Er du Social- og sundhedshjælper og får energi i det nære arbejde med mennesker med demens?
Rudersdal Kommune
Er du stabil og ønsker du at være en del af en arbejdsplads i rivende udvikling, med høj normering og fleksible arbejdsvilkår, hvor ingen dage er ens?
Så kom og være en del af vores fællesskab i Æblehaven!
Vi søger nu både Social- og sundhedshjælper i både dag- og aftenvagten. Skriv gerne i din ansøgning hvilket vagtlag du ønsker.
Om jobbet
Du vil blive en del af et tværfagligt team, hvor vi arbejder ud fra Tom Kitwoods personcentrede omsorgsfilosofi, og værdsætter og anerkender Æblehavens beboere som unikke mennesker med ret til selvbestemmelse. Det betyder, at vi i vores daglige arbejde sætter personen med demens i centrum fremfor sygdommen, og at vores omsorg og pleje tilrettelægges ud fra den enkeltes perspektiv, livshistorie, vaner og psykologiske behov.
Som medarbejder i Æblehaven skal du have mod på et job hvor ingen dage er ens, og hvor du skal kunne være nærværende og skabe ro, sikre hjemlighed og meningsfulde aktiviteter sammen med beboerne. Til gengæld får du stor faglig frihed og mulighed for at sætte dit præg på opgaveløsningen.
Arbejdsopgaverne er bl.a. personcentreret omsorg og pleje, hverdagsrehabiliterende aktiviteter samt samarbejde med pårørende. Afhængig af din profil vil det være muligt at blive ex. forflytningsvejleder eller demensvejleder.
Vi er et godt match hvis du
- brænder for demensområdet, eller for de borgere der ikke passer ind i kasser
- er god til at skabe relationer og være nysgerrig på borgernes oplevelse af verden
- kan forene en sundhedsfaglig tilgang med socialpædagogiske aktiviteter
- trives med tværfagligt samarbejde hvor der løftes i flok
- kan navigere i en uforudsigelig hverdag
Hvad kan du forvente af os
Vi tilbyder et job med medindflydelse på egen hverdag. Vi har rammerne og en højere normering til at kunne have fokus på dét der virker for beboerne.
Vores normering er 11 inkl. terapeut i dagvagt og 5-6 i aftenvagt.
Vi vægter højt at være fagligt nysgerrige og bringe vores forskellige faglige og personlige kompetencer i spil, for at sikre den mest optimale løsning for den enkelte beboer. Vi tror på at vi lykkes bedst i fællesskab og skaber derfor rum for at kunne lære af hinanden og dele vores erfaringer på tværs af faggrupper med det for øje at sikre vores beboeres trivsel.
Det er ikke en forudsætning, at du har erfaring fra demensspecialet, så længe du har lyst til at lære nyt og udvikle dig – så skal vi nok sikre, at du bliver klædt på til opgaverne gennem faglige redskaber, sidemandsoplæring og nærværende ledelse.
Om os
Vores samlede center består af Frydenholm med 59 plejeboliger samt Bofællesskabet Æblehaven med 24 skærmede boliger til borgere med demens samt Dagcenter Frydenholm og Dagcenter Skovvang, som er tilbud til hjemmeboende, også borgere med demens. Vi lægger vægt på at sikre meningsfulde aktiviteter og samvær i hverdagen, gennem tæt tværfagligt samarbejde og afprøvning af nye tiltag ud fra borgernes behov og ønsker. Derudover arbejder vi med fokus på tæt pårørendesamarbejde og gode overgange på tværs. Vi er beliggende på Kongevejen i Holte, i naturskønne omgivelser og med gode forbindelser til offentlig transport og egen parkeringskælder.
Se mere på afdelingens hjemmeside: https://www.rudersdal.dk/aeblehaven eller på: https://www.rudersdal.dk/plejecenter-frydenholm
Som kollega hos os, skal du kunne se dig selv i Rudersdal Kommunes strategi om at ”vi lykkes kun i fællesskab”, som bygger på 5 stærke værdier:
#1 – Vi har et stærkt borgerblik
#2 – Vi har fælles mål og ansvar
#3 – Vi arbejder sammen på tværs
#4 – Vi bygger vores organisation på tillid
#5 – Vi er ambitiøse og har mod på at prøve noget nyt
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på mellem 25-37 timer med arbejde hver 2. eller 3. weekend og tilsvarende hverdagsfri. Stillingen er til besættelse snarest muligt - men vi venter gerne på den rigtige kandidat.
Ansøgning og samtaler
Hvis du er blevet nysgerrig, har yderligere spørgsmål eller lyst til at komme og se huset, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Sus Kjær på telefon 72683714 eller
Samtaler
Samtaler afholdes løbende efter aftale
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Sus Kjær
afdelingsleder
Tlf.: 72683714
Ansøgningsfrist:
29. december 2024
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Rudersdal Kommune
Rudersdal Kommune beskæftiger ca. 5000 medarbejdere. De fleste arbejder direkte med børn, unge, voksne og ældre på kommunens institutioner, og omkring 590 medarbejdere arbejder med udvikling og administration.