Social- og sundhedsassistent til botilbuddet Lindebjerg

Assens Kommune



Social- og sundhedsassistent til botilbuddet Lindebjerg

Hos botilbuddet Lindebjerg i Aarup søger vi en social- og sundhedsassistent.

Stillingen er med mulighed for varierende timetal fra 37-30 timer om ugen fordelt på dag-, aften- og weekendvagter og med tiltrædelse 1. december 2024 eller snarest muligt.

Hvem er vi
Lindebjerg er et døgndækket botilbud for voksne med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser.

Lindebjerg har 64 lejligheder og ligger i Aarup i Assens Kommune.

Borgerne er i alderen 18 år og op efter, som har betydelig og varig funktionsnedsættelse af forskellig karakter, herunder Downs Syndrom, psykiatriske diagnoser, autismespektrum-forstyrrelser, nonverbal kommunikation, immobilitet m.m.

Der er stor spredning i borgernes funktionsniveau og en del har udfordringer i form af lav impulsstyring og manglende sociale kompetencer.

Fælles for alle borgere er, at de har brug for individuel kompenserende social- og sundhedsfaglig støtte og vejledning i alle livets aspekter.

Vi arbejder på et fagligt højt niveau, hvilket bl.a. betyder, at alle medarbejdere deltager i supervision og temadage med henblik på social- og sundhedsfaglig fundering og metodeudvikling, ligesom vi sparrer med hinanden i hverdagen.

Vi arbejder efter Assens Kommunes personalepolitiske værdier, hvilket betyder, at vi bestræber os på at være ordentlige, åbne, engagerede, ambitiøse og tillidsfulde.

Vi har derudover fokus på udvikling, respekt, arbejdsglæde og psykologisk tryghed samt en positiv og fleksibel tilgang til arbejdet.

Om jobbet
Som social- og sundhedsassistent på Lindebjerg er dine opgaver overordnet, at sikre formålet i Assens Kommunes sundhedsaftale.

Herunder skal du være med til at sikre, at:

  • borgerne oplever sikkerhed, kvalitet og kontinuitet i opgavevaretagelsen
  • de sundhedsfaglige opgaver udføres i overensstemmelse med sundhedsloven
  • være ansvarlig for opdatering af FMK, medicindosering mv.
  • vejlede kolleger igennem delegering og med afsæt i sundhedsloven kan varetage de daglige opgaver, herunder medicinhåndtering

Vi har skiftende arbejdstider, dag, aften og weekend.

Hos os får du:

  • nærværende ledelse og rammesætning
  • stor frihed til at forme din hverdag og udvikle din faglighed i et fælleskab med andre faggrupper
  • et stærkt team med fagligt engagement, fleksibilitet og hjertet på rette sted
  • en arbejdsplads i konstant bevægelse og udvikling
  • en arbejdsplads, hvor der er konstant fokus på arbejdsmiljø og medarbejdertrivsel
  • supervision og fastlagte temadage

Hvem er du
Du er uddannet social- og sundhedsassistent, gerne med erfaring fra det pædagogiske felt, men det er ikke et krav.

Derudover ønsker vi os, at du:

  • er en god samarbejdspartner og en tydelig sundhedsfaglig rollemodel
  • er fleksibel, har et godt overblik og har rigtig gode planlægnings- og koordineringskompetencer
  • har viden om og stærke færdigheder i kommunikation, vejledning og evaluering
  • kan indgå i faglig sparring med andre fagpersoner og kan anvende og modtage konstruktiv feedback
  • agerer anerkendende, professionelt og er bevidst om egne faglige og personlige ressourcer
  • har gode formuleringsevner såvel skriftligt som mundtligt, og at du er fortrolig med elektronisk dokumentation
  • er systematisk i din planlægning og udførsel af opgaverne
  • kan og vil arbejde med personlig omsorg og pleje ud fra den enkelte borgers støttebehov

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at straffeattest indhentes ved ansættelse.

Vil du vide mere
Hvis du har spørgsmål eller bare gerne vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder Henriette Kristiansen 21 79 41 59, Lena Orby 20 54 77 89 eller Kathe Kielstrup 29 64 74 21.

Der er ansøgningsfrist den 22. oktober 2024, og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 30. oktober 2024.

Flyt til Vestfyn
Tænker du at søge dette job i Assens Kommune? Så går du måske også med tanker om at flytte til Vestfyn.

Har du brug for hjælp til at finde dit nye hjem, så kan du finde mere info om alt det, Vestfyn har at byde på, her: www.flyttilvestfyn.dk.

Du er også meget velkommen til at kontakte vores bosætningskonsulent Louise Skøtt Christensen på tlf. 64 74 71 55.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Afdeling:
Rådhus Allé 5, Assens

Rådhus Allé 5, Assens

Lindebjerg Allé 1-22, Aarup

Lokation: Aarup

Ansøgningsfrist: 22 Oct 2024


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Ansøg senest i dag (22.10.2024)

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøg senest i dag (22.10.2024)
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!