Fysioterapeut i barselsvikariat til Pleje og Rehabilitering Team Åbygård. Aarhus Kommune

Aarhus Kommune



Om jobbet:
Vi leder efter en Fysioterapeut i barselsvikariat til Team Åbygård Pleje- og Rehabilitering, Distrikt Midt, Aarhus Kommune.

Brænder du for at arbejde med forebyggelse, træning og rehabilitering i forhold til borgere, er bor i eget hjem? Motiveres du af at understøtte borgere i at vedligeholde deres funktionsevne, så de i videst muligt omfang kan leve det liv, de ønsker? Kan du lide at arbejde med længerevarende borgerforløb, hvor du har mulighed for at opbygge et godt kendskab og en tættere relation til borgerne?

Så skal du være med på holdet, og være med til at udvikle vores tværfaglige hjemmepleje

Om jobbet:
I Pleje og Rehabilitering ønsker vi at skabe de bedste vilkår for vores borgere, så de oplever et sammenhængende og velkoordineret forløb, der tager udgangspunkt i deres ønsker, behov, ressourcer og potentialer.

Vi arbejder ud fra en rehabiliterende tilgang med fokus på genoptræning, sundhedsfremme og forebyggelse med afsæt i systematikken i Pleje og Rehabiliterings Forløbsmodel. I pleje og Rehabilitering vil der være særligt fokus på at vedligeholde borgers funktionsevne og forebygge tab af funktionsevne, men samtidig arbejder vi også med korterevarende trænings- eller rehabiliteringsforløb, hvis borgerne oplever et nyopstået tab af funktionsevne.

Borgerforløb i pleje og rehabilitering vil både omfatte mindre komplicerede forløb for borgere, der primært får støtte til praktiske opgaver eller til mindre plejeopgaver, men også komplicerede borgerforløb ift. terminale, kronikere og multisyge borgere.

Vi har et særligt fokus på at have velfungerende tværfaglige teams, så borgerne oplever sammenhængende og velkoordinerede forløb af høj faglig kvalitet. I de enkelte teams er der ansat social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter samt kompetenceudviklende sygeplejersker, ergo- eller fysioterapeuter. Som fysioterapeut kan du få stor indflydelse på udviklingen af pleje og rehabilitering i teamet i samarbejde med din leder og dine kollegaer. Lyder det som noget, du kan se dig selv i, så søg stillingen hos os i Team Åbygård i Pleje- og Rehabilitering, Distrikt Midt.

Dine opgaver

Du varetager vedligeholdende træning, genoptræning og rehabilitering ud fra SEL §86. 1, SEL §86.2, og SEL §83a – i tæt samarbejde med teamet i det enkelte borgerforløb.

Du arbejder ud fra fysioterapeutiske, træningsfysiologiske samt tværfaglige metoder. Formålet med fysioterapien er at tilbyde behandling, genoptræning, vedligeholdende træning og rehabilitering med særligt fokus på krop og bevægelse.

Du indgår med din viden om kroppen og kroppens bevægepotentiale i forløb med henblik på at fremme sundhed og vedligeholde, genskabe og udvikle borgers funktionsevne.

Du arbejder systematisk med udredning af borgere, der oplever et nyopstået tab af funktionsevne. Du inddrager relevante test og målemetoder, formulerer mål for borgers forløb i samarbejde med borger, planlægger borgers forløb og indsatser og foretager løbende opfølgning på borgers forløb.

Du har fokus på at overdrage og understøtte varetagelse af træningsindsatser til social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter.

Du varetager rollen som forløbsansvarlig, når borgere, der er tilknyttet hjemmeplejen, oplever et nyopstået tab af funktionsevne og har brug for træning og rehabilitering. Som forløbsansvarlig har du ansvar for at skabe fremdrift og sammenhæng i borgerens forløb og medvirke til høj faglig kvalitet og borgersikkerhed. Det foregår i et tæt samarbejde med borgeren, pårørende/netværk, kontaktpersonen og de øvrige fagpersoner i borgerens forløb – herunder også eksterne samarbejdspartnere som fx praktiserende læger og fysioterapeuter

Du samarbejder omkring opgaveløsningen med dine kollegaer i det hjemmeplejeteam, hvor du er ansat.

Du vil ligeledes indgå i samarbejdsnetværk/opgavefællesskaber med ergo- eller fysioterapeuter fra andre hjemmeplejeteams i distriktet, som du samarbejder med omkring opgaveløsningen og vagtdækning. Du vil derfor både løse opgaver i dit eget hjemmeplejeteam og i de andre hjemmeplejeteams, der indgår i samarbejdsnetværket.

Du har den organisatoriske og ledelsesmæssige tilknytning til det hjemmeplejeteam, hvor du er ansat, og hvorfra du dagligt møder ind. · Du samarbejder med kollegaer fra Sundhed og Omsorgs sundhedsenheder og tværgående enheder og vil indgå i faglige netværk med andre ergo- og fysioterapeuter

Vi gør opmærksom på at tjenesten ligger indenfor det døgndækkede område, pt. forventes tjenesten fortrinsvis at være i dagvagt.

Kandidatens profil:

Vi lægger vægt på, at:
Du er uddannet fysioterapeut

Du har erfaring med at arbejde rehabiliterende med fokus på sundhedsfremme og forebyggelse

Du mestrer fysioterapeutiske teorier og metoder samt tværfaglige metoder

Du motiveres af at understøtte borgerne i at vedligeholde deres funktionsevne, så de kan blive ved med at være mest muligt selvhjulpne

Du kan lide at indgå i længerevarende relationer med borgere og pårørende og følge borgernes udvikling

Du ser styrkerne ved at indgå i et tværfagligt samarbejde omkring borgerforløb

Du ser det som en spændende og udviklende opgave at være med til at udvikle pleje og rehabiliterings tværfaglige hjemmepleje

Derfor skal du vælge os:
Du skal vælge os, hvis du har lyst til at indgå i et team bestående af flere forskellige faggrupper og hvor vi vægter det gode tværfaglige samarbejde højt. Når vi arbejder godt sammen og kender vores opgaver, kommer det borgerne til gode.

Vores kernopgave er borgerne. Det er dem, der er i fokus og dem vi er her for. Vi arbejder hver dag for at give dem en værdig og meningsfuld hverdag.

Om afdelingen:
Pleje og Rehabilitering Team åbygård er beliggende på Kingosvej 1, 8230 Åbyhøj.

Vi ligger op ad plejehjemmet Åbygård, men vi fungerer som to separate enheder.

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 1/1-2025

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Leder Marianne Lumb på 51576038 og/eller .

Ansøgning:
Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 14/11-2024.

Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 18/11-2024.

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen. (obligatorisk afsnit)

Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet. (obligatorisk afsnit)

Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.

Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Afdeling: Hj.pl. Åbygård

Ansøgningsfrist: 14 November 2024

Placering: Kingosvej 1-7, 8230, Åbyhøj, Danmark


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Vikariat
Ansøgningsfrist d. 14.11.2024

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 14.11.2024
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!