Social-og sundhedsassistent søges, til vikariat i nattevagt, Fredensborg Hjemmepleje

Fredensborg Kommune



Trives du i tæt samarbejde med kollegaer både i hjemmeplejen og på plejecenter samt 1813? Bruger du din faglighed ved terminale forløb, til tidlig opsporing samt handler ved akut opstået sygdom?

Hvis ja, så vil vi med glæde høre fra dig!
Vi søger en SSA der værdsætter opgaver tæt på borgeren i borgerens eget hjem, på plejecenter eller bosteder. Du vil derfor have tæt samarbejde med hospitalet, hjemmeplejen, plejecentre og 1813.

Du vil arbejde med alsidige både planlagte og ikke planlagte opgaver.

Indlæggelser på sygehuset er blevet væsentligt kortere end tidligere, hvilket afspejles i opgaverne om natten.

Vikariatet er på 6 måneder med mulighed for forlængelse.

Vi arbejder i rul på 7 arbejdsdage,7 fridage, 28 timer pr. uge. Du vil skulle arbejde i ulige uge.

Hvem er vi?

Det udekørende natteam består af i alt 6 medarbejdere: 2 sygeplejersker og 4 social-og sundhedsassistenter.
Man er 1 sygeplejerske samt 2 social-og sundhedsassistenter på vagt sammen.
Vi dækker hjemmepleje, bosteder og plejecentrene i de 4 bysamfund i kommunen:
Kokkedal, Nivå, Humlebæk og Fredensborg.
Vi har kontor i Humlebæk i forbindelse med pleje-og rehabiliteringscentret Øresundshjemmet.

Vi er organiseret under, og har et tæt samarbejde med akutteamet om dagen samt aftensygeplejen.
Udover sædvanlige hjemmesygeplejeopgaver, vil dine fokusområder være:

  • Dokumentere i Nexus
  • Kontakt til samt vejlede/sparre med medarbejdere på plejecentrene
  • At være fleksibel og kreativ i opgaveløsningen

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads med god energi og fokus på trivsel og arbejdsglæde
  • Muligheder for faglig udvikling
  • Deltagelse i møder med eget team samt dag og aften
  • Positive, imødekommende og dygtige kollegaer.
  • Et selvstændigt job med højt til loftet
  • Et arbejdsområde i konstant udvikling
  • Sygeplejefaglig sparring

Yderligere oplysninger:
Hvis du vil vide mere, Kontakt områdeleder Kirsten Meilvang tlf.: 72562430

Ansættelsessamtaler: Vi indkalder løbende til samtaler.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer, men er bestemt lydhør for dine behov og ønsker

Ønskelig opstart: 1/12 2024 eller efter aftale
Afdeling: Fredensborg Hjemmepleje

Ansøgningsfrist: 01 November 2024

Placering: Benediktevej, 30, 3480, Fredensborg, Danmark


Placering

Geografiske områder

Vikariat
Ansøgningsfrist d. 01.11.2024

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 01.11.2024
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!