvor kemien passer ind i den eksisterende medarbejdergruppe.

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads midt i en spændende udvikling.
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor relationer og aktiviteter er centrale begreber.
  • Et dynamisk og fagligt miljø, hvor vi arbejder med kvalitetsudvikling.
  • Tværfagligt samarbejde, herunder tæt samarbejde med sygeplejersker, psykologer og læger samt intern skole, omkring de enkelte patientforløb.
  • Tæt samarbejde med de indlagte børn og deres familie.
  • Introduktion, mentorordning, supervision og vejledning.
  • Gode fysiske rammer i nyere bygninger i naturskønt område.
  • Indflydelse på egen vagtplan, fri i weekender og på helligdage.

På Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling er der rygeforbud for personale.

Yderligere oplysninger fås hos oversygeplejerske Pia Kolding tlf. 2126 2676 eller oversygeplejerske Kirsten Nøhr tlf.: 2029 1919

Du kan læse mere om Børne- & Ungdomspsykiatrisk Afdeling på vores hjemmeside: www.bua.rm.dk

Ansøgningsfrist: den 29.9.2024
Ansættelsessamtaler vil foregå: den 4.10.2024

Du kan alene søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning” eller lign. link. Vedhæft din ansøgning med oplysninger om uddannelse, tidligere beskæftigelse (CV) og evt. gældende autorisationsbevis. De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format.

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)

BUA er en afdeling under Psykiatrien i Region Midtjylland. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse samt voksne med spiseforstyrrelser. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen.

BUA består af 8 kliniske afsnit fordelt i Skejby, Viborg og Gødstrup samt en forskningsenhed og et lægesekretærafsnit i Skejby. Den overvejende del af behandlingen sker ambulant. BUA dækker fire hovedområder: Småbørn, Skolebørn, Unge samt Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere.

Afdelingen modtog i 2023 5.032 eksterne henvisninger og havde kontakt med omkring 10.000 unikke cpr.nr. Afdelingen havde i 2023 et nettobudget på 324 mio. kr. og pr. 1/1-2024 501 årsværk fordelt på 553 medarbejdere.

Deeskalering
I Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling vægter vi medarbejdernes sikkerhed højt. Alle medarbejdere kommer på kursus i deeskalering og forventes at kunne anvende deeskalerende metoder i påkrævede situationer.

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesiden

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: BUA Seng 5, Skolebørn Viborg

Ansøgningsfrist: 29 September 2024

Placering: Søndersøparken 15, 8800, Viborg, Danmark


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Vikariat
Ansøgningsfrist d. 29.09.2024

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 29.09.2024
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!