Social- og sundhedshjælper søges til aftenvagt i Sygehjemmeplejen Hjørring Nord

Hjørring Kommune



Er du vores nye SSH?
Brænder du for at gøre en forskel for borgere med behov for pleje og omsorg, og ønsker du at udvikle dine faglige kompetencer?

Så har du en mulighed for at blive en del af Fremtidens hjemmehjælp i Sygehjemmeplejen Hjørring Nord. Fremtidens hjemmehjælp handler om at støtte borgerne i at forblive mest muligt selvhjulpne, samtidig med at de svageste borgere sikres den nødvendige hjælp.

Lidt om stillingen

  • Vi søger 1 SSH til fast aftenvagt.
  • 30 timer pr. uge (kan forhandles), i aftenvagt med weekendvagt
    hver 2. weekend.
  • Ansættelsesstart er pr. 1. december 2024 eller hurtigst muligt.

Hvem er vi?
Sygehjemmeplejen i Hjørring Nord er en del af en ny organisering, hvor sygeplejen og hjemmeplejen arbejder tæt sammen som en tværfaglig enhed. Vi er udekørende gruppe, der har til huse på Ålborgvej 94C i Hjørring.
Vi servicerer hjemmeboende borgere og lægger stor vægt på at yde en god service i tæt samarbejde med borgerne og deres pårørende. Vi tager udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer og ønsker ud fra de visiterede ydelser.
Vi er en spændende arbejdsplads og en velfungerende gruppe af både sygeplejersker, SSA'ere, SSH'ere, elever/studerende og ufaglærte medarbejdere, der alle er dygtige og engagerede i deres arbejde og som vægter det gode samarbejde højt.
Vi arbejder ud fra værdierne tillid, dialog og arbejdsglæde, hvilket er i fokus hver eneste dag.

Om dig
Vi forventer, at du:

  • Er uddannet social- og sundhedshjælper.
  • Er god til at samarbejde og danne gode relationer.
  • Arbejder rehabiliterende, og tager udgangspunkt i den enkelte borger og dennes ønsker.
  • Kan skabe overblik og prioritere opgaverne.
  • Er fleksibel i samarbejdet med borgere, pårørende og kollegaer.
  • Har flair for IT (vi har CURA som omsorgssystem).
  • Har kørekort.

Hvad kan vi tilbyde? Vi tilbyder:

  • Gode kolleger og et godt miljø i vores sygehjemmeplejegruppe.
  • Tværfagligt samarbejde, hvor vi hver måned i aftenvagt holder tværfaglig konference med deltagelse af hjemmepleje, primærsygepleje, terapeuter og visitation.
  • Udfordringer i hverdagen, hvor der er mulighed for sparring med kolleger og tværfaglige samarbejdspartnere.

Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte
afdelingsleder Marianne Savkov Rasmussen på tlf.: 7233 5439.

Ansøgningsfrist er den 28/10-24
Ansættelsessamtaler afholdes den 31/10-2024

Hjørring Kommune har røgfri arbejdstid
Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden - hverken inde eller ude.

Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Stillingsbetegnelse:
Social- og sundhedshjælper søges til aftenvagt i Sygehjemmeplejen Hjørring Nord

Ansøgningsfrist:
28. oktober 2024

Ansættelsessted:
Sygehjemmeplejen Hjørring Nord
Ålborgvej 94C
9800 Hjørring

Jobtype:
Social og sundhed

Tiltrædelse:
1. december 2024 eller hurtigst muligt.

Ugentlig arbejdstid:
30 timer/ugentligt eller efter aftale


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Ansøgningsfrist d. 28.10.2024

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 28.10.2024
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!