Ansøgningsfrist: 10. november 2024 Vil du være en del af vores empowerment-orienterede team?

Gentofte Kommune



Her i Center for Trivsel og Netværk hvor vi laver tilbud sammen med borgere, medarbejdere og ledelse?
Vi søger en kollega, som er uddannet social-og sundhedsassistent med start 1. januar 2025, som skal varetage oplæringsopgaven for social og sundhedsassistent elever i oplæring 2.
Den primære opgave til denne stilling, er at vejlede borgere der bor i deres egen bolig. Herudover er vi et center der rummer fra kulturprojekter, café, idrætsforening, ungecafe og gruppebaseret indsatser.

Vores DNA i Center for Trivsel og Netværk (CFTN) er fællesskabet og fælleskabelse. Ingen kan eller skal alene. Vi er sammen om at lykkedes og løse. Vi ser os alle som tætte samarbejdspartnere -borgere, medarbejdere og ledere. Vores grundværdi i CFTN er, at vi er sammen om at drive og udvikle vores tilbud, vi er sammen om opgaveløsningen i fællesskabet, og vi deles alle om udviklingen og opgaverne i fællesskab. I vores hus arbejder vi empowerment-orienteret, som betyder, at vi altid arbejder mod, at vi mennesker opnår medejerskab over eget liv. Vi tror på, at mennesker kan komme sig ud fra en recovery og rehabiliterende tilgang.

Du vil som vores ny kollega blive en del af vores individuelle indsats, hvor vi yder støtte og vejledning til mennesker inden for rammerne af SEL §85 og §82b, samtidig med varetagelse af oplæring af social-og sundhedsassistent elever.

Er du klar til en spændende hverdag fyldt med variation?
Hos os vil din arbejdsdag aldrig være den samme. Din arbejdsdag kunne starte ude ved de mennesker vi støtter og vejleder, her kan opgaven være at vejlede og støtte med at strukturere dagen, efterfulgt af et møde med en sagsbehandler og selvfølgelig altid sammen med borgeren. Herefter en tur forbi vores hus for at spise din frokost sammen med kollegaerne, og hvor du har mulighed for samværet og sparring med dine kollegaer.

”Jeg syntes det er fedt at kunne organisere min egen arbejdstid, og at der er rigtig mange spændende projekter på denne arbejdsplads, og så synes jeg, at der bliver sat rigtig mange ressourcer af til kurser og sidst men ikke mindst, nogen rigtige gode kollegiale arrangementer med mad og hygge” citat fra ny medarbejder

Vi samarbejder med borgere inden for både psykiatri og handicap – Vi oplever, at der lige nu er en tilgang af borgere, der har brug for vejledning til at kunne håndtere hverdagen med en erhvervet hjerneskade, ASF, og/eller har en psykiatrisk udfordring.

Vores indsats er tilpasset det enkelte menneskes behov. Vi arbejder tværfagligt og i tæt samarbejde med sagsbehandlere og andre relevante aktører.

Vi har brug for dig, der:

  • Er uddannet social-og sundhedsassistent.
  • Vi er uddannelsessted for social – og sundhedsassistenter. Vi har brug for dig med en sundhedsfaglig baggrund, som har vejleder uddannelsen. Er du ikke oplært heri vil vi tilbyde dig vejlederuddannelsen. Det afgørende er, at du har interessen i at varetage vejleder rollen
  • Har en ressourcefokuseret og anerkendende tilgang til mennesker
  • Kan arbejde struktureret i det ustrukturerede – trives i et miljø med fleksibilitet til at få logistikken til at gå op
  • Er kreativ i opgaveløsningen, hvor vi altid har fokus på at samskabe

Hvad kan vi tilbyde dig:
Vi tilbyder en stilling på 32 - 37 timer om ugen med fleksibel arbejdstid, hvor du vil have mulighed for at planlægge din egen arbejdstid og tilrettelægge denne i overensstemmelse med borgerens behov. Der vil være mulighed for hjemmearbejde i det omfang, hvor det er foreneligt med opgaverne i vores hus.

  • Fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstid
  • Ekstern supervision hver 6. uge
  • En arbejdsplads med tillid til hinanden - borgere, ledelse og kollegaer
  • En arbejdsplads hvor vi er sammen om at lykkedes og løse.
  • Kompetenceudviklingsorienteret arbejdsplads
  • Vi kan tilbyde dig en arbejdsplads, hvor der i forvejen er en kollega, som er oplæringsvejleder. Der afsættes tid til varetagelse af denne funktion.

Center for Trivsel og Netværk består af 2 afdelinger

Vi er i alt 30 kollegaer heraf to afdelingsledere og en centerleder.

De 2 afdelinger beskæftiger sig med henholdsvis individuelle indsatser og sociale fællesskaber/gruppeindsatser

Individuel Indsats:

Støtte og vejledning jf. SEL §82b og §85, samt opsøgende indsats jf. SEL §99.

Sociale Fællesskaber og Gruppeindsatser:

Uvisiteret aktivitets- og samværstilbud jf. SEL §104. Gruppevejledning jf. SEL §82a. Boligsociale indsatser, GIF - idrætstilbud

Vil du med os i vores trivselsbus – du er så hjertelig velkommen. Vi glæder os til at høre fra dig

Der afholdes ansættelsessamtale tirsdag den 19. november 2024

Du kan søge flere oplysninger om CFTN på vores hjemmeside cftn.gentofte.dk

Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Marlene Vedde Tlf.: 26 16 80 83, hvis du er nysgerrig på mere vedr. os og stillingen.

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst og principperne i Ny Løn.

Gentofte Kommune stiller krav om, at der ved ansættelse indhentes en offentlig straffeattest.

Ansøgningsfrist: 10. november 2024 klokken: 23:59


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 10.11.2024

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 10.11.2024
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!