Er du en erfaren social-og sundhedsassistent? Så søg denne stilling i Psykiatrisk Ambulatorium Gladsaxe

Region Hovedstaden



Vi har brug for dig, der søger et afvekslende job med mulighed for indflydelse på tilrettelæggelse af din arbejdsdag. Vi tilbyder en arbejdsplads med plads til grin og socialt samvær, og hvor arbejdsmiljø og trivsel vægtes højt.

Din hverdag
Du bliver en del af et af vores F-ACT-teams (Fleksible Assertiv Community Treatment), hvor vi yder intensiv ambulant psykiatrisk behandling af patienter med diagnoser indenfor psykosespektret og patienter med ikke-psykotiske tilstande og lavt funktionsniveau. Du vil indgå i et tværfagligt team, der består af psykiatere, specialpsykolog, psykologer, sygeplejersker, social- og sundhedsassistent, recovery-mentor, sekretærer og socialrådgiver, som du er i tæt kontakt med, og hvor der er altid mulighed for sparring.

Du bliver en del af en forbedringskultur, hvor vi styrer efter at skabe mere værdi for patienterne. Det betyder i hverdagen, at du i samarbejde med dine kolleger, har fokus på systematisk at forbedre kvaliteten i arbejdet og den nødvendige kompetenceudvikling, og effektiviteten af vores arbejdsgange ud fra patienternes behov og ønsker.

Vores forventninger til dig

  • Du er social- og sundhedsassistent med erfaring fra psykiatrien.
  • Viden om Recovery og kendskab til kognitiv terapi
  • Kan varetage medicinadministration

Vi søger en fagligt dygtig social- og sundhedsassistent, der har overblik, overskud og selvstændigt kan varetage kompliceret og nuanceret sygeplejefaglig pleje og behandling.
Vores tilbud til dig
Vi sørger for, at du er godt klædt på til jobbet. Du får tildelt en mentor, der hjælper med et grundigt introduktions- og oplæringsforløb, så du bliver fortrolig med FACT-modellen, det daglige arbejde og rutinerne. Vi afholder supervision hver 3. uge.

Hvem er vi
Ambulatoriet er en del af Psykiatrisk Center Ballerup, som er et center med ca. 700 ansatte. Ambulatoriet er organiseret med 2 F-ACT- teams og et bostedsteam. Du bliver en del af Team Lyngby-Gentofte, som er et team med mange medarbejdere, der har været her i flere år. Behandlingen af patienterne sker i tæt samarbejde med pårørende, sagsbehandlere, jobcentre mm. Behandlingen er forankret i den kognitive referenceramme og en recovery-orienteret tankegang.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen med tiltrædelse pr. 1 december 2024.

Du ansættes i henhold til overenskomst for social- og sundhedspersonale. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og FOA.

Ambulatoriet har åbent i dagtimerne mandag-fredag.

Som nyansat social- og sundhedsassistent bliver du i øvrigt knyttet til et specifikt døgnafsnit, hvor du indgår i vagtarbejdet lørdag og søndag hver 6. uge.

Vi sørger naturligvis for at klæde dig godt på til opgaven. Det sker i form af en individuel intro¬program, vidensdeling og sparring med kolleger. Og så sker det i form af løbende kompetenceudvikling med afsæt i dine erfaringer og behov.

Stillingen kræver kørekort, da vi har en udkørende funktion og tager på hjemmebesøg. Vi stiller elbiler til rådighed, men cykler også gerne.

Interesseret?
Synes du at ovenstående lyder interessant, så send os din ansøgning via linket her på siden.

Ansøgningsfrist den 21. oktober 2024. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Vil du vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Karina Ellegaard på tlf.: 38642530 / 21995756 eller teamkoordinator Mina Afdjea på tlf. 2926 8662.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

Afdeling:
Kristineberg 3, København Ø

Lokation: Region Hovedstadens Psykiatri

Ansøgningsfrist: 21 Oct 2024


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 21.10.2024

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 21.10.2024
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!