Pædagogmedhjælper til Spiren/Lindevej

Hillerød Kommune



Ansøgningsfrist d. 2. oktober 2024

piren/Lindevej søger en pædagogmedhjælper 37 timer/ugen, pr. 1. november eller snarest muligt herefter til vuggestuen.

Spiren/Lindevej er et integreret dagtilbud i den centrale del af Hillerød, tæt på Hillerød Station. Vores dagtilbud er fordelt på 2 matrikler med kort afstand imellem, børnehaven på Lindevej og vuggestue/børnehave i Spiren på Godthåbsvej.
Stillingen er med henblik på vuggestuen Spiren på Godthåbsvej.

Om os:
I Spiren er der 30 vuggestuepladser og 11 børnehavepladser. Vi er 10 voksne fordelt imellem pædagoger, PAU’er og medhjælpere samt en køkkenassistent som forkæler børnene med dejlig mad hver dag.

Vi vægter barnets trivsel, udvikling, læring og dannelse højt. I hverdagens praksis er vi fokuseret på, at fremme inkluderende børnefællesskaber og de læringsmiljøer der er en del af børnenes hverdag. Vi arbejder med positionering og undrings, - og evalueringskultur, og er altid nysgerrige på praksis.
Vi er et børnehus i konstant udvikling, og vi søger en medhjælper der skal kunne bidrage til en god, positiv og faglig udvikling.

Vi vægter at du:

  • Evner at sætte dig selv i spil i pædagogiske aktiviteter og leg, med barneperspektivet i centrum.
  • Evner selvstændigt og sammen med dine kolleger, at udvikle den pædagogiske praksis.
  • Har lyst og energi til det daglige samarbejde på stuen og i huset, herunder også samarbejde og kommunikation med forældre.
  • Har en positiv og anerkende tilgang til børn og voksne.
  • Er åben for forandring og er omstillingsparat samt ser muligheder frem for begrænsninger.
  • Formår at skabe trygge rammer for børnene i samarbejdet med dine kolleger.

Vi tilbyder dig at blive en del af:

  • Et spændende hus.
  • Et fagligt fællesskab med tæt samarbejde.
  • En hverdag præget af nærvær og omsorg.
  • Søde børn og sjove kolleger.

Yderligere oplysninger om stillingen og huset:
Arbejdstiden vil være skiftende indenfor 6:45-17:00
Derudover afholder vi personalemøder ca. 1 gang månedligt, samt enkelte forældre arrangementer om året uden for åbningstid.
Stillingen er som udgangspunkt i vores vuggestue, men da vi er en integreret institution er der en forventning om, at alle medarbejdere ved behov kan være med til at løfte opgaver på tværs i begge huse.

Du kan læse mere om vores dejlige børnehus på vores hjemmeside
Spiren/Lindevej er en del af område Trollesminde i Hillerød Kommune.

Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i opslaget senest den 2. oktober 2024, vi afholder løbende samtaler. Løn gives efter gældende overenskomst.

Ønsker du yderligere information omkring huset eller stillingen er du velkommen til at kontakte daglig leder Camilla Nielsen på mail eller på mobil 72 32 41 91.

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

Ansøgningsfrist
2. oktober 2024

Tiltrædelse
1. november 2024

Kontakt
Daglig leder Camilla Nielsen på mail eller på mobil 72 32 41 91.

Arbejdssted
Spiren

Ansættelsesforhold
37 timer/ugen


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 02.10.2024

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 02.10.2024
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!