Sorø Sundhed og Omsorg – Hjemmeplejen søger afløsere i dagvagt og aftenvagt
Sorø Kommune
Vil du gerne være med til at gøre en forskel for de ældre borgere i Sorø kommune?
Vil du gerne arbejde et sted, hvor vi spiller hinanden gode, når vi løser vores opgaver?
Kan du se dig selv byde ind i vores kerneopgave:
Sammen om at skabe trivsel og en meningsfuld hverdag sammen med borgeren.
Så skal du søge job som afløser i Sorø Sundhed og Omsorg.
Vi er 4 hjemmeplejegrupper og 5 plejecentre fordelt i hele Sorø kommune.
Vi leverer både personlig pleje og praktisk hjælp døgnet igennem til borgerne.
Det kan være, at du uddannet social- og sundhedsassistent, social- og sundhedshjælper eller har du lyst til at lære vores fag at kende.
Vi er en lille kommune midt på Sjælland, hvor det er nemt at komme til med tog, bus og bil.
Som medarbejder i Sorø Sundhed og Omsorg, samarbejder du dagligt tæt sammen med dine kollegaer i plejegruppen, sygeplejen, koordinatorerne samt tværfaglige samarbejdspartnere.
Vi arbejder ud fra kerneværdierne rehabilitering, sundhedsfremme og forebyggelse i fællesskab.
Om os:
- Der er fælles introduktion
- Vi har meget fokus på dokumentation og fagligheden
- Vi dokumenterer i Nexus
- Dagligdagen er præget af mange opgaver omkring borgerne
- Der er plads til udvikling af kompetencer
- Vi vægter det gode arbejdsmiljø højt og har fokus på trivsel
- Der vægtes synlighed og nærvær fra ledelse til medarbejdere og omvendt
Om dig:
- Du bidrager med positivitet og faglighed, så både borgere, dine kollegaer og du selv har det godt og trives i hverdagen
- Du vil gerne være med til at løfte i flok og samarbejde med et tværfagligt sammensat hold
- Du evner værdig kommunikation og taler lige godt med borger, kollegaer eller tværfaglige samarbejder
- Du er engageret, god til at kommunikere og reflektere, vægter faglighed og arbejdsmiljø højt
- Du har interesse for at lære om dokumentation, rehabilitering, triage og Sorø Kommunens kvalitetstandard
- Du er fleksibel, mødestabil og kan hjælpe i andre grupper og vagtlag
- Du har lyst til at drage omsorg tæt på borgeren og tænker medinddragelse i al kontakt med borgere og pårørende
- Du bevarer overblikket, og kan prioritere, hvilken opgave du skal tage først
- Du beder om hjælp, når du har brug for det
- Du har kørekort
Vores borgere er meget forskellige, og det er vi i medarbejdergruppen også. Det ser vi som en fordel, der byder på flere mulige tilgange til både det borgernære arbejde og samarbejdet i gruppen.
Du får adgang til relevant undervisning og efteruddannelse, så du udvikler dig fagligt.
Løn og ansættelsesvilkår:
- Stillingen er et vikariat på det antal timer om ugen, som du ønsker
- Arbejde hver 2. weekend
- Tiltrædelse snarest
- Samtaler afholdes løbende
Sorø Sundhed og Omsorg var i 2019 nomineret til Arbejdsmiljøprisen i psykisk arbejdsmiljø
I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Værdigrundlaget i Sorø Kommune er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse. Sorø Kommune er en røgfri arbejdsplads.
Afdeling: Hjemmeplejeområdet
Ansøgningsfrist: 31 December 2024
Placering: Sorø Rådhusvej 6, 1.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Sorø Kommune
Sorø Kommune er en lille, veldrevet kommune, og vi har fokus på kontinuerligt at optimere kerneopgaverne og udvikle velfærden i samspil med borgere, brugere og eksterne samarbejdspartnere. Med ca. 2200 ansatte på flere end 40 vidt forskellige arbejdspladser er der mange muligheder for et spændende job i Sorø Kommune. Vi er flere end 40 forskellige faggrupper i kommunen – så næsten uanset, hvor du er ansat, vil du få tæt kontakt til kolleger, som har en anden baggrund end din.
Vi accepterer også uopfordrede ansøgninger!
Hvis det pågældende opslag ikke lige er dig, kan du også vælge at søge uopfordret. Besøg vores side og find ud af hvordan.