SSA/SSH aftenvagt til Køge Nord plejecenter

Køge Kommune



Hvis fagområdet demens,et godt kollegaskab, skønne stabile kollegaer og udvikling inden for dit arbejdsområde lige er dig skal du læse videre her!
Vi er en skøn gruppe af kollegaer, som lige mangler dig til en sjældent udbudt aftenvagtstilling. Vi er en aftenvagtgruppe med " en enkelt hane i kurven".Vi ønsker os brændende en ny kollega der har humor og et roligt sind. Vi lover dig, at du vil få en masse nye gode kollegaer som er mødestabile, meget fleksible , har en høj faglighed som vi hele tiden udvikler sammen. Vi fordeler altid opgaverne i fællesskab når vi er på arbejde. For os er det desuden også vigtigt, at arbejds- og privatliv fungerer godt sammen. Vi er derfor også gode til at bytte vagter med hinanden.
Vi søger en ny kollega til vores aftenvagt hold som planlagt arbejder ons/ torsdag samt i fre/lør/ søndag i lige weekender. Dit ønske om timeantal gennemsnitlig pr uge er vi meget åbne overfor og vi håber at du kan se dig selv i en ansættelse på ml 24-37 timer.
Hvis du har et ønske om at arbejde fuld tid, vil vi sammen have mulighed for at se på dette med mulighed for forskellige løsninger.

Hvem er vi?
Den 1. januar 2019 slog vi dørene op til et helt nyt plejecenter i den nordlige del af Køge. Plejecentret består af 32 boliger og tilbydes til borgere med demens eller demenslignende sympromer. Plejecentret er tænkt og bygget demensvenligt med dejlige gård miljøer, døgnerytmelys, fleksible demensvenligt indrettede boliger. Vi vil gerne fremstå som et moderne plejehjem- både i vores fysiske indretning og også ved at bruge den velfærdsteknologi, vi har mulighed for. Vi har f.eks softtilt, interaktive skærme som vi dagligt bruger sammen med borgerne, veldfærdsteknologiske fugle og mulighed for anvendelse af floorbed.
Vi arbejder ud fra, at relationer er et grundlæggende fundament for at kunne lykkes i at yde en høj faglighed overfor de borgere, som har brug for os.
I november overgår vi til en ny mobilløsning i forhold til vores telefon og kaldesystem. Vi afholder planmæssigt borgerkonferencer for alle vagtlag, da alle omkring den enkelte borger er vigtige for at kunne lykkes. Vi er samlet en blandet personalegruppe med ca 35 fastansatte sammensat af sygeplejersker, social og sundhedshjælpere, social og sundhedsassistenter, en ergoterapeut, pædagisk assistent, aktivitetsmedarbejdere og en kollega i dagtimerne i køkkenet. Vi sætter stor pris på at kunne bruge vores forskellige kompetencer sammen, da vi kun der kan lykkes bedst.

Hvem er du?
Som SSA/SSH hos os har vi et ønske om, at du besidder flere af følgende kvalifikationer.

  • Er uddannet social og sundhedshjælper eller social og sundhedsassistent og meget gerne har erfaring med at arbejde med mennesker med demenssygdomme eller demenslignende sygdommme.
  • Gerne har erfaring med at arbejde med mennesker med demns sygdomme.
  • Fagligt velfunderet og byder ind i forhold til arbejdsgange både i eget team og generelt.
  • Vi anvender omsorgssytsemet Nexus i forhold til vores dokumentation. Kendskab til dette vil være en fordel, og vi lærer gerne fra os.
  • Du ser borgeren som din kerneopgave og altid i et rehabilliterende og borger perspektiv.
  • Du har en struktureret tilgang til dine opgaver og evner at kunne navigere i de forskellige individuelle behov den enkelte borger har.
  • Du kan udstråle en smittende ro og har en positiv og relationskabende tilgang til borgerne.
  • Du er god til at skabe relationer både til borgerne, pårørende og kommende kollegaer.
  • Du er loyal overfor fælles beslutninger og byder ind i forhold til vores fælles arbejdsplads.

Hvad tilbyder vi?
Vi har mulighed for supervision af Køge Kommunes demenskonsulenter og øvrige specialister som f.eks sår sygeplejersker, inkontinenssygeplejerske.I januar starter vi alle et kompetenceforløb 2025 omkring demens og adfærd og senere i 2025 et samlet kompetenceforløb i familierelationer og pårørendesamarbejde. En stabil personalegruppe som sætter en ære i at kunne levere en høj faglighed og som gerne går en ekstra mil for hinanden.
Vi arbejder med kompetenceprofiler, hvor du afhængig af din uddannelse har mulighed for hele tiden at tillære nye kompetencer i en opgaveoverdragelse.
En arbejdsplads som ligger ca 700 meter fra Køge N station og motorvejsafkørslen, så den er let at nå.

Ansøgning og kontakt
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Desiree Petersen på tlf. 40327861.
Du er også meget velkommen til at ringe samt komme forbi og se plejecentret.inden en eventuel ansøgning.
Ansøgningsfrist er den 15. oktober 2024
Vi forventer at holde samtaler i uge 43 med tiltrædelse den 1.december 2024.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.
Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk
Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor personer med dansk og anden etnisk baggrund at søge stillingen.
Spørgsmål
Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst
Desiree Milbrat Petersen
Teamleder

+45 40 32 78 61

Ansøgningsfrist:
15. oktober 2024
kl.: 12:00
Ansættelse:
1. december 2024


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 15.10.2024

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 15.10.2024
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!