Vi har byens sødeste beboere og de mest fleksible arbejdstider, men vi mangler dig om aftenen.

Køge Kommune



Er du uddannet Social- og sundhedsassistent og kan du lide at have medindflydelse på dine arbejdstider? Kan du lide at arbejde både i aften- og dagvagter? Så er du måske den medarbejder vi søger til Plejeboligerne Boruphøj.
Vi søger en uddannet Social- og sundhedsassistent som kan lide at arbejde med ældre mennesker og deres pårørende, og som kan lide at samarbejde på tværs af faggrupper. Vi er et lille, hyggeligt plejehjem med 30 beboere hvor alle kender hinanden og der er et stort fællesskab mellem beboere og personale på tværs af huset. Vi er en arbejdsplads i udvikling og hvor der er plads til, at både privatliv og arbejdsliv skal gå op i en højere enhed.

Vi søger en kollega til vores aftenhold med weekendvagt fre+lør+søndage i ulige uger, og resten af dine timer taler vi om - vi er åbne for alle muligheder.Dine kollegaer er en gruppe som vægter faglighed højt, de er mødestabile og meget fleksible omkring arbejdsmængden så den fordeles ligeligt for alle.

Dit ønske om timeantal er vi åbne overfor og vi håber, at du kan se dig selv i en ansættelse på mellem 24-37 timer i gennemsnit om ugen fordelt i forskellige vagter. Hvis du har et ønske om at arbejde på fuld tid, så vil der være mulighed for, at vi sammen kigger på forskellige løsninger så dit ønske kan opfyldes.

Hvem er vi?
Vores hus med 30 beboere blev bygget i 2013, og boligerne er fordelt i 2 fløje med en dejlig gårdhave imellem. Boligerne er alle lyse og venlige med loftlifte, stort badeværelse og udgang til lille terrasse. Vi har god mulighed for bestilling af relevante hjælpemidler og på sparring af Køge Kommunes specialister.Vi afholder borgerkonferencer for alle vagtlag, og skal begynde et kompetenceforløb her i efteråret med kurser i blandt andet demens og pårørendesamarbejde.

Hvem er du?
Vi forventer, at du er uddannet Social- og sundhedsassistent og ønsker gerne, at du besidder flere af følgende kvalifikationer:

  • Du har erfaring med at arbejde med ældre mennesker
  • At du er faglig stærk og byder ind i forhold til nye arbejdsgange og ny viden
  • At du er god til kommunikation både mundtligt og skriftligt
  • At du dokumenterer i forhold til gældende lovgivning og gerne med kendskab til Nexus
  • At du har vores beboere som din kerneopgave og respekterer, at det er os der er gæster i deres hjem
  • At du kan bevare roen og overblikket selv i pressede situationer
  • At du er omstillingsparat og er god til at samarbejde med både beboere, pårørende og kollegaer
  • At du arbejder rehabiliterende og er loyal overfor fælles beslutninger
  • At du er omsorgsfuld og humoristisk

Hvad tilbyder vi?
Vi tilbyder en stabil personalegruppe, hvor din nærmeste kollega hveranden weekend er en stabil, fagligt dygtig og humoristisk kvinde. Du vil have mulighed for indflydelse på egen arbejdstid og timer. Der er også mulighed for planlæggelse af 12 timers vagter. Derudover er der mulighed for faste vagter om dagen med sparring med sygeplejerske og andre ssa-kollegaer, og supervision af Køge Kommunes specialister som f.eks. sårsygeplejerske, inkontinenssygeplejerske, diætist og fysio/ergoteraput.Vi arbejder med kompetenceprofiler hvor du får mulighed for at udvikle dig fagligt og tillære dig nye kompetencer i form af en opgaveoverdragelse. Der vil være mulighed for faste ssa-opgaver i form af medicindispensering og insulingivning. Derudover tilbyder vi 4 weekendfri pr. år og jul/nytårsvagt hvert andet år, og vi imødekommer så vidt det er muligt dine ønsker med hensyn til helligdage i løbet af året.

Ansøgning og kontakt
Hvis du har spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte Teamleder Dorthe Hald på tlf.29 13 10 68.
Du er også meget velkommen til at ringe og aftale en dag hvor du kan komme og hilse på os og se vores dejlige hus.

Ansøgningsfrist er onsdag den 23.oktober 2024 kl.12.

Vi forventer at holde samtaler mandag den 28.oktober 2024 med tiltrædelse den 1.december 2024 eller snarest derefter.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor personer med dansk og anden etnisk baggrund at søge stillingen.

Spørgsmål
Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst
Dorthe Hald
Teamleder

+45 29 13 10 68

Ansøgningsfrist:
23. oktober 2024
kl.: 12:00
Ansættelse:
1. december 2024


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 23.10.2024

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 23.10.2024
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!