Direktionssekretær til SOSU Østjylland

SOSU Østjylland



Kunne du tænke dig at indtage en nøgleposition, hvor du samler trådene i det mangfoldige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere, og hvor du skal bruge dine evner til at analysere komplekse problemstillinger for at sikre høj kvalitet i opgaveløsningen?

Kunne du tænke dig et alsidigt og udadvendt job, hvor du bidrager til den fortsatte udvikling af en ambitiøs og professionel organisation og hvor du indgår i et givende samarbejde med kolleger fra alle enheder?

Så er det dig vi har brug for!

Vi tilbyder en spændende arbejdsplads, præget af høj faglighed, en god omgangstone og med rig mulighed for, at du kan udvikle dig fagligt og personligt. Vi har en aktiv personaleforening, som står for sommerfest, julefrokost og sjove arrangementer for alle i løbet af året. Vi er en digital skole, hvor både arbejdsgange og samarbejdsformer ofte er digitale. Vi arbejder aktivt med FN's 17 verdensmål og er en af UNESCO Verdensmålsskoler.

Dine opgaver
Både direktør og chefer indgår i en lang række netværk og fora med eksterne samarbejdspartnere fra kommuner, region, uddannelsesinstitutioner, faglige organisationer m.v. og du får en meget vigtig funktion med at planlægge og forberede møderne. Derudover indgår du i et tæt samarbejde med din kollega i direktionssekretariatet om at sekretariatsbetjene SOSU Østjyllands bestyrelse, interne ledermøder, de lokale uddannelsesudvalg samt flere af skolens råd og udvalg.

Direktionssekretariatet er en del af Elevadministration og Planlægning. Det er en ny tværorganisatorisk enhed, der samler bredde og dybde kompetencer, som er til rådighed for alle afdelinger, og som har ressourcer og kompetencer til at løse fælles opgaver på tværs af ledelsesområder.

Arbejdsopgaver, der er knyttet til stillingen som direktionssekretær:

  • Sekretariatsbetjening af diverse udvalg og mødefora. Lige fra bookning af møder og forplejning til referatskrivning og opfølgning.
  • Sagsfremstillinger og tilvejebringelse af materialer, fx datagrundlag hertil
  • Planlægning, styring og understøttelse af det strategiske arbejde, herunder handle- og procesplaner.
  • Aktiv rådgivning i stort og småt – både det uddannelsespolitiske og de lokale projekter.
  • Koordinering og samarbejde med kolleger fra alle enheder og alle skolens matrikler, så vi sikrer sammenhængskraften.
  • Være sagsbehandler i udvalgte sager eller projektleder på mere længerevarende indsatser.

Udover ovenstående vil der være mulighed for, at vi skruer op og ned for bestemte typer opgaver, afhængig af dine særlige kompetencer. Det kunne fx være evner inden for digitalisering, projektledelse, uddannelsesjuridisk rådgivning, procesoptimering eller noget helt andet. Det finder vi ud af i fællesskab.

Dine kvalifikationer
Du har et organisatorisk gen, er struktureret og har sans for både detaljen og det store billede. Du er mestrer at koordinere opgaverne omkring direktøren og den øvrige ledelse, herunder forberede præsentationer, skrive sagsfremstillinger, koordinere mødeforberedelse og levere sparring i hverdagen. Du forstår, hvad det indebærer at varetage en betroet stilling.

Du har en god situationsfornemmelse og stærke relationelle kompetencer og er god til at opbygge netværk i organisationen. Du er hurtig til at analysere komplekse problemstillinger og arbejder systematisk og resultatorienteret med høj kvalitet i opgaveløsningen. Og så er du initiativrig og proaktiv i forhold til ledelsen og samarbejdspartnerne.

Du går til opgaverne med godt humør, er serviceminded og fleksibel i din opgavetilgang. Du er i stand til at bevare overblikket, når der er travlt, og så har du en fleksibel indstilling til at få løst de arbejdsopgaver, der lander på dit skrivebord. Du kan arbejde selvstændigt og trives i et miljø med mange interessenter. Du afslutter dine arbejdsopgaver med høj kvalitet, og du er stærk i kommunikation - i såvel skrift som tale, engang imellem også på engelsk.

Du har en relevant uddannelse på kandidat- eller bachelorniveau og gerne erfaring fra en lignende stilling.

Stillingen refererer til afdelingsleder for Elevadministration og planlægning Lisette Prins og det primære tjenestested er SOSU Østjyllands afdeling i Aarhus, Hedeager 33, 8200 Aarhus N. Der vil også være arbejdsdage på skolens afdeling i Silkeborg. Der er tale om en fast stilling på 37 timer ugentligt. Der er 3 måneders prøvetid.

Tiltræden ønskes snarest muligt.

Ansøgning
Ansøgning med bilag (CV, uddannelsesbeviser og dokumentation for relevant erfaring), skal være skolen i hænde senest søndag den 22. september 2024. Der afholdes samtaler fredag den 27. september 2024. Der modtages kun elektroniske ansøgninger. Følg linket på skolens hjemmeside www.sosuoj.dk under ledige stillinger.

Yderligere oplysninger
Hvis du ønsker yderligere informationer om stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Anette Schmidt Laursen på telefon 40294028 eller afdelingsleder Lisette Prins på telefon 2452 6913.

Generelt om skolen
SOSU Østjylland er en selvejende, statslig uddannelsesinstitution med afdelinger i Aarhus, Silkeborg og Skanderborg. Vi udbyder og udvikler fagligt stærke uddannelser til fremtidens velfærdssamfund:

  • Erhvervsuddannelserne til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent, pædagogisk assistent og tandklinikassistent
  • Den erhvervsfaglige studentereksamen EUX Velfærd
  • Efteruddannelse og kurser inden for social- og sundhedsområdet, det pædagogiske område og det præhospitale område

Vi har ca. 3.000 elever og kursister og ca. 230 ansatte. Vi har høje ambitioner på skolens og elevernes vegne, og vi stræber efter en meningsfuld hverdag, hvor fællesskab, sundhed og pædagogik er i balance. Sådan sikrer vi fremtidens kernevelfærd.

Læs mere på www.sosuoj.dk

SOSU Østjylland opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøg inden 3 dage (22.09.2024)

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøg inden 3 dage (22.09.2024)
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!