Kære social- og sundhedsassistent! Vil du have punkteret dine fordomme om ældrepsykiatri?

Region Hovedstaden



Vil du være med til at skabe og definere den fremtidige ældrepsykiatri sammen med os. Så er det dig vi søger som kollega. Kom og vær en del af et afsnit, hvor vi vægter høj faglighed og psykologisk tryghed.

3 ting, du måske troede om ældrepsykiatrien

    • At vores hverdag er præget af personlig hygiejne og sårpleje. Forkert! De fleste dage er præget af tværprofessionelt samarbejde og miljøterapeutiske aktiviteter.
    • At det er farligt at gå på arbejde. Også forkert! Vi arbejder forbyggende for at undgå konflikter, og vi sørger altid for høj sikkerhed og normering.
    • At arbejdet med psykisk syge ældre er tungt – at de både kræver meget pleje og at relations dannelse er svær. Igen, forkert! Vores patienter er helt ned til 65 år, og vi arbejder med udskrivning allerede ved indlæggelse for at sikre den gode udskrivelse og ambulant opfølgning.

    Hvem skal du hjælpe, og hvad skal du lave?

    Vi har 14 intensive sengepladser, hvor vi behandler patienter fra hele det psykiatriske spektrum og ofte med dertilhørende somatiske problemstillinger.

    Du bliver en del af en kollegagruppe med forskellig faglighed, kompetencer og erfaring. I vores team er der, en psykolog, en psykomotorisk terapeut, en socialrådgiver, en fysioterapeut, en overlæge, sygeplejersker og social og sundhedsassistenter. Desuden har vi altid studerende og elever.

    Vi arbejder ud fra en kognitiv referenceramme, og hos os ligger det os meget på sinde, at du skal være glad for at gå på arbejde.

    Dine opgaver er den nære sygepleje og relations dannelse. Du hjælper og støtter patienten, der hvor de har brug for hjælpen. Du er kontaktperson og har øje for hele patientforløbet ved daglige samtaler med patienten og deres pårørende, samt i samarbejde med overlægen at afdække hvad patienten fejler og hvilken behandling der skal gives. Du har også et tæt samarbejde med vores interne og eksterne samarbejdspartnere – den ambulante psykiatri, kommunen og de somatiske afdelinger.

    Lige et par ting mere, vi gerne vil prale af

    1. Vores trivsel er tårnhøj

    2. Vi har et stærkt fællesskab, og vi er altid fælles om at gøre hverdagen sjov og få arbejdet til at gå op. Vi kerer os om hinanden og kender også til hinanden bag vores faglighed.

    3. Vores leder ser altid muligheder i stedet for begrænsninger og hendes dør er altid åben

    Hvem er du så?
    Du er social og sundhedsassistent. Du kan have erfaring fra psykiatri eller være helt ny i psykiatrien – vi tilrettelægger din intro efter dine behov med egen mentor.

    Derudover skal du have lyst til at have fokus på relations dannelse og god tid til den enkelte patient.

    Ansættelsesvilkår
    Stillingen er på fuld tid med blandede vagter. Der vil være weekendarbejde som udgangspunkt hver 2. eller 3. weekend.

    Stillingen er til tiltrædelse pr. 1.januar 2024 eller efter aftale.

    Du ansættes i henhold til overenskomst for social- og sundhedspersonale. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og FOA.

    Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

    Er du vores nye kollega?
    Hvis du tænker at det måske er noget for dig, så send en sms eller mail, om at du er interesseret. Så ringer vi gerne til dig, eller tager en kop kaffe. Du kan kontakte afsnittets oversygeplejerske, Ivana Bratic, på telefon 20433493 eller ringe til afsnittet på 38641750.

    Ansøgningsfristen er d. 10. november 2024
    Ansøgning, CV, uddannelsespapirer og andre relevante dokumenter sendes via linket på siden. Vi forventer at holder ansættelsessamtaler i uge 46

    Du kan også læse mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på Job i Psykiatrien.

    Afdeling:
    Kristineberg 3, København Ø

    Lokation: Region Hovedstadens Psykiatri


    Placering

    Geografiske områder

    Fuldtidsjob
    Ansøgningsfrist d. 10.11.2024

    Jobsøgerinteresse


    Ansøg / kontakt
    Ansøgningsfrist d. 10.11.2024
    Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

    Ansøg / kontakt

    Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

    Opret agent


    Opgrader opslaget

    Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!