Pædagog/PA/SSA/SSH/omsorgsmedhjælper

Region Sjælland



Vi søger professionelle og fagligt stærke medarbejdere til det specialiserede socialområde.
Bo og Naboskab er et regionalt forankret tilbud til voksne udviklingshæmmede med betydelig fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse.

Matcher du profilen på en reflekterende og fagligt nysgerrig social- og/eller sundhedsfaglig kandidat, så tilbyder vi en arbejdsplads og social institution, der befinder sig i en spændende udvikling på mange områder, og som kan tilbyde den rette ansatte følgende:

  • Grundig og professionel onboarding.
  • Mentorordning de første 3 måneder af din ansættelse.
  • Introforløb som faciliteres af både professionshøjskolen Absalon, regionale undervisere fra socialområdet og lokale undervisere fra Bo og Naboskab.
  • En organisation der er ambitiøs i forhold til faglighed og kvalitet i opgaveløsningen.
  • Diplom modul i neuropædagogik og neuropsykologi med formålet at etablere en fælles faglig forståelse for målgruppen.
  • Løbende kompetenceudvikling på forskellige niveauer inden for det socialpædagogiske felt.
  • Værktøjer og samarbejde med VUC til medarbejdere med læse- og skrivevanskeligheder.

Der søges både medarbejdere der har interesse i at indgå i et team i et enkeltmandsprojekt, og medarbejdere der har interesse i at arbejde på afdeling med flere borger.

Du skal have kendskab til arbejdet med mennesker med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Har du kendskab til Fragilt X, Autisme, og sanseforstyrrelser vil det være en fordel, ligesom kendskab til eller lyst til oplæring i det sundhedsfaglige område er nødvendigt.

Bo og Naboskab er et regionalt forankret tilbud til voksne udviklingshæmmede med betydelig fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse, som tilbyder en hverdag med rig mulighed for medindflydelse. Her er ledelsen synlig og tilstedeværende i hverdagen, hvilket er med til at sikre det gode arbejdsmiljø, hvor der er plads til humor, både blandt borgerne og personalet.

Det pædagogiske miljø i Bo og Naboskab Sydlolland bygger på anerkendelse, tryghed, omsorg, værdighed, støtte og vejledning samt stort fokus på medbestemmelse, inddragelse i eget liv og gensidig respekt. Vi prioriterer at udføre mange aktiviteter både inde som ude, så hverdagen bliver varieret og tilpasset den enkelte borger.

Vi har en forventning om, at du kan reflektere over egen praksis og skriftligt dokumentere den pædagogiske indsats og ligeledes udarbejde pædagogiske planer med tilhørende mål og delmål

Det er vigtigt for os, at du finder det naturligt at være en del af en personalegruppe, indgå i tværfagligt samarbejde og samtidig formår at arbejde selvstændigt.

Kerneopgaven for dig og dine kollegaer er blandt andet:

  • At møde borgeren på et individuelt niveau
  • At understøtte borgerens selv- og medbestemmelse
  • At sørge for at borgeren føler sig glad og godt hjemme i sin bolig og omgivelser
  • At borgeren vedligeholder og udvikler sine færdigheder
  • At arbejde målrettet med at skabe et så indholdsrigt liv som muligt for borgeren

Arbejdstiderne vil ligge i tidsrummet 7:00 – 23:00 med blandede dag-/aftenvagter samt weekendarbejde hver anden weekend.

Ansættelse pr. 1. januar 2025 eller efter aftale.

Løn efter gældende overenskomst og herudover et Bo og Naboskab tillæg.

Samtaler afholdes 19. november 2024.

Hvis du vil vide mere om, hvad et regionalt Bo og Naboskab er for arbejdsplads, så kontakt gerne nedenstående person for en snak eller aftale om besøg eller læs lidt mere på vores hjemmeside: www.boognaboskabsydlolland.dk

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende straffeattest til offentligt brug

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn
Michelle Kordon

Email

Stilling
Afdelingsleder

Telefon
93576812

ARBEJDSSTED
Socialområdet Bo- og Naboskab Sydlolland

QUICKNR.
037937

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
22. oktober 2024

ANSØGNINGSFRIST
14. november 2024

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. januar 2025


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 14.11.2024

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 14.11.2024
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!