Social- og sundhedsassistent til fast nattevagt på Toftehaven

Aalborg Kommune



Social- og sundhedsassistent til fast nattevagt på Toftehaven

Del jobopslag ved at kopiere linket

Engageret og faglig stolt SSA søges til fast stilling i nattevagt 7/7 ordning.

Toftehaven er et mindre plejehjem med 27 beboere fordelt på 3 bo-enheder, hvor af de 2 afd. er demens afsnit.

Her arbejder vi alle for at fremme menneskers mulighed for at leve et uafhængigt liv gennem udvikling, støtte og omsorg. Vi lægger vægt på, at vi gør det sammen med vores samarbejdspartnere, som har deres daglige gang i huset. Vi har et tæt samarbejde med plejehjemslæge, ældrepsyk., demenssygeplejerske, ergo- og fysioterapeuter.

Sammen arbejder vi hver dag på at skabe livskvalitet for vores beboere og har øje for den enkelte. Vi benytter livshistorie for at bevare mennesket bag diagnosen længst muligt. Her ser vi pårørende som en stor resurse og en stor samarbejdspartner, da de kender borgeren bedst.

På Toftehaven er vi en personalegruppe, der benytter sig af hinandens styrker og svagheder. Vi spiller hinanden gode og hjælper hinanden til at komme i mål via vores faglige kompetencer. Vi er åbne for faglig sparring blandt kollegaer samt samarbejdspartnere.

Synes du ovenstående lyder som noget for dig, er du meget velkommen til at kigge forbi, så står vi klar med en rundvisning.

Vi kan tilbyde:

  • Da vi udvider vores demenspladser, søger vi nu en ekstra nattevagt til vores team bestående af 3 garvede, stabile og trofaste nattevagter. Opnormeringen betyder, at vi som udgangspunkt er 2 på vagt.
  • Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer i et 7/7 rul. Der må påregnes enkelte dag og aftenvagter.
  • Forventet ansættelsesdato de. 1. december 2024 eller snarest derefter.
  • Et spændende og afvekslende job, hvor du har mulighed for at udvikle dine faglige og personlige kompetencer.
  • At du bliver en del af et professionelt, engageret og fleksibelt team der vægter faglighed og udvikling højt.
  • Indflydelse på egen vagtplanlægning, ferieafholdelse m.m. idet I som team varetager planlægningen af denne opgave med stor selvstændighed.
  • Da vi er et hus med forskellige psykiske og somatiske diagnoser, vægter vi et godt samarbejde med plejehjemslæge og ældrepsykiatrien.
  • En arbejdsplads hvor der er højt til loftet og hvor godt humør er en del af hverdagen.

Dine primære opgaver vil være:

  • At varetage pleje og omsorgsopgaver i henhold til Aalborg Kommunes kvalitetsstandard.
  • At skabe ro og have overblik i afdelingen.
  • At Kunne arbejde selvstændigt og målrettet.
  • At være i stand til at give og modtage faglig sparring vagter imellem.

Faglige kompetencer:

  • Du skal som minimum være uddannet SSA, og du må meget gerne have erfaring og interesse i at arbejde med psykiatri og demens.

Personlige kompetencer:

  • Er ansvarsbevidst og god til at samarbejde på tværs af faglighed.
  • Er tydelig, ansvarsfuld og handlekraftig.
  • At du er mødestabil.
  • At du er en god kollega og loyal.
  • At du løfter dine opgaver med selvstændighed og udforsker gerne nye idéer.
  • Du lægger vægt på en god tone i samarbejdet og virker fremmende for tillid, respekt og åbenhed blandt beboere, pårørende og kollegaer.
  • At du besidder en stor faglig indsigt, er nysgerrig på ny viden og er åben for faglig sparring samt vidensdeling.
  • Gerne erfaring med at arbejde i Cura, men ikke et krav. Vi sørger for grundig oplæring.
  • Du har en anerkendende og empatisk tilgang i arbejdet med dine kollegaer og beboere.
  • Tør tage initiativ og udviser engagement.
  • En fordel hvis du synes, at demensområdet og ældrepsykiatri er spændende.

Arbejdsstedets adresse: Toftegårdsvej 3, 9381 Sulsted

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte plejehjemsleder Rikke Larsen eller stedfortræder Louise Nielsen på tlf. 9931 5137.

Samtaler afholdes den 24. oktober 2024.

Ansøgningsfrist er den 15. oktober 2024

Løn- og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Kom og arbejd sammen med os

Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.

Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.

Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Bemærk
Ansøgningsfrist
15.10.2024

Kontaktperson
Rikke Larsen +4599824829

Stillingskategori
Social og sundhed

Arbejdstid
Fuldtid


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 15.10.2024

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 15.10.2024
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!