Social- og sundhedsassistent/hjælper søges til fast stilling i nattevagten - Distrikt Sydals
Sønderborg Kommune
Søg jobbet der giver mening og hvor du kan gøre en forskel, som Social- og sundhedsassistent/hjælper i den kommunale hjemmepleje- og sygepleje, Sønderborg Kommune.
Hjemmeplejen Distrikt Sydals/Alssund – Nat, Tandsbjerg 10B, 6400 Sønderborg søger pr. 1. december 2024 en social- og sundhedsassistent/hjælper til en fast stilling i nattevagt i område Sydals/Alssund på 30 timer/ ugentligt, men også gerne med start før. Nattevagten kører efter en 7-7-ordning med 7 dages arbejde og 7 dages fri.
I jobbet vil du arbejde med helhedspleje i borgerens hjem, hvor vi tager afsæt i værdierne Engagement, Dialog, Samarbejde og Anerkendelse, såvel i mødet med borgere, de pårørende, som i det kollegiale fællesskab.
Dine faglige kompetencer kommer i spil i komplekse borgerforløb fx hos borgere med kroniske lidelser, borgere med demens eller terminal plejeforløb.
Du vil også arbejde med uddelegerede sundhedslovsydelser eksempel medicindispensering, insulingivning og sårpleje, i arbejdet får du stillet en assistenttaske til rådighed med BT-apparat, termometer m.m.
Dokumentationen foregår via tablets og fortrinsvis i borgerens hjem. Nattevagten tilrettelægger selv kørelisterne til vagten, hvorfor flair for IT vil være en fordel.
Transporten foregår i bil.
Distrikt Sydals består af 2 klassiske hjemmeplejegrupper og et rehabiliteringsteam, hvor vi er ca. 120 medarbejdere. Nattevagtsområdet strækker sig over det meste af midtbyen (Sydals/Alssund) i Sønderborg og ud til Kegnæs området.
Du skal have kørekort, samt være fleksibel, positiv og engageret i opgaveløsningen.
Vi har en spændende og aktiv arbejdsplads med borgeren i centrum, så hvis det giver mening for dig, så send os en ansøgning.
Løn og ansættelsesvilkår ifølge overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og FOA – Fag og Arbejde.
Yderligere oplysninger fås ved direkte henvendelse til Daglig Leder Heidi Grodt Christensen tlf: 7172 0574
Ansøgningsfristen er den 28. oktober 2024.
Der afholdes samtaler den 29. oktober 2024.
Afdeling: Rådhustorvet 10, Sønderborg
Lokation: Region Syddanmark
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Sønderborg Kommune
Sønderborg Kommune er med godt 76.000 indbyggere landets 16. største kommune. Der er ansat ca. 5.500 medarbejdere til at tage sig af kommunens drift, udvikling og administration.