Plejehjemmet Augustenborggade søger praktikvejleder med social- og sundhedsassistent uddannelse og praktikvejlederuddannelse

Aarhus Kommune



Om jobbet:
Ældre og Omsorg, Distrikt Midt-Øst, Plejehjemmet Augustenborggade søger en oplæringsvejleder på fuld tid med en faglig baggrund som social- og sundhedsassistent og gerne med oplæringsvejlederuddannelsen.

Som oplæringsvejleder skal du besidde høj faglighed, gode formidlingsevner, brænde for vejledning og have lyst til at udvikle og arbejde med læring og undervisningsdifferentiering. Du skal have overblik over plejehjemmets beboere med henblik på at tilrettelægge det bedst mulige læringsforløb for den enkelte elev i samarbejde med dine kollegaer.

Du vil på plejehjemmet Augustenborggade indgå i tæt samarbejde med andre oplæringsvejledere i Distrikt Midt-Øst og Midt-Vest.

Stillingsbeskrivelsen for stillingen kan du se via linket herunder:

https://intranet.aarhuskommune.dk/api/documents/15519/data?inline=true

Vejledning er kerneopgaven i stillingen og du forventes at skulle vejlede 4-6 social- og sundhedselever ad gangen på forskellige uddannelsesniveauer. Derudover modtager vi løbende grundforløbselever i deres virksomhedsforlagte praktikker samt deltagere fra forskellige rekrutterings projekter samt studerende fra blandt andet tandplejeuddannelsen.

Rammerne for vejledningen er beskrevet i Kvalitetsaftalen kan du se via dette link:

https://aarhuskommune.sharepoint.com/sites/IntranetDocumentSite/Intranetdokumentbibliotek/Forms/Seneste dokumenter.aspx?id=%2Fsites%2FIntranetDocumentSite%2FIntranetdokumentbibliotek%2FKvalitetsaftale for SOSU-elevers uddannelse og læring%2Epdf&parent=%2Fsites%2FIntranetDocumentSite%2FIntranetdokumentbibliotek&p=true&ga=1

Det forventes at oplæringsvejlederen følger ”vejledningen om sosu-elevers mødetid i praktikken” og er i weekendvagt/aftenvagt sammen med eleverne. Vejledningen kan findes her: aarhuskommune.sharepoint.com/sites/IntranetDocumentSite/Intranetdokumentbibliotek/Forms/Seneste dokumenter.aspx?id=%2Fsites%2FIntranetDocumentSite%2FIntranetdokumentbibliotek%2FVejledning om SOSU-elevers mødetid i praktikken i Sundhed og Omsorg%2Epdf&parent=%2Fsites%2FIntranetDocumentSite%2FIntranetdokumentbibliotek&p=true&ga=1

Din profil:

  • Uddannet social- og sundhedsassistent gerne med oplæringsvejlederuddannelse eller indstillet på at tage oplæringsvejlederuddannelsen
  • Topmotiveret for at vejlede bl.a. Sosu-elever og grundforløbselever og udvikle læringsmiljøet for elever, også i studieunit sammenhæng
  • Fagligt og teoretisk velfunderet med udpræget evne til faglig refleksion samt differentiering
  • God til selvledelse, strukturering af elevernes individuelle læringsforløb og koordinering med kolleger
  • Stærke kommunikative evner, skriftligt og mundtligt
  • Gode it-kompetencer (CURA, Word, DU-IT)
  • Du er rummelig og har forståelse for, at elever kan have forskellige forudsætninger
  • Du er positiv, nysgerrig, initiativrig og har lyst til at arbejde med udvikling og læring
  • Gode formidlingsevner med en styrkebaseret og anerkendende tilgang til eleverne
  • Du tør stille krav, være rammesættende og tydelig i elev samarbejdsrelationer
  • Være indstillet på løbende faglig og pædagogisk efteruddannelse

Derfor skal du vælge os:

  • Vi tilbyder en god og solid introduktion til Plejehjemmet Augustenborggade 27 og til stillingen som oplæringsvejleder.
  • Kollegerne på Plejehjemmet Augustenborggade 27 samt vejledergruppen i Midt 1 er fagligt dygtige.
  • Vi prioriterer faglig sparring, vidensdeling og en sund og nysgerrig læringskultur med højt til loftet
  • Du bliver en del af et godt arbejdsmiljø med høj trivsel og respekt
  • Vi får meget positive evalueringer fra eleverne på alle vores lærepladser i Midt 1
  • Du vil indgå i og have faglig sparring og netværk med områdets øvrige oplæringsvejledere og uddannelseskonsulent

Om afdelingen:
Plejehjemmet Augustenborggade 27 er et harmonisk plejehjem, hvor der er plads til forskelligheder. Vi har indrettet os hyggeligt og hjemligt, og vi har gode fælles områder både inde og ude, fx har vi en dejlig indbydende have. Vi er et plejehjem med 31 boliger, hvilket er et antal, som gør, at hverdagen føles nemmere og mere overskuelig for vores borgere og pårørende.

Vi går meget op i at skabe fællesskaber med personalet og borgerne imellem. Vores beboere skal have mulighed for at folde deres liv ud, også selvom de bor på plejehjem.

Vi er smilende, glade og parate til at kramme samtidig med, at vi har en høj faglighed. Vi synes selv, vi er gode til at favne mennesker i al deres mangfoldighed, når livet føles svært.

Vi glæder os til at se dig, hvis du får lyst til at komme forbi - kaffen er altid klar.

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 01. december 2024.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.

Ugentligt timetal: 37 timer

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Forstander Merete Poulsen mobil: 40239848, Viceforstander Signe Seldrup Kaysen mobil: 24446201 eller Uddannelseskonsulent Lonnie Hald Simonsen mobil: 29209870

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 25. oktober 2024.

Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 28. oktober 2024.

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.

Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.

Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Afdeling: Plejehjem Augustenborggade

Ansøgningsfrist: 25 October 2024

Placering: Augustenborggade 27, 8000, Aarhus C, Danmark


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 25.10.2024

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 25.10.2024
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!