Nattevagt søges til botilbud for voksne med døvblindhed - Region Nordjylland

Region Nordjylland



Kloden Nord
Botilbud for Voksne med Døvblindhed
Området for Kommunikation og Specialpædagogik
Specialsektoren
Region Nordjylland

Har du mod på at bringe dig selv i spil og indgå i tæt relation med borgere med døvblindhed, så har vi lige nu et meningsfuldt job til dig. Botilbud Kloden søger nemlig en nattevagt.

Om jobbet
Hos os bliver du en del af et stærkt fællesskab, hvor høj faglighed, specialisering og løbende kompetenceudvikling betyder, at beboerne altid er i gode hænder.
Man er altid to på arbejde om natten, så der vil være gode muligheder for sparring hos en kollega. Du får også et grundigt opstartsforløb.

Vores fornemmeste opgave er at sikre, at borgerne er i gode og trygge hænder. Og det med hænder skal tages helt bogstaveligt, for hos os foregår kommunikationen især via taktil kommunikation. Din vigtigste opgave er at oversætte mellem borgerne og omverdenen samt hjælpe og støtte den enkelte, så borgerne føler sig trygge.
Du skal i det hele taget være indstillet på tæt kontakt, både fysisk og psykisk, med borgerne. Men tøv ikke med at søge, fordi du måske ikke kan fx taktil- og døvblindekommunikation endnu. Du skal nok få det lært i vores regi.

I alt 25 borgere bor på Kloden, som er delt i to afdelinger: Kloden Syd og Kloden Nord. Du bliver en del af et fast natteteam, og bliver primært tilknyttet Kloden Nord, hvor der er 12 beboere. Dokumentation er del af arbejdet, og der vil desuden være en del omsorgs- og plejeopgaver opgaver knyttet til arbejdet.

Din opstart hos os
Bliver du ansat hos os, vil der være plads til at være ny. Vi planlægger altid følvagter, hvor du får mulighed for at se, hvordan vagterne forløber, og hvordan dine kolleger arbejder med beboerne. Herudover får du en uges introkursus, hvor du bliver godt klædt på til opgaverne. Det dobbelte sansetab, som døvblindheden er, kræver helt særlige tilgange, rammer mv. Dette får du også et godt indblik i - set fra borgerens vinkel - da du bl.a. får mulighed for at mærke et midlertidigt sansetab på egen krop.

Om dig
Vi leder efter en kollega, der kan nikke ja til flest muligt af disse kvalifikationer:

  • Er du social- og sundhedsassistent, social- og sundhedshjælper, omsorgsmedhjælper eller pædagogisk assistent, er det en fordel, men bestemt ikke et krav. Det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med mennesker
  • Du behøver ikke kunne taktil kommunikation i forvejen, men du skal være indstillet på at lære det
  • Du er nysgerrig af natur og har lyst til at indgå i tætte relationer med beboerne, såvel fysisk som psykisk.
  • Du skal turde bringe dig selv fagligt i spil i forhold til dine kolleger og beboerne. Der vil altid være tolkninger og observationer, hvor du skal tro på dig selv og turde at prøve dig frem
  • Du er engageret og arbejder selvstændigt
  • Du er fleksibel og en god omsorgsgiver

Om os
Kloden er en af afdelingerne i Botilbud for Voksne med Døvblindhed. Vi fokuserer på døvblindheden som en specifik funktionsnedsættelse. Vi arbejder med taktil tilgængelighed og taktil kommunikation, som begge er essentielle for, at personer med medfødt døvblindhed skal have mulighed for både at begribe den verden, som omgiver dem, og indgå i kommunikationen med personerne omkring dem. Det er vores fornemmeste opgave at støtte borgerne i at mestre deres eget liv samt skabe udvikling og trivsel for den enkelte. Vi er en gruppe med en rummelig kultur og et støttende sammenhold. Faglig sparring er et must, og vi er aldrig for kedelige til et godt grin.
Læs mere om os her: Botilbud Kloden (rn.dk)

Og kig indenfor i vores hverdag, og se meget mere fra os (og de øvrige afdelinger i vores tilbud) på Facebook/Døvblindhed og Høretab, Specialsektoren, Region Nordjylland samt på Instagram/doevblindhedoghoeretab

Hvis du vil vide mere…
er du velkommen til at skrive eller ringe til afdelingsleder Agnete Gudnason på mail: eller på tlf.: 25 81 45 92.

Praktisk
Stillingen er på fuld tid. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist: snarest muligt

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!