Sorø Sundhed og Omsorg søger elever til social- og sundhedsassistentuddannelsen
Sorø Kommune
Sorø Kommune søger elever til social- og sundhedsassistentuddannelsen med uddannelsesstart januar 2025
Du skal søge om optagelse på social og sundhedsassistent uddannelse på www.optagelse.dk
For at blive optaget på social- og sundhedsuddannelsen skal du have bestået Folkeskolens afgangseksamen samt mindst have karakteren 02 i dansk og matematik på 9. klasses niveau, have grundforløb 2(GF2) for social- og sundhedsuddannelsen eller pædagogisk assistent, studentereksamen eller anden baggrund, som giver merit og direkte adgang til SSA-uddannelsen.
Du kan læse mere om Social- og sundhedsassistentuddannelserne på ZBC hjemmeside www.zbc.dk
Hvis du ikke har GF2, kan du ansættes på Grundforløbet (januar 2025) + et hovedforløb med løn. Det er en betingelse for ansættelse på elevløn/voksenelevløn på grundforløb, at du er bosiddende i Sorø Kommune.
Vi lægger vægt på:
- at du er engageret og motiveret
- at du er positivt indstillet på at indgå i faglig og personlig udvikling under vejledning
- at du er mødestabil og indgår i arbejdsfællesskabet med initiativ og samarbejdsvilje
Når du ansættes indgår du en uddannelsesaftale med Sorø Kommune. Ansættelsen er på 37 timer om ugen.
Praktikstederne er geografisk placeret forskellige steder i Sorø Kommune, herunder i Dianalund og Stenlille og du vil derfor skulle regne med transporttid til dit praktiksted.
Mødetiden i praktik vil oftest være kl. 7.00.
Skoleforløbet foregår på ZBC afdelingen i Ringsted (og eventuelt i Slagelse)
Som elev bliver du aflønnet på forskellige løntrin afhængigt af, om du kan få elevløn eller voksenelevløn. Du kan finde løntrinnene på FOA’s hjemmeside: www.FOA.dk
For at få voksenelevløn under uddannelsen skal du opfylde følgende krav:
- være fyldt 25 år
- relevant erhvervserfaring er ønskeligt men ikke et krav
Relevant erhvervserfaring betyder, at du skal have varetaget pleje- og omsorgsopgaver indenfor ældreområdet eller voksenhandicapområdet.
Hvis du har brug for flere oplysninger, kontakt uddannelseskonsulent Sybille L. Robert på telefon
2343 3153.
Sorø Kommune indhenter offentligt straffeattest ved en eventuel ansættelse i Sorø Kommune.
Ansøgningsfristen er den 17.11.2024
Vi afholder løbende samtaler
Sorø Sundhed og Omsorg var i 2019 nomineret til Arbejdsmiljøprisen i psykisk arbejdsmiljø Sorø Kommune er en røgfri arbejdsplads.
I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Værdigrundlaget i Sorø Kommune er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.
Afdeling: Elever
Ansøgningsfrist: 17 November 2024
Placering: Sorø Rådhusvej 6
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Sorø Kommune
Sorø Kommune er en lille, veldrevet kommune, og vi har fokus på kontinuerligt at optimere kerneopgaverne og udvikle velfærden i samspil med borgere, brugere og eksterne samarbejdspartnere. Med ca. 2200 ansatte på flere end 40 vidt forskellige arbejdspladser er der mange muligheder for et spændende job i Sorø Kommune. Vi er flere end 40 forskellige faggrupper i kommunen – så næsten uanset, hvor du er ansat, vil du få tæt kontakt til kolleger, som har en anden baggrund end din.
Vi accepterer også uopfordrede ansøgninger!
Hvis det pågældende opslag ikke lige er dig, kan du også vælge at søge uopfordret. Besøg vores side og find ud af hvordan.