Plejecenter Kastaniehaven i Give søger ernæringsassistent til vores café

Vejle Kommune



Vil du være med til at skabe udvikling og sætte dagsorden for sublim service i vores café, som er midtpunktet i mange menneskers liv?Kan du bidrage med godt humør og høj arbejdsmoral, så du også bidrager positivt til hverdagen i vores café og til dit eget og kollegernes arbejdsmiljø?

Hvis du kan sige ja til overstående, så synes vi bestemt, at du skal læse dette stillingsopslag

Om jobbet
Vi søger en ernæringsassistent minimum 30 timer ugentligt i en fastansættelse i vores café på Plejecenter Kastaniehaven.

Vi har muligheden for at tilbyde dig fuldtid, hvis det ønskes.

Timerne vil fortrinsvis være placeret i dagtimerne i caféens åbningstid. Aften og weekend kan forekomme i mindre grad i forbindelse med større fællesarrangementer.

Vi ønsker tiltrædelse i stillingen 1. december 2024 eller efter aftale, alt efter, hvad der er muligt for dig.

Vi forventer, at du har lyst og evne til at:

  • Sætte din faglighed og viden i spil på en måde, som understøtter caféens kerneopgave, nemlig at være café for borgere i det nære lokalsamfund, og som understøtter madproduktionen i caféen og generelt på Plejecenter Kastaniehaven, hvor vi rummer de forskellige ernæringsmæssige udfordringer, som kan følge med alderen
  • Være med til at sætte dagsordenen vedrørende kost- og ernæringsindsatsen i caféen og på plejecentret generelt, hvor vi skal leve op til gældende kvalitetsstandarder og serviceniveau for området, herunder menuplanlægning, som forventes varieret sammensat under hensyntagen til borgernes ønsker, Levnedsmiddelstyrelsens og Nordic Nutricion Recommendations anbefalinger og med udgangspunkt i sæson og årstid
  • Have opgaver vedrørende og indblik i drift, økonomi og ressourcestyring ift. caféen og madproduktionen på Plejecenter Kastaniehaven, herunder varebestilling og prissætning af varer, som ikke prissættes politisk i Vejle Kommune
  • Være ansvarlig for egenkontrol og sikre høj standard vedrørende hygiejne
  • Være kollega, som bidrager positivt og personligt til det tværfaglige samarbejde og til vores arbejdsmiljø, hvor dialog, samarbejde og tillid er nøgleordene
  • Kommunikere anerkendende og fremme en kultur med et godt samarbejde, som bygger på tillid, hvor vi vil tale til hinanden og ikke om hinanden
  • Vigtig at have et acceptabelt grundniveau i IT

Om os
Plejecenter Kastaniehaven er beliggende i Give og består af 77 lejligheder, som er fordelt i 4 huse, heraf er en boenhed et demensafsnit. Derudover har vi en centerbygning, hvor der foregår mange forskelligartede aktiviteter og arrangementer og i centerbygningen er vores café placeret.
Vi har et tæt og givende samarbejde i lokalområdet og med det frivillige liv i og omkring Kastaniehaven.

Vores ønsker er, at Kastaniehaven skal være mødested og center med plads til gode fællesskaber, som knytter mennesker sammen. Her har caféen en central rolle, blandt andet ved at være café for borgere i det nære lokalsamfund.
Caféen tilbereder blandt andet mad til vores dagsvisiterede borgere og forplejning til møder og kursusaktivitet og når der afholdes arrangementer i centret – både små og store.

Vi er et samlet tværfagligt team på omkring 95 fastansatte medarbejdere, som består af blandt andet sygeplejersker, 1 fysioterapeut, ergoterapeuter, plejehjemsassistenter, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, husassistenter, pædagoger og ernæringsassistent.

Vi tilbyder dig
Vi tager udgangspunkt i dine forudsætninger i tilrettelæggelsen af din introduktion til jobbet, som planlægges i et samarbejde mellem ledelse og nye kolleger.
Vi sender gerne vores personale på kurser relevant for Kastaniehaven og din funktion som ernæringsassistent i vores café.

I Vejle Kommune tilbyder vi en ansættelse med vilje – viljen til at gøre en forskel for livet i Vejle Kommune.
https://www.vejle.dk/job/job-hos-os/vores-arbejdsplads/ansat-med-vilje-vejle-kommunes-personalepolitik/

Du får en attraktiv arbejdsplads, hvor der er stor mulighed for indflydelse på egen arbejdshverdag og hvor vores arbejdsmiljø er prioriteret højt.
Vi har søsat et VækstKULTUR forløb tilbage i februar 2023 ved Affectum, som du bliver en del af – dette har vi gjort fordi vi vil det gode samarbejde omkring vores beboere, borgere og med vores lokalsamfund, og fordi vi vil sikre god trivsel blandt medarbejderne.

Du får gode kolleger, der arbejder i et tæt samarbejde om at løse hverdagens opgaver, også på tværs af fagligheder og på tværs af Kastaniehavens afdelinger.

Det er nu, du skal tage skridtet og blive en del af Kastaniehaven, hvor vi ønsker at udvikle, understøtte og udfordre dig fagligt.Vi glæder os til at møde dig.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og lokal løn.

Ansøgningsfrist
Send os en ansøgning med ønsket om at blive en del af Kastaniehaven senest den 24. oktober 2024.
Ansættelsessamtaler forventes afviklet den 28. oktober og 29. oktober 2024.

Har du lyst til at vide mere?
Ønsker du at vide mere om Kastaniehaven, som er en del af Senior, Velfærdsforvaltningen i Vejle Kommune, så er du meget velkommen til at orientere dig på hjemmesiden: https://kastaniehaven.vejle.dk/

Du er også meget velkommen til at kontakte centerleder Carina Skærlund på 21 58 09 33 eller assisterende centerleder Louise Madsen på 30 38 63 23 ved spørgsmål. Vi viser også gerne vores plejecenter frem efter forudgående aftale.

Straffeattest
Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse i Senior.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 24.10.2024

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 24.10.2024
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!