Bofællesskab Vest, Frederikshavn Søger Socialpædagog

Frederikshavn kommune



Brænder du for at bidrage til en tryg og meningsfuld hverdag for borgerne i et botilbud, med det mål at sikre optimale betingelser for trivsel, udvikling og selvstændighed? Så læs med her!
Hvem er vi og hvad kan du forvente af os?
Bofællesskab Vest, er et botilbud for borgere med psykisk funktionsnedsættelse inden for spekteret let til moderat. Tilbuddet, som er organisatorisk forankret under Center for Handicap & Psykiatri i Frederikshavn Kommune, består af tre mindre afdelinger. I henhold til stillingsopslag, vil der som udgangspunkt være tale om ansættelse på afdelingen Odinsvej

Odinsvej består af fem huse med plads til i alt 29 borgere. Borgerne har behov for individuelt tilrettelagt støtte, ofte i form af habiliterende og aktiverende sundhedsfaglige såvel som socialfaglige indsatser. Flere af borgerne har endvidere behov for kompenserende støtte f.eks. ved forflytning og hygiejne. En væsentlig del af det daglige arbejde består i:

  • At støtte borgerne i praktiske opgaver i hjemmet, herunder madlavning, vasketøj og rengøring
  • At støtte borgerne i hygiejnesituationer, både i form af aktiv såvel som passiv støtte
  • At støtte borgerne i sociale relationer, fællesskaber samt konflikthåndtering
  • At skabe gode rammer for inklusion i det enkelte hus og på tværs heraf
  • At dokumentere med udgangspunkt i resultatdokumentation, dvs. at der dokumenteres objektivt og fagligt i vores fagsystem Cura
  • At møde borgerne med udgangspunkt i, og forståelse for, de behov og vanskeligheder det medfører at have en kognitiv funktionsnedsættelse
  • At samarbejde med kollegaer, pårørende, ledelse, myndighed mm.

Aktuelt går vi en spændende tid i møde, idet vi forbereder os på udvidelse af tilbuddets målgruppe, til også at omfatte borgere med autismespektrumforstyrrelser. Derudover har vi fornyelig igangsat en større proces, der skal sikre tilbuddets faglig udvikling på en række centrale områder. I denne proces vil du og dine kollegaer, i gensidigt og tæt samarbejde med tilbuddets leder og faglige koordinator, få en aktiv samt afgørende rolle.

Hvem er du og hvad forventer vi af dig?
I relation til ovenstående søger vi derfor dig, der har følgende:

Faglige kompetencer:

  • Er uddannet socialpædagog
  • Har kendskab til og viden om tilbuddets målgruppe og/eller tilbuddets kommende målgruppe (ASF)
  • Er vant til daglig dokumentation i CURA og med interesse i at skabe faglig rød tråd mellem systemet og praksis
  • Kan strukturere en meningsfuld hverdag for borgerne, med blandt andet kendskab til metoden Strukturende og Visualiserende Pædagogik, samt principperne for Low Arousal.
  • Har en anerkendende og inkluderende tilgang til borgere såvel som kollegaer, pårørende mv.
  • Gode skriftlige egenskaber og god til IT.
  • Kan arbejde didaktisk med borgernes indsatsmål

Personlige kompetencer:

  • Er empatisk og tydelig i kontakten til borgerne ud fra et professionelt ståsted
  • Har en høj selvindsigt, samt humoristisk sans
  • Kan bevare ro og overblik, når tingene tilspidses
  • Er faglig nysgerrig og opsøgende, samt kan reflektere over egen såvel som andres praksis
  • Har gode samarbejdsevner – både når det gælder borgere, pårørende og kollegaer
  • Kan arbejde alene, da vi ofte er alene på vagt i hvert hus
  • Kan arbejde i skiftende vagter, men fortrinsvis aften, da de fleste beboere er i dagtilbud om dagen
  • Har praktisk sans, kan lave mad og strukturere borgernes deltagelse i dette ud fra deres funktionsniveau
  • Har kørekort

Der arbejdes hver anden weekend samt på helligdage. Der er mulighed for at få aftale omkring nedsat hviletid og lange vagter.
Beskriv meget gerne i din ansøgning, hvordan du forstiller dig at bidrage til borgernes trivsel, udvikling og selvstændighed samt til tilbuddets faglige udvikling.

Er du interesseret i at høre nærmere om stillingen, skal du endelig ikke holde dig tilbage med at kontakte:
Linda Høegh Jokumsen, konstitueret leder, på tlf.: 4031 6795

Praktiske oplysninger
Stillingen er som udgangspunkt på 30 timer pr uge med mulighed for fuldtid, med tiltrædelse 1. december 2024 eller snarest derefter.

Ansøgningsfrist er den 24. november 2024.

Vi inviterer til jobsamtale i uge 49. Såfremt vi vælger dig som vores nye kollega, vil vi forud for ansættelse indhente straffeattest samt reference.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Afdeling: Bofællesskabet Odinsvej

Ansøgningsfrist: 24 November 2024

Placering: Odinsvej 171, 9900, Frederikshavn


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 24.11.2024

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 24.11.2024
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!