To pædagoger til Solbo

Silkeborg Kommune



Solbo søger en pædagog til fast stilling samt en barselsvikar.

Kort om Solbo
Solbo er Silkeborg Kommunes døgn- og aflastningstilbud for børn og unge med varig nedsat funktionsevne.

Solbo består af en fleksibel døgnafdeling fra 2019 med 12 pladser, som er inddelt i mindre grupper, samt en aflastningsafdeling med 10 pladser.

Solbo råder over et fuldt udbygget snoezelhus og en stor legeplads med direkte adgang til storslået natur.

Målgruppen spænder bredt fra børn med multiple funktionsnedsættelser til børn med og unge med udviklingsforstyrrelser inden for autismespektret og ADHD.

Solbo har et tæt tværfagligt samarbejde med anbringende myndighed samt. sundhedsfaglige, lægelige, psykiatriske og fysio- og ergoterapeutiske indsatser. Herudover har vi et tæt samarbejde med specialskoler om den pædagogiske indsats.

Lidt om den faste stilling:
Den ledige stilling er koblet til Kastanjen og Mælkebøtten, der rummer 12 døgnpladser.

Børnesammensætningen i afdelingerne er bred og består af både børn og unge med multiple funktionsnedsættelser, samt mobile børn og unge med nedsat funktionsevne. Flere af børnene har intet verbal sprog og benytter derfor alternative kommunikationsformer. Fælles for alle børn og unge er, at de har brug for pædagoger, som kan skabe en forudsigelig, genkendelig og tryg hverdag præget af aktiviteter med fokus på kommunikation og samspil i en atmosfære af hjemlighed. Enkelte børn har udadreagerende adfærd, men alle børn og unge har brug for støtte til personlig pleje.

Den pædagogiske opgave retter sig mod at skabe et udviklende miljø, hvor børn og unge oplever sig inddraget med indflydelse på eget liv. Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang, hvor KRAP-tilgangen, Low Arousal-metoden og relations pædagogikken er de bærende elementer i vores pædagogiske arbejde.

Alle nye kolleger indgår i mentorordning og grundigt undervisningsforløb som en del af introduktionsforløbet på Solbo. Forløbet indeholder bl.a. konflikthåndteringskursus, medicinhåndteringskursus, oplæring i forflytning og håndtering af hjælpemidler, indføring i Solbos værdigrundlag, voksenansvarsloven og intro til KRAP-tilgangen. Vi planlægger med introvagter ved opstart af nye medarbejdere.

Som medarbejder indgår du i et kollegialt team, hvor vi i fællesskab tilrettelægger, udfører og evaluerer pædagogiske indsatser.

Stillingen i Kastanjen/Mælkebøtten er på 30-37 timer pr. uge – afhængig af dit ønskede timeantal. Du vil opleve skiftende arbejdstider - med både morgen og aftenvagter - samt vagter hver anden weekend.

Tiltrædelse 1. december 2024.

Barselsvikariatet:
Barselsvikariatet er på vores aflastningsafdeling, som rummer 10 pladser som p.t. deles af 32 børn.

Målgruppen er børn og unge med særlige behov. Det er børn og unge med følelsesmæssige vanskeligheder, kommunikationsvanskeligheder, indlæringsvanskeligheder samt udviklingshæmning. Enkelte børn har udadreagerende adfærd. Flere kan have brug for støtte og/eller guidning i forbindelse med personlig pleje og omsorg. Dertil er der enkelte kørestolsbrugere, hvor der arbejdes med forflytning. Der arbejdes i teams, hvor medarbejdere i de enkelte teams samarbejder om den pædagogiske indsats for et begrænset antal børn og unge. I hverdagen samarbejder de to teams på tværs om opgaveløsningen omkring mål og trivsel.

Barselsvikariatet er en 37 timers stilling, der arbejdes hver 3. weekend, og da der er åbent 365 dage om året så vil der forekomme vagter på helligdage mv.

Ansættelse fra 1. december 2024, med mulighed for tidligere opstart.

Generelt for begge stillinger:
Du kan læse mere om Solbo her: https://solbo.silkeborg.dk/

Se mere om hverdagslivet på Solbo i filmen her, hvor en række medarbejdere fortæller om deres oplevelser og erfaringer.

Vores ønsker til dig
Vi søger en kollega der har lyst til at:

  • Arbejde med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser, mental retardering, ASF, synsnedsættelse, høretab, cerebral parese, specifikke syndromer og lignende
  • Arbejde med alternative og supplerende kommunikationsformer
  • Arbejde med hjælpemidler og forflytning
  • Arbejde med KRAP-tilgangen og Low Arousal-metoden
  • Reflektere åbent over egen praksis samt at give og modtage feedback
  • Arbejde selvstændigt og bidrage med liv og glæde i det daglige arbejde

Og derudover er det vigtigt, at du har et godt overblik, indføling og tålmodighed samt er i stand til at overskue forskellige behov på samme tid.

Det tilbyder vi dig
Som ansat på Solbo tilbyder vi:

  • En velfungerende, faglig alsidig og udfordrende arbejdsplads
  • En dynamisk personalegruppe, der arbejder teambaseret
  • Et støttende og anerkendende arbejdsmiljø
  • Grundigt introduktionsforløb med mentorordning
  • Løbende fagsupervision
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling gennem kollegial og ledelsesmæssig sparring
  • Personaleforening, som løbende inviterer til sociale arrangementer
  • Velbeskrevet kompetenceudviklingsprogram

Tilkendegiv hvilken/hvilke af stillingerne du er interesseret i.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte leder Poul Svejstrup på tlf. 24 80 49 36.

Ansøgningsfrist søndag 20. oktober 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt dato måned.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.

Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.

Afdeling: Børnecentret Solbo

Ansøgningsfrist: 20 October 2024

Placering: Dybdalsvej 13, 8600, Silkeborg, Danmark


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Vikariat
Ansøgningsfrist d. 20.10.2024

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 20.10.2024
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!