Bliv social- og sundhedshjælperelev i Vejle Kommune med ansættelse fra grundforløb 2
Vejle Kommune
Har du lysten til at starte på en uddannelse, hvor du hver dag får mulighed for at gøre en stor forskel for andre mennesker? Hvor to dage ikke er ens, og hvor uddannelsen samtidig åbner op for mange karriereveje og videreuddannelsesmuligheder?
Så er uddannelsen som social- og sundhedshjælper noget for dig. Vi søger lige nu social- og sundhedshjælperelever i Vejle Kommune – skal du med på holdet?
Ansættelse på grundforløb 2 og resten af uddannelsen
Uddannelsesstart fra den 20. januar 2025 og henover foråret
Om jobbet
Som social- og sundhedshjælperelev arbejder du med menneskers sundhed og trivsel på plejecentre og i hjemmeplejen. Du får hver dag mulighed for at gøre en stor forskel for andre mennesker og skabe glæde hos de borgere, vi møder. Du vil på uddannelsen blive klædt på til at udføre de meningsfulde opgaver, som en social- og sundhedshjælper udfører.
Hvis du motiveres af direkte at kunne bruge dét, du lærer på skolebænken ude i virkeligheden på din læreplads, så er uddannelsen noget for dig, da du veksler mellem skole- og oplæringsperioder, hvor praksisdelen fylder mest. Dit uddannelsesforløb ser således ud:
Når du starter på uddannelsen ved Vejle Kommune, sørger vi for at planlægge dit uddannelsesforløb og stå for alt det praktiske. Dit fokus skal udelukkende være på at blive så dygtig som overhovedet muligt, så du kan bidrage til, at Vejle Kommune er førende indenfor velfærdsområdet.
Hvis du vil vide mere om social- og sundhedshjælperuddannelsen, kan du videoen her:
Social- og sundhedsområdet - Vejle Kommune
Hvad kan du forvente af os?
- At få en teoretisk og praktisk uddannelse, hvor du 2/3-dele af tiden er ude i praksis.
- Løn under hele uddannelsen.
- Et uddannelsesforløb der er planlagt for dig – hvor vi sørger for lærepladserne.
- En oplæringsvejleder der støtter dig, når du er ude i praksis.
- At vi har fokus på at understøtte dig i uddannelsen fra start til slut.
- Supervisionsforløb igennem hele uddannelsen
Hvad forventer vi af dig?
- Du har hjertet på rette sted og er klar til at hjælpe andre mennesker.
- Har lyst til at arbejde tæt sammen med ældre mennesker.
- Vi lægger stor vægt på, at du kan samarbejde, er rummelig og tolerant.
- At du er serviceminded, omsorgsfuld og imødekommende.
- Du er motiveret for at tage en uddannelse, der er både teoretisk og praktisk.
- Da en af oplæringerne foregår i hjemmeplejen forventes det, at du kan cykle.
Alt det praktiske
Søger du denne stilling, er det fordi, du er interesseret i at tage uddannelsen som social- og sundhedshjælper med Vejle Kommune som læreplads. Vi søger elever, der ansættes fra grundforløbet. For at du kan blive optaget på uddannelsen og komme i betragtning til en læreplads, så er nogle adgangskrav, du skal være opmærksom på. Hvis ikke du opfylder kravene, kan du ikke regne med at blive indkaldt til jobsamtale.
Adgangskrav
- At du er fyldt 25 år
- Bestået dansk og matematik svarende til 9. klasse niveau i den danske folkeskole.
- At du har et optagedokument fra SOSU skolen- hvor det fremgår at du er optaget til SSH uddannelsen (For at få optagedokument skal du søge ind på www. optagelse.dk)
For at du kan starte på hovedforløbet, er det en forudsætning, at du består Grundforløb 2.
Afkortning af uddannelsen
Du kan søge om afkortning af uddannelsen, hvis du opfylder nogle specifikke krav omkring relevant erhvervserfaring eller anden uddannelse. Du søger om afkortning ved at udfylde denne arbejdsgivererklæring. Hent arbejdsgivererklæring.
Du kan læse mere om godskrivning på SOSU-skolens hjemmeside (sosufvh.dk) eller ved at kontakte skolen.
Løn under uddannelsen
Alle elever får løn under uddannelsen, men der er forskellige kriterier for, hvilken løn du er berettiget til.
Hvis du er over 25 år, kan du søge om enten voksenelevløn eller voksenlærlingeløn. Opfylder du ikke kravene til enten voksenelevløn eller voksenlærlingeløn, vil du få almindelig elevløn. Læs mere om de to voksenløntyper her:
- Voksenelevløn (for dig over 25 år)
Du har mulighed for at søge om voksenelevløn, hvis du er fyldt 25 år inden uddannelsesstart og kan dokumentere minimum 1 års relevant erhvervserfaring (minimum 24 timer om ugen) indenfor de sidste 4 år. Erfaringen skal være indenfor pleje- og omsorgsfagene som enten husassistent eller omsorgsperson på voksenområdet. Hvis du ansøger om voksenelevløn, skal din tidligere arbejdsgiver underskrive en arbejdsgivererklæring, som du skal vedhæfte ansøgningen som dokumentation. Hent arbejdsgivererklæring
- Voksenlærlingeløn (for dig over 25 år)
Du kan ansøge om at blive voksenlærling, hvis du er fyldt 25 år inden uddannelsesstart. For at dette er muligt, skal Jobcentret godkende dig til at blive voksenlærling. Du skal derfor kontakte din sagsbehandler på Jobcentret i din bopælskommune og få afklaret, om du kan blive voksenlærling. Vi kan også hjælpe med at afklare muligheden for dig, hvis du i ansøgningsskemaet sætter kryds i ’samtykke’ ud for voksenlærlingeløn.
Du kan læse mere om de forskellige løntyper på www.foa.dk
Straffeattest
Hvis du tilbydes en læreplads på social- og sundhedshjælperuddannelsen indhenter vi den offentlige straffeattest, der går 10 år tilbage.
Arbejds- og opholdstilladelse
Har du statsborgerskab uden for EU, skal du have en gyldig arbejds- og opholdstilladelse.
Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest den 15. december 2024
Der afholdes ansættelsessamtaler løbende.
Du kan forvente at få svar på din ansøgning senest den 5. januar 2025.
Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål - så tøv ikke med at gribe knoglen og kontakt Lene Skoven på mail: eller mobil: 30 63 92 88.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter ”Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser og efter overenskomst for social- og sundhedspersonale”. Læs nærmere her: https://www.foa.dk/elev#OK
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Vejle Kommune
Trekantområdet er lige uden for døren, Århus kan nås på 45 minutter, København og Hamborg på under 3 timer og så ligger Billund Lufthavn i baghaven. Det giver masser af jobmuligheder, faktisk 600.000 inden for en times kørsel. I Vejle alene er der mere end 50.000 arbejdspladser og der kommer hele tiden flere til. Det betyder også at hvis du skifter job eller bliver ledig, så er der stor chance for hurtigt at finde nyt job, uden at du og din familie behøver at flytte.