Allerød Kommunes Hjemmepleje søger nye SSH-kolleger i aftenvagt

Allerød Kommune



Nu er der mulighed for at blive en fast del af aftenvagten i Allerøds hjemmepleje, hvor vi søger SSH’er. Aftenvagten består af ufaglærte, SSH og SSA’er som alle møder ind på samme matrikel. Vi søger tre-fire SSH’er. De 30 timer er placeret om aftenen i fast 5-2 rul med arbejde hver 2. weekend. Ønsker du ansættelse på fuld tid, kan de resterende timer ligge i dag eller aftenvagt. I Allerød Kommune arbejders der ud fra den rehabiliterende tilgang, hvor målet er at støtte borgerne i at opretholde og genvinde deres selvstændighed og livskvalitet i eget hjem. Tiltrædelse senest den 01.12.24.

Om stillingen
Som social- og sundhedshjælper hos os vil du:

  • Få introduktion til jobbet ved engagerede kolleger.
  • Udføre personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i deres eget hjem.
  • Bidrage til borgernes fysiske og mentale velvære gennem omsorg og støtte.
  • Dokumentere og rapportere i vores omsorgssystemer.
  • Samarbejde med pårørende, sygeplejersker og andre relevante samarbejdspartnere.
  • Deltage i tværfaglige møder og sikre opfølgning på handleplaner.
  • Får du synlig og nærværende ledelse.
  • Tæt samarbejde med sygeplejen.

Om dig
Vi søger dig, der er uddannet social- og sundhedshjælper og brænder for at gøre en forskel i borgernes hverdag gennem en rehabiliterende tilgang. Du har:

  • Forståelse for og erfaring med rehabiliterende tilgang
  • Arbejde med at skabe værdi for borgeren inden for givende rammer.
  • Interesse i faglig udvikling og lyst til at deltage i træning i simulationsrum.
  • En empatisk og tålmodig tilgang til borgerne, hvor du motiverer og støtter dem i deres daglige aktiviteter.
  • Evnen til at arbejde selvstændigt og træffe beslutninger i akutte situationer.
  • Gode samarbejdsevner og en positiv tilgang til både kolleger og borgere.
  • Du har kørekort

Om os
Allerød Kommunes hjemmepleje er kendt for vores kvalitet og medmenneskelige omsorg. Vi arbejder ud fra en rehabiliterende tilgang, hvor vi ser ressourcer og muligheder hos den enkelte borger og støtter dem i at være aktive deltagere i eget liv. Vi lægger stor vægt på faglig udvikling og tilbyder undervisning, herunder træning i simulationsrum, hvor vi styrker dine kompetencer. Vi har tæt samarbejde med visitationen, hvor vi holder ugentlige møder.

Vores team består af fagligt dygtige og engagerede kolleger, der vægter trivsel og samarbejde højt. Vi tilbyder et positivt og støttende arbejdsmiljø, hvor der er plads til både professionalisme og humor i hverdagen.

Som ny kollega vil du få en god introduktion, da vi gerne investere i dig og vi gerne sikre, at du føler dig klædt på til opgaven.

Derfor skal du vælge os
Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling, og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag. Det vigtigste for os er vores kerneopgave – at skabe værdi for borgerne.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst for FOA.

Er du interesseret?
Du er velkommen til at kontakte Marianne Skals på 24 80 36 82 for at høre nærmere om stillingen. Upload din ansøgning sammen med dit CV og uddannelsesbevis via linket i annoncen senest den 29.10.24. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende, dog senest den 30.10.24 og indhenter referencer og straffeoplysninger forud for endelig ansættelse.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.

Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.

Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder.

Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.

Afdeling: Hjemmeplejen

Ansøgningsfrist: 29 October 2024

Placering: Rådhusparken, 58, 3450, Lillerød, Danmark


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 29.10.2024

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 29.10.2024
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!