Spirekonsulent søges til Psykiatrien Vest, Psykiatrien i Slagelse

Region Sjælland



Vil du fremme HÅB og tilknytning til fællesskaber gennem naturaktiviteter?
For at styrke psykiatriens udadrettede recovery aktiviteter herunder samarbejde med civilsamfundet søger vi nu en aktivitetsmedarbejder / spirekonsulent. Stillingen er en funktion på tværs af alle vores seks sengeafsnit i almenpsykiatrien i Slagelse.

Du skal særligt understøtte vores gode samarbejde med Veteranhaven, hvor vi i partnerskabet ”Mennesker har brug for Mennesker” siden starten af 2023 har haft mulighed for at følge patienter ud i haveaktivitet en formiddag hver uge. Derudover er der etableret haver på psykiatriens matrikel, der fungerer som ”appetitvækkere” til en tur i Veteranhaven og kan benyttes som uderum til samtaler, bål- og haveaktivitet i det daglige.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med aktivitetsmedarbejdere, der allerede samarbejder med Veteranhaven og andre aktører fra civilsamfundet bla. gennem vores brobyggercafé, som inviterer organisationer og brugere ind i psykiatrien for at skabe kendskab til deres tilbud blandt både patienter og medarbejdere. Funktionen får du delvist lov til at sætte dit eget præg på. Du skal også være parat til at bidrage til andre recovery fremmende tiltag på afdelingerne i tæt samarbejde med andre medarbejdere og ledere.

Du holder af fysiske udendørsaktiviteter, er udadvendt og god til at skabe relationer både med patienter, pårørende og kolleger på tværs af fag, afdelinger og sektorer. Aktiviteter tager altid udgangspunkt i patienternes behov og ønsker, men du kan med din viden om naturens og fællesskabers betydning for recovery processer være med til at motivere til at gå nye veje. Det er vores erfaring, at fx et besøg i Veteranhaven skal opleves og mærkes på egen krop før patienten ved hvad det er. Og bare ét besøg kan være det, der holder håbet oppe under en indlæggelse. Så ved patienten, at der er et sted, hvor det er muligt at opsøge fællesskabet efter udskrivelse.

Har du erfaring fra en lignende stilling eller kan du se dig ind i aktiviteter som også særligt er målrettet til vores mandlige patienter, er det et absolut plus.

I det daglige vil du referere til oversygeplejerske Grethe Jensen på sengeafsnit SL4.

Stillingen er som udgangspunkt på 20-22 timer, men vi er åbne for op til fuld tid, hvis det ønskes. Ønskes flere timer vil de være i plejegruppen. Arbejdstiden er nogle dage dagvagt andre dage en mere skæv vagt f.eks. 13.00 – 21.00 derudover må enkelte weekender forventes.

Din faglige baggrund tænker vi kan være sygeplejerske, SSA, pædagog, ergoterapeut eller fysioterapeut.

Stillingen er fra snarest muligt og til og med 31. december 2025.

Lyder dette som noget for dig hører vi gerne fra dig.

Vi gør opmærksom på, at der ved ansættelse i Psykiatrien indhentes straffeattest (§22) samt reference. Ansættelsesvilkår følgende gældende overenskomst.

Du bliver en del af Psykiatrien Vest:
Et hospital i udvikling med ca. 430 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi har etableret en Fusionsklinik/Steno-diabetes-psykiatrienhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehuse. Vi har egen forskningsenhed med en professor i psykoterapi og flere ph.d. studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø.

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende straffeattest til offentligt brug

Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn
Grethe Jensen

Email

Stilling
Oversygeplejerske

Telefon
93567616

Navn
Mette Maria Danstrup Wincentz

Email

Stilling
Oversygeplejerske

Telefon
93576599

ARBEJDSSTED
Psykiatrien Slagelse

QUICKNR.
037873

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
17. oktober 2024

ANSØGNINGSFRIST
31. oktober 2024

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. december 2024


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ph.d. & forskning
Ansøgningsfrist d. 31.10.2024

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 31.10.2024
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!